Projektopgaven 9. klasse ©UNI-C
 
• Indhold

Hvad er en god fremlæggelse?


Fremlæggelsen forberedes i projektugen og skal ske i umiddelbar forlængelse af projektugen.
Det betyder altså, at fremlæggelserne foregår i ugen efter projektugen.

Det typiske er at vælge at fremlægge på samme måde, som du/I har arbejdet, altså enkeltvis eller i gruppen.
Som gruppe fordeler man fremlæggelsesarbejdet mellem sig.

Hvad er en god fremlæggelse

Om

Ved fremlæggelsen skal du vise, hvad du har lært

Fremlæggelsen sker overfor de lærere, som har haft vejledning, og overfor eleverne.
Der er ikke krav om en anden målgruppe, men spørg dine lærere, hvis du/I har ønsker om at fremlægge for andre også.

Selvom I har arbejdet med hver jeres problemstilling, må I gerne vælge at fremlægge flere sammen.
Det er også muligt for en gruppe at fremlægge individuelt.

Fremlæggelsen er en del af bedømmelsen, så det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem produktets udtryksform, fremlæggelsesform og formidlingen af indholdet.

Dine lærere ved, hvor lang tid fremlæggelsen skal/må vare.
Det kan være forskelligt fra skole til skole, fordi det afhænger af, hvor mange lærere og elever, der er involveret, og af lærernes skema.