Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Alle taler om mikrokredit

Mikrokredit er mikroskopiske lån til de allerfattigste. Det er lån udenom traditionelle banker. Der kræves der nemlig sikkerhed for lån, og det har de fattigste sjældent.

Aktuelle temaer

Handel ved landevejen i Ghana
 

Om

Hvad er mikrofinans?

Mikrokreditter er ikke et dækkende ord for hele området. Det dækker kun udlån; men glemmer opsparing. Ordet mikrofinans dækker meget bedre.

Mikrofinans kan defineres som: ”Mikrofinans er et udbud af finansielle ordninger til småvirksomhed og fattige familier”.

Der er forskellige typer af finansielle ordninger, samt forskellige grupper og institutioner der stiller dem til rådighed. Målgrupperne kan også være forskellige.

 

Finansielle ordninger

Der er fire hovedgrupper inden for mikrofinans: kredit, opsparing, forsikring og pengeoverførsel.

 

Hvordan tilbyder man mikrokreditter til fattige?

  • Traditionelle finansielle ordninger - begravelseskasser, spareklubber.
  • Moderne spare-lånegrupper - moderniseret udgave af de traditionelle, som er mere demokratiske - også kaldet SCG.
  • Andelskasser
  • Mikrofinans institutioner - også kaldet MFI, specialister i fattige befolkningsgrupper
  • Og derudover kan u-landsprojekter indeholde kreditkomponenter, selvom projektet har et helt andet hovedformål (sundhed, landbrug, osv.).

Målgrupper

  • Mere/mindre fattige
  • I tæt befolkede/mindre tæt befolkede områder

Desuden kan man opdele målgrupperne i 4 kategorier:

  1. De eksemplariske - har adgang til både kredit og andre ressourcer.
  2. De problemramte - har adgang til kredit men ikke andre ressourcer.
  3. De potentielle - har nødvendige færdigheder og ressourcer men ikke adgang til kredit.
  4. De fremtidige potentielle - har ikke adgang til kredit og heller ikke nødvendige færdigheder og ressourcer.
Internetcafé i Ghana - børn ved …
 

Inspiration til undervisningen

Projektrådgivningens hæfte om Mikrofinans er en gennemgang af begreberne.

Danske organisationer som arbejder med mikrokreditter:

Den store diskussion
Fører mikrofinans til reel udvikling for et fattigt land, eller fører det kun til overlevelse?

Læs også den kritiske artikel af Waldo Bello: Mikrokredit - makroproblemer.

Kvinde med symaskine
 

Og Nobels fredspris går til ...

Før Muhammad Yunus og Grameen Bank fik Nobels Fredspris i 2006, kendte verden næsten ikke til begrebet mikrokredit.

Læs mere om Og Nobels fredspris går til ...

Danske banker og mikrofinans

To danske banker markedsfører mikrokredit til u-lande. Det er Andelskassen Oikos og Merkur Andelskasse.

Penge skifter hænder
 

Specielt på den nordlige halvkugle hylder mange mikrofinans som det nye redskab til at udrydde fattigdom. Fra Syd og en del forskere er budskabet langt mere balanceret.

Appelsiner til salg
 
Ananas til salg
 

Kredit og opsparing ...

 … er i bund og grund det samme. Den eneste forskel er, at med kredit får du adgang til pengene her og nu. Det betaler du en pris for, nemlig renten. En kendt norsk forretningsmand (Odd Reitan) har sagt at ”rente er den pris du betaler for at være utålmodig”.