Menu
• Indhold

Her kan du lære mere om penge og økonomi

 

Økonomi og finans

Om

Hvad er penge og hvorfor har vi dem?

penge og hus

Hvad er penge for en størrelse? Penge har mange former og begreber tilknyttet. De kan være fysiske i form af mønter og sedler. De kan stå på en konto, være på et hævekort, stå i aktier og meget andet. Her kan du se en fortælling fra tidernes morgen om penge.

Hvad er markedsmekanismen

Markedsmekanismen betyder, at i et ideelt marked vil efterspørgslen altid svare til udbuddet. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, vil udbuddet gøre det samme og omvendt. Dermed sikres en ligevægt (dvs. en situation hvor hverken udbydere eller efterspørgere har noget ønske om at ændre på situationen).

På billedet ovenfor forsøger nogle gadesælgere at sælge nogle varer - sikkert til turister. Markedsmekanismen afgør her, om de får solgt noget. Det kan være der er for mange sælgere (for stort udbud), ingen turister (ingen efterspørgsel) eller noget helt andet.

Markedskræfterne
De kræfter der er på markedet sikrer en ligevægt mellem efterspørgsel og udbud. Hvis efterspørgslen stiger, vil udbuddet gøre det samme (og omvendt), så vi havner i en ligevægtssituation, hvor markedet er stabilt.

Et eksempel kan være elbiler. Prøv at se figuren og læs eksemplet her.

 

På røven - kan du overleve uden far og mor ?

Penge- og Pensionspanelet har netop lanceret en kampagne målrettet dig som ung. På  Facebook kampagnen ”På røven – undgå klatgæld”, får du hjælp til at undgå klatgæld og få styr på din økonomi.

Kampagnen kører på Facebook og som workshops med Karen Thisted og Huxi Bach som værter.
Du kan se kampagnen her: http://www.facebook.com/paaroeven. Du kan også spille "Flyt hjemmefra og se om du kan overleve" her …

Er du lærer? Se EMU Samfundsfags store økonomitema for samfundsfagslærere her.

Det økonomiske kredsløb

det økonomiske kredsløb

I det økonomiske kredsløb kaldes staten og kommunerne samlet set for det offentlige. De enkelte familier kaldes husholdningerne. Produktionen kaldes for virksomhederne og banker og sparekasser kaldes pengeinstitutterne.

Husholdningerne leverer kapital og arbejdskraft til produktionen og til det offentlige. For dette modtager husholdningerne nogle indtægter - det kan være løn, overskud fra produktionen eller sociale ydelser fra det offentlige. Husholdningerne anvender indkomsten til forbrug, skatter og afgifter samt evt. opsparing og får herfor varer og tjenesteydelser fra produktionen og det offentlige.

Det offentlige modtager indtægter fra skatter og afgifter. Disse indtægter bruges til at sørge for at borgerne får stillet tjenesteydelser til rådighed indenfor servicesektoren samt til at betale løn og sociale ydelser. Det offentlige har også udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser samt til investeringer.

Virksomhederne får penge fra salg af varer og tjenesteydelser, låner penge fra pengeinstitutterne til investeringer. Hertil kommer en samhandel med udlandet via eksport (salg) og import (køb) af varer og tjenesteydelser. Pengeinstitutterne er også private virksomheder, der lever af, at låne penge til husholdninger og virksomheder samt udføre tjenesteydelser for disse.

Prøv at se denne interaktive hjemmeside fra de økonomiske vismænd - her kan du lære meget mere og klikke dig frem i dit eget tempo.

Du kan også se meget mere og meget mere på vismændenes hjemmeside.