Projektopgaven 9. klasse - Projektugen © UNI-C
 
• Indhold

Logbog


Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om en logbog/dagbog.
Det er bare nødvendigt med en form for dokumentation af arbejdet med projektopgaven.

Du kan begynde med at sætte din tidsplan ind. 

Din litteraturliste kan også være en god hjælp for dig, så du kan huske, hvad du har lavet.

Logbog

Om

Din logbog hjælper dig med arbejdet - og evalueringen

En logbog er en slags dagbog, hvor du hver dag i projektugen skal skrive dine overvejelser og tanker ned.
Du skal skrive dine planer ned, også når du ændrer dem.
Læreren skal kunne følge dine tankegang og kunne se, hvorfor du vælger f.eks. at lave om på din oprindelige plan.

Logbogen er også en hjælp til dig selv, udover at den er en vigtig del af det, du afleverer.

  • En logbog kan være en rigtig bog, som du selv udfylder med tanker, tegninger, billeder og udklip.
  • En logbog kan også være nogle fortrykte ark, som du udfylder.
I må aftale i din klasse, hvordan I vil gøre.
Lærerne skal kunne bedømme jeres arbejdsproces, og da de jo ikke er til stede, må de have noget at støtte sig til.
Nogle grupper bruger logbogen til at fastholde diskussioner og vigtige pointer.
Nogle elever gør meget ud af deres logbog, fordi de synes, at det er sjovt, men det er ikke noget krav.

Hvis I arbejder i gruppe, kan logbogen være med til at I lettere kan overholde jeres "kontrakt".
Logbogen kan f.eks. indeholde svar på disse spørgsmål:

SKRIV ALTID DATO OG MØDESTED ØVERST
  • Hvad har jeg/vi lavet siden sidst?
  • Hvordan går det i forhold til planen?
  • Er der nogen, der er stødt ind i problemer?
  • Er der nogen, der er stødt ind i noget nyt?
  • Er der nogen, der er gået i stå? - Rapport fra alle i gruppen.
  • Plan for næste dag og disposition for næste møde.