Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Overvågning

 

Overvågning - opgave

5. Hvad mener I?

Opfører I jer anderledes, hvis I ved, at I bliver overvåget af et kamera?
Ville det være ok for jer, at blive overvåget hver dag, alle steder? 

Hvis der var videoovervågning på offentlige steder, som i f.eks. bussen, ville det så betyde, at I ville tage mindre ansvar, hvis der skete noget? Ville I måske skubbe ansvaret helt fra jer på grund af kameraet?

Forestil jer, at en elev får stjålet sin pung i garderoben på skolen. Skal der sættes et kamera op for at overvåge garderoben? Hvad skal kameraet bruges til? Til at forebygge kriminalitet – eller til at opklare sagen? Hvad ville det betyde for jer og jeres kammerater, hvis garderoben blev videoovervåget?

 

Opgaver
1. Lav en reklameannonce til jeres magasin, som reklamerer for elektronisk overvågningsudstyr.

2. Skriv en klumme til jeres magasin, hvor I kommer med jeres egen holdning til elektronisk overvågning i det offentlige rum.

6. Hvad mener I?

I teorien kunne man overvåge alle mennesker hele tiden – og på den måde udrydde al kriminalitet. Men hvordan tror du, det ville være at leve i et totalt overvågningssamfund? Som i Paradise Hotel?

Og man kunne vel bare tage DNA-test af alle nyfødte og så oprette et DNA-register over samtlige indbyggere. Det kunne være smart at have, når fremtidens forbrydelser skal opklares, eller hva? Hvad synes du om at oprette sådan et register i Danmark?
Hvad kan der være af problemer ved det?

 

Opgaver
1. Lav en liste over hvilke virksomheder, som I tror, har samlet information om jer, både kommercielle (fx internetudbydere, telefonselskaber, fitnesscentre og banker) og offentlige (fx staten, kommunen, sygehuset og skolen.) Skriv ud for hver virksomhed, hvilke informationer, I tror, den pågældende virksomhed er i besiddelse af.
2. Er listen længere, end I havde regnet med?

3. Indsæt listen i en artikel i boulevard-stil med overskriften: ”Tillykke, du er kendt”. Underrubrik: ”Så mange virksomheder og institutioner har registreret dine personlige oplysninger”.