2015 Målene

Om
Tiggerne i Addis Abeba
Livet er hårdt for de to kvinder Belay og Zemu, som bor i Kajima: en lille landsby i Nordetiopien. Mangel på mad får dem til at forlade landsbyen med deres børn og rejse ind til byen for at tigge. Resten af familien hjemme i landsbyen bliver forsørget af de penge, som Zemu og Belay kan tigge. Mange måneder senere kommer de tilbage til landsbyen med deres lille opsparing. I år kom Zemu hjem til dårlige nyheder. Rygtet i landsbyen fortæller, at hendes mand har givet nogle af hendes gryder til en anden kvinde.

Når regnen svigter
Hvert år kæmper landmænd med at overleve i den barske natur i den lille landsby Jarota i Nordetiopien. Sult, ufrugtbar jord og mangel på regn er hverdag for de fleste. Men en af bønderne har fundet på en løsning, som kan sikre ham og hans familie: Han har åbnet den første butik i området.
Filmen følger både årets durrahøst, samt hvordan den lille butik vokser sig større

Skolegang forbudt
Da 14-årige Zenabu hører, at den nye skole har åbent for tilgang af nye elever, bliver han meget spændt. Nu kan han endelig komme i skole. Men hans familie tillader ham ikke at gå i skole, fodi han skal se efter dyrene. Zenabu stikker af hjemmefra flere gange i protest. Først da han melder sin mor til politiet, får han endelig lov til at gå i skole.
Vi er også med, når skolebestyrelsen besøger familier, hvor pigerne er dumpet ud af skolen p.g.a. ægteskab.
Målgruppe: Erhvervsuddannelserne, ungdomsuddannelserne.
Fag: jord til bord, samfundsfag.
Udgiver: Express TV-Produktion.
Instruktion: Jakob Gottschau.
(Etiopien)

Inspiration til undervisningen
Se de tre film, som giver en god introduktion til Etiopiens fattige skildret gennem hverdagens udfordringer. Selv om filmene handler om tre forskellige temaer (tiggeri, landbrug/innovation, skolegang), så er fattigdom den røde tråd, som binder alle tre film sammen.
Diskussion om fattigdom
Det er elevernes egne synspunkter, som er basis for denne aktivitet. Via spørgsmålene bliver eleverne bevidste om både ligheder og forskelle på fattigdom i Danmark og Etiopien. Målet med diskussionen er ikke enighed; men snarere at eleverne får udfordret sine egne holdninger. Forhåbentligt bliver holdningerne dermed mere nuancerede, og i sidste instans får eleven mere indsigt og forståelse.
Eleverne deles i mindre grupper, og lad dem diskutere de tre temaer efter tur.
Hvad er fattigdom?
1. Diskuter, hvordan I mener, at man kan måle fattigdom:
- Adgang til lægehjælp og medicin ved sygdom
- Adgang til rent drikkevand
- TV- og radio apparater per familie
- Uddannelse
- Gennemsnitlig levealder
2. Kan man betegnes som fattig, når man ejer jord og husdyr?
3. Hvilke forskelle er der på at være fattig på landet i Etiopien, hvor man har et lille stykke jord og et par geder og på at være fattig tigger i slummen i udkanten af en storby?
4. Hvorfor tror du, at så mange fattige fra landet drager til de store byer?
Gruppen skriver deres svar ned i noter, som de kan bruge i en fælles opsamling og diskussion i klassen.
Hvorfor er de fattige?
I mange u-lande er de fleste mennesker fattige, som det er tilfældet i Etiopien. Nævn nogle af de vigtigste årsager til, at så mange mennesker er fattige i et land som Etiopien og begrund jeres svar. Læreren kan vælge, om deltagerne i hver gruppe skal forsøge at nå til enighed og udarbejde en prioriteret rækkefølge af årsager til fattigdom, eller om uenighederne og de mange årsager skal fremtræde.
Saml op i klassen.
Livet på landet
1. Hvilke forskelle og ligheder findes mellem den etiopiske og den danske landmand?
- Hvad er de største forskelle mellem etiopiske landmænd og danske?
- Findes der lighedspunkter mellem os og en etiopisk landmand? Hvilke?
- Hvilke forhold fra skildringen af de etiopiske landmænds situation giver stof til eftertanke?
- Kan vi overhovedet lære noget af at se på de etiopiske landmænd og deres forhold?
2. Diskuter om landbrugsudvikling kun handler om øget indtjening, eller om det også handler om andre værdier?
3. Hvilke livsværdier har du som landmand?
4. Hvilke mål ville du sætte dig, hvis du var en etiopisk landmand?
Opsamling og evaluering i klassen.
Læreren kan vælge udelukkende at lade eleverne diskutere i grupper, eller at samle op i en kortere eller længere debat i klassen.
Faglige mål
Samfundsfag i erhvervsuddannelserne:
- E- niveau: Grundlæggende økonomisk og politisk teori i beskrivelsen af faktiske samfundsforhold. Arbejdsmarkedsforhold behandles i internationalt perspektiv.
- D-niveau: Systematisk beskrivelse af samfundsforhold med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og data om den samfundsmæssige udvikling. Generelle samfundsøkonomiske teorier.
- C-niveau: Forudsætningerne for samfundsmæssige synspunkter og handlinger. Emner som belyser problemstillinger i forhold til internationale økonomiske fordelings- og balanceproblematikker.


Hyæner i natten
Erindringsbog: Almaz mistede begge ben ved en trafikulykke og blev adopteret af et dansk ægtepar. Hun fortæller om at vokse op i et traditionelt landsbysamfund i Etiopien og pludselig befinde sig i et moderne dansk samfund. Endvidere beretter hun om, da hun som voksen vender tilbage til Etiopien for at genfinde sin biologiske mor.

Organisationer som arbejder i Etiopien
Dansk Røde Kors
Unicef
Red Barnet
Læger uden grænser
Folkekirkens Nødhjælp
Børnefonden


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

