Menu
• Indhold

Projektopgaven 9. klasse

Projektopgaven - din nethåndbog - er lavet til dig, som skal i gang med projektopgaven, eller måske står midt i den.
Du kan finde svar på dine spørgsmål og få hjælp, råd og nyttige tips.

Opdelingen i ForberedelseProjektugenFremlæggelse og Bedømmelse er som dit eget forløb i skolen.

Du kan gå direkte til det, som du søger -  fx ideer til delemner eller tips til fremlæggelsen.

Projektopgaven i 9. klasse

Om

Projektopgaven i 9. klasse

Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder.
Du skal bruge dem, hvor de kan være med til at gøre projektet bedre.

Det gælder også fag, som ikke er normale prøvefag.
Du kan inddrage praktiske og musiske fag, hvis det passer ind i projektet.

På den måde kan du også vise, hvad du ved, og hvad du kan inden for fag, som ikke findes på dit daglige skema.
Fag er ikke isolerede fra hinanden, og ved at bruge metoder fra forskellige fag sammen, kan du opnå større viden og et bedre resultat.

For projektopgaven stilles der krav om:

Projektopgaven er mere end et emnearbejde

Projektopgaven er ikke et emnearbejde, som er meget beskrivende.
F.eks. kan man i emnearbejdet beskrive et land, en historisk periode eller et begreb som sport, uden at finde forklaringer eller grunde til, at det er, som man beskriver det.
I emnearbejdet tager man ikke selv stilling, tænker ikke selv videre, som man gør det i en projektopgave.

Projektopgaven er undervisning

Projektopgaven er ikke en prøve, og du skal ikke arbejde under prøvelignende forhold.
Det betyder, at du gerne må snakke med og få hjælp af andre voksne end dine lærere i projektforløbet.

Forfattere: Søren Grosen og Birgit Wang Potter - Revideret af: Bjarne Thostrup, august 2006