Projektopgaven 9. klasse - Forberedelse © UNI-C
 
• Indhold

Eksempler på problemstillinger


Problemstillinger er alle forskellige.

De afhænger af overemnet og dit delemne.

Her er et par eksempler:

Overemne: De gjorde en forskel - delemne: Martin Luther King
Overemne: Mødesteder - delemne: Klubliv

Eksempler på problemstillinger

Om

Overemne: De gjorde en forskel - delemne: Martin Luther King

Overemne: De gjorde en forskel og du har valgt delemne: Martin Luther King, fordi du altid har været fascineret af historien om ham. Du er også meget interesseret i nyere amerikansk historie, og du vil gerne bruge engelsk i din projektopgave.
Der er flere problemstillinger i dit delemne:
Sortes borgerrettigheder i USA, racediskrimination, menneskerettigheder, det amerikanske samfunds udvikling i det 20. århundrede m.m.
Du vælger at fokusere på personen Martin Luther King, fordi det ligger i overemnet, og så vil du se på, hvad han kæmpede for, og hvorfor han gjorde det. Herunder kommer du også ind på borgerrettigheder i USA.

Du vælger dine problemstillinger:
Martin Luther King gjorde en forskel for de sorte amerikanere.
Hvad gjorde han konkret for at opnå sine mål?
Har hans tanker nogen betydning for den enkelte sorte i dag?

Overemne: Mødesteder - delemne: Klubliv

Overemne: Mødesteder og du har valgt delemne: Klubliv, fordi du godt kunne tænke dig at undersøge livet i en ungdomsklub i et kvarter i byen, som er meget forskelligt fra dit, og så lave en sammenligning på flere områder.
Der er flere problemstillinger i dit delemne:
Grupperinger i klubben, regler fra de voksnes side, kommer de fleste unge der? er tilbuddet godt nok? m.m.
Du vælger at se på området fra to synsvinkler, de unges og samfundets.

Du vælger dine problemstillinger:
I storbyen er mødestederne for de unge indrettet som ungdomsklubber.
Hvordan tager de unge fra nærområdet mod tilbuddet?
Hvorfor er klubben indrettet som den er, og hvad siger politikerne om de unges muligheder for at mødes?