Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Fra mælk til miljø - Undervisning

I 1962 kom 80 røde malkekøer fra Danmark til Thailand. Som led i udviklingsprojektet ”den danske gård”. I dag drikkes mælken Thai-Danish over hele Thailand. Var projektet en succes?

Globalisering og handel

Om

Debatbog om udviklingsbistand

Den danske bistand til ulandene er jævnligt til debat i de danske medier: Skal vi give mere eller mindre bistand? Hjælper bistanden overhovedet? Kunne vi gøre bistanden mere effektiv?

Bogen Fra mælk til miljø er en fakta og debatbog om udviklingsbistand. Den første del af bogen fortæller kort om landets baggrund – historie, befolkning og erhvervsudvikling – og om nogle af de økonomiske og miljømæssige udfordringer landet står over for. Der sættes fokus på landbrugets situation med beskrivelser af udviklingen mht. afgrøder, husdyr og mejeribrug. Og hvad landbruget har betydet for landets udvikling fra uland til mellemindkomstland. Den økonomiske vækst har kostet en stor pris i form af miljøproblemer med forurening, tab af regnskov og jorderosion. På den ene side er landet et eksempel til efterfølgelse – på den anden side er det vigtigt at lære af de erfaringer der er gjort i Thailand, så miljøproblemerne måske kan undgås i udviklingen af andre ulande.

I bogens debatdel gives dels en baggrundsartikel om udviklingen i den danske udviklingsbistand dels to debatindlæg fra centrale personer i udviklingsdebatten: Jørgen Henriksen, chefrådgiver i Danida og Mogens Buch Hansen, Internationale udviklingsstudier på RUC.

Til sidst er bogen forsynet med en række arbejdsopgaver og diskussionsoplæg til undervisningen.

Inspiration til undervisningen

Materialet udgør et komplet og grydeklart undervisningsforløb om udviklingsbistand. Det vil være meget oplagt at bruge materialet i forbindelse med temaorienterede forløb om landbrugsudvikling, miljøbistand og udviklingsbistand.

Materialet kan bruges i forbindelse med et projektarbejde om udviklingsbistand med materialeindsamling, bearbejdelse af informationer, fremlæggelse og evaluering.

 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: Ungdomsuddannelserne, Erhvervsuddannelserne.

Fag: Geografi, Samfundsfag, Fra jord til bord.

Organisation: Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, 2003. (Nu nedlagt)

(Thailand)

 

Materialet

Til bogen knytter sig en film ”Den danske gård i Thailand”.

Materialerne kan bestilles direkte på nettet her.

Udviklingsgruppen
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
Tlf. 3339 4039
uddannelse@lf.dk

Omslag til bogen
 
 

Links til yderligere studier

Skolen og landbruget

Skolen og landbruget.

 

FAO’s store landbrugsdatabase

Det helt rigtige sted at lede, hvis det gælder om at finde data for landbrugsproduktion, fødevarer og handel med landbrugsvarer.

World Fact Book

Om Thailand i CIA World Fact Book