Begyndelse

Der var to, der startede Den kolde krig: USA og USSR, eller som man sagde, Vesten og Østen eller Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske. Såvel USA som USSR havde nemlig  venner, der støttede dem.

Den kolde krig blev erklæret da USAs præsident Truman i 1947 sagde: “Jeg mener, at det må være USAs politik at støtte frie folk, som gør modstand mod bevæbnede mindretals forsøg på al undertrykkelse eller pres udefra”. (kaldet Truman-doktrinen).

Af citatet fremgår det, at USA ville gribe ind i konflikter overalt i verden, hvor de anså demokratiet for truet. Dette var essensen af den nye doktrin, som betød, at USA kort tid efter ydede militær bistand til Grækenland i kampen mod kommunistiske grupper. Senere fulgte Korea, Vietnam, og andre steder. Talerne blev også fra begge parter truende.

Truman-doktrinen blev fulgt op af Marshallplanen. Med den ville amerikanerne give penge til genopbygningen af det krigshærgede Europa. Marshallplanen var officielt beregnet på hele Europa og således også Østeuropa. Betingelserne for at modtage hjælpen blev dog så stramme, at  Sovjetunionen (USSR) og de østeuropæiske lande meldte fra (hvad USA også havde regnet med).

Da USSR sagde nej, kom det land til at fremstå som den skyldige i delingen af Europa. Den sovjetiske udenrigsminister, Molotov, samt de øvrige østeuropæiske lande udvandrede fra forhandlingerne i Paris under henvisning til, at Marshallhjælpen ville betyde en urimelig indblanding i de europæiske landes indre forhold. Dermed kom Marshallplanen til kun at omfatte de vesteuropæiske lande. Delingen af Europa i en Øst- og Vestblok blev dermed yderligere trukket op. Danmark sagde ja til Marshallhjælpen. Kun kommunisterne i folketinget stemte imod.

USSR strammede nu grebet om Østeuropa, og alle lande her fik senest i 1948 kommunistiske regeringer.

I Tyskland  lukkede Sovjetunionen vejene til Vestberlin, og vestmagterne måtte forsyne byen via en luftbro.  Denne blokade af Vestberlin strakte sig fra april 1948 til 5. maj 1949. Den betød delingen af Tyskland i Øst- og Vesttyskland, til trods for, at der i juni 1949 blev afholdt en konference om Tysklands enhed. Den endte nemlig resultatløs, og den 20. september blev Konrad Adenauer kansler i Vesttyskland, og den 18. oktober dannedes en Østtysk provisorisk regering med Otto Grotewohl som ministerpræsident, og Tysklands deling var således fuldbyrdet.

Den kolde krig betød også at Nato blev oprettet den 4. april 1949, hvor USA, Canada og 12 europæiske lande, herunder Danmark, var med. Nato var reelt rettet mod Sovjetunionen. Sovjetunionen oprettede så Warshavapagten. Dermed var opdelingen også blevet militær, og nu stod de to blokke overfor hinanden, og frygten for en varm krig blev skærpet.

Årsagerne til Den kolde Krig

Ross, Stewart: Årsagerne til Den kolde Krig. Flachs, 2001.