10 år i Afghanistan
Danske soldater har nu været i Afghanistan i 10 år. Mottoet for den danske indsats er: 'så militært som nødvendigt - så civilt som muligt'.
Aktuelle temaer
Fotos er fra Hærens Operative Kommando. Klik på billederne, og se dem i større udgave.
Om
ISAF
Den internationale styrke består af 48 lande. Alle landene er listet her ovenfor. Mere end 10.000 danske soldater har været udstationeret i Afghanistan, og lige nu er der 750 danske soldater i landet.
Siden Danmark sendte styrker til Afghanistan har 42 danske soldater mistet livet.
- Danske soldater får dagligt 10 l vand
- 42 danske soldater har mistet livet
- Kvinder lever gennemsnitligt 43 år
- 83 % har adgang til sundhedsvæsenet
- 25 % af de afghanske børn dør inden de fylder 5 år
- 5 % af befolkningen ønsker Taleban tilbage
- Danish Demining Group i Afghanistan har ryddet 18.000 miner siden 1999.
- 13.500 afghanere bor i Danmark
- En Piranha (pansret mandskabsvogn) vejer en 18,5 ton.
- 68 % skolerne i Helmand er lukket på grund af angreb fra Taleban
Så militært som nødvendigt - så civilt som muligt
Det officielle Danmark har en del materiale om konflikten i Afghanistan. Her nedenfor ses et udvalg.

Publikationen: Danmark i Afghanistan - hvorfor, hvordan og hvor længe? giver svar på de mest almindelige spørgsmål om strategien i Afghanistan kan downloades som pdf her.

Se film og fotos fra Afghanistan på Forsvarsministeriets webside. Filmen Danmark i Afghanistan fortæller om den militære og civile danske indsats i Afghanistan. Filmen viser nogle af resultaterne, men også nogle af de udfordringer og omkostninger, der ligger i indsatsen i Afghanistan. Se filmen i 9 afsnit - eller i fuld længde cirka 30 minutter. På Forsvarsministeriets webside kan Helmand-Planen 2011-2012 downloades som pdf.
Se billedgalleri fra Hærens Operative Kommando - de fleste fotos på denne side er fra denne samling.
UNAMA er United nations Assistance Mission in Afghanistan, den officielle webside om koalitionen.
Øvrige links
- I kamp i Afghanistan - oplevelser som dansk soldat, som leder og som menneske. En officer i hæren kan bestilles til at holde foredrag.
- Et meget kritisk standpunkt findes her i: Tema om Afghanistan i Socialistisk Standpunkt - den Marxistiske Avis i Arbejderbevægelsen.
- Tema om Afghanistan på Kristeligt Dagblad.
- Fire dokumentarfilm af Karsten Kjær: Danskere i krig.
- Faktalink - Krigen i Afghanistan.
Afghanistan på EMU
Krig i børnehøjde. Film om krigens virkning på børn.
Afghanistan - Kaos med en vis orden. Zapp - Jorden Rundt (se omtale nederst).
Afghanistan - bag fronten. Tre film om Danmarks engagement i den civile genopbygning.
Den italienske læge. Film om et Røde Kors Center i Kabul.
Kabul skønhed. Verdensbilledlegatfilm om en skønhedssalon i Kabul.
Det nye Afghanistan
For at komme tættere på afghanerne rejste journalist Charlotte Aagaard fra Dagbladet Information og arkæolog Eva Nadia Haupt til det krigshærgede land i foråret 2011, hvor de mødte både de meget rige og de meget fattige, de religiøse og dem, der forsøger at slippe væk fra de stærke dogmer.
Resultatet blev et stort tema: Det nye Afghanistan. Her sørger en mangfoldighed af video, foto og tekst for at give et nuanceret og mere menneskeligt billede af de civile afghaneres liv.
På webstedet findes fem undervisningsforløb til samfundsfag A/B og international økonomi.
Den fjerne krig
Tøjmuseets udstilling om Afghanistan: Den fjerne krig har flere temaer bl.a. Dansk soldat i Afghanistan.
Museet har skoleforløb rettet mod de ældste klassetrin i grundskolen. Der er fokus på de dilemmaer, som soldaten møder i Afghanistan. Tilbydes gennem Københavns Kommunes Skoletjeneste i efteråret 2011.
Ti års uindfriede løfter
Amnesty International har gjort status over situationen i Afghanistan på en række punkter. Resultatet kan læses i den engelsksprogede rapport: Afghanistan ten years on: Slow progress and failed promises (åbner som pdf).
- Fremskridt: lovene respekter menneskerettigheder.
- Tilbagegang: sikkerhed for mennesker.
- Fremskridt/stagnation: retfærdighed og politiarbejde.
- Fremskridt/stagnation: afskaffe vold mod kvinder.
- Tilbagegang: fred og forsoning.
- Fremskridt/stagnation: ytringsfrihed og meningsfrihed.
- Fremskridt/stagnation: adgang til sundhedsfaciliteter og mødredødelighed.
- Fremskridt/stagnation: adgang til uddannelse.
- Stagnation: forflytning i og udenfor Afghanistan.

ZAPP - gratis temanummer om krigen i Afghanistan
ZAPP er et undervisningsmagasin for 7.- 10. klassetrin. Magasinet oplyser om fakta og lader landets unge fortælle om deres liv. Der er også interview med Christian, hvis far er udsendt som soldat i Afghanistan.
Magasinet giver svar på: Hvorfor er der konflikt? Hvad laver danske og andre udenlandske soldater i en fjern, farlig ørken? Hvordan kommer der fred så landet kan blive genopbygget? Og hvordan er det egentlig at være ung i et så smadret land? Eller er det hele nu så smadret? Der er altid mange spørgsmål og svar når det handler om Afghanistan - og ZAPP leder i dette temanummer efter svar blandt unge afghanere.
Magasinet er oprindeligt udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke. Ophavsrettighederne er nu overtaget af Udenrigsministeriet.
Magasinet kan gratis rekvireres fra Udenrigsministeriet her, hvor også lærervejledning kan downloades. Mere information om hvorledes magasinet kan anvendes i undervisningen kan ses på omtalen på EMU her.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg







