Lê Lê - De jyske vietnamesere
"En kvinde sagde til mig, at jeg var som en banan: gul udenpå og hvid indeni". Ordene stammer fra den ældste af de fire søskende. Han føler sig langt mere dansk end vietnamesisk. Han bliver endda overrasket, når han ser sig selv i spejlet.
Menneskerettigheder




Vi følger fire vietnamesiske søskende frem til åbningen af Lê Lê i København, én af nordeuropas største asiatiske restauranter. I en rå og intim reportage - blandet med nænsomme personskildringer fra Danmark og Vietnam - får vi indsigt i de fire søskendes drømme og frustrationer.
Dung, Son, Lam og Ahn fortæller om hvorfor familien holder sammen og ikke kan leve uden hinanden.
En dokumentar om fire vietnamesiske søskendes mentale og fysiske rejse gennem 30 år. På flugt fra Vietnam til en opvækst i grillbaren i nordjyske Åbybro frem til i dag, hvor de ejer én af Nordeuropas største asiatiske restauranter i København.
I en åbenhjertig samtale mellem de fire søskende fortæller de om, hvorfor familien holder sammen og ikke kan leve uden hinanden, om deres syn på integration og indvandrerkomplekser, og om bearbejdelse af fortidens rædsler og om at høre til. Manden bag filmen er den prisbelønnede svenskfødte dokumentarist og filmfotograf Dan Säll.
Om
Inspiration til undervisningen
Filmen er livsbekræftende og kan tjene som en stærk rollemodel for iværksætteri inden for restaurationsbranchen.
Anvend filmen i et forløb om iværksætteri, som udgangspunkt for en diskussion på klassen om forskellige strategier, som kan anvendes ved modgang.
Diskutér også familiekonceptets muligheder ved iværksætteri. Det kan være i forhold til økononomi, markedsføring, forretningsplan eller andre temaer. Hvilken rolle kan det spille, at man starter op med sin familie?

Faglige mål
Mad og mennesker, gastronom
- Målpind 1: Eleven får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet.
- Målpind 3: Eleven kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.

Målgruppe: ungdomsuddannelser, Mad og mennesker, gastronom-
Fag: Iværksætteri og innovation, niveau F.
Produktion: Dan Säll, Filmselskabet, 2007.
(Vietnam)
Materialet
DVD 59 minutter.
Køb filmen hos DFI.
Se "Lê Lê" på filmstriben.dk (gratis abonnement for skoler i skoleåret 2009).
Filmene kan streames direkte fra www.filmstriben.dk, men den kan ikke downloades.
Flæsketorvet 75, 2. sal
1711 København V
Tlf. 70 27 14 07
Mail: info@filmselskabet.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

