Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Bæredygtig udvikling

"I enhver drøftelse må vi overveje betydningen for den syvende generation … også selv om det kræver, at vi har hud så tyk som barken på et fyrretræ."

Aktuelle temaer

Skema fra Brundtlandrapporten
 

Om

Inspiration til undervisningen

Herunder finder du et par undervisningsforløb om bæredygtig udvikling.

EMUs tema Uddannelse for Bæredygtig Udvikling http://ubu.emu.dk/

Gymnasieuddannelserne

Grundskolen

Erhvervsuddannelserne

 

 

FN's tiår for bæredygtig udvikling

FN har udnævnt perioden 2005-2014 til tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling.

De vigtigste dele af uddannelse for bæredygtig udvikling er kendskab til sammenhængen mellem

  1. økonomiske,
  2. sociale og
  3. miljømæssige forhold.

Hertil kommer også kultur. Kulturen handler om værdier, mangfoldighed, viden, sprog, verdenssyn og menneskets måde at være og handle på.

 

Citatet er fra Irokesernes lov. Det fortæller om en økologisk indstilling, som indtrængende anmoder om, at mennesket skal leve med sigte på fremtiden.

Den svage model

Modellen her til venstre er en illustration fra Brundtlandrapporten fra 1987. Rapporten hed 'Vor fælles fremtid'. Den diskuterede miljø og udvikling som et fælles tema.

Modellen illustrerer hvordan miljø og samfundet/det sociale skal tænkes sammen med økonomi for at skabe en bæredygtig verden. Hvor cirklerne møder hinanden skal der skabes kompromisser mellem områderne. Den bæredygtige udvikling skabes dermed i centrum af modellen.

På EMUs tema Uddannelse for Bæredygtig Udvikling kan du finde mange relevante informationer om din undervisning. Temaet har indgange for grundskolen, gymnasieskolen samt for erhvervsuddannelserne. Der er også undervisningsmidler fra materialeplatformen, aktiviteter fra e-museum, en kalender og meget andet.

UBU-portalen

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU-portalen indeholder følgende temaer: Verdensborger, Medborger, Verdensbruger, Kan kloden klare forbruget? Velstand eller velbefindende? Fattigdomsbekæmpelse? Drømmen om Europa, Fred og sikkerhed, Lige muligheder for alle, Kulturel mangfoldighed, Er valget vores? Dertil kommer en lang række af links, dokumenter, kalender m.v.

En stærk model
 

Den stærke model

Modellen til venstre afløser den tidligere (øverst). Her er økonomien underlagt det sociale og miljøet. Dermed bliver udviklingen mere bæredygtig.

Modellen her kaldes 'den stærke model', idet den repræsenterer en mulighed for bæredygtig udvikling. Hvor det sociale tidligere var afhængig af økonomien, bliver økonomien nu afhængig af det sociale - samfundet. Mennesker styrer økonomien, fremfor at være økonomiens ofre.

Både samfundet/det sociale og økonomien er afhængige af miljøet. Uden et stærkt og stabilt miljø kan samfundet og økonomien ikke forblive det samme.

Denne model kræver, at miljøpolitik samtænkes med alle andre politikker - både sociale og økonomiske.