Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Undervisning - Den afrikanske farm anno 2005

LOK har udgivet et hæfte og en DVD, som diskuterer hvordan man skaber udvikling i et udviklingsland. Skal man satse på småbønderne eller på storlandbrug?

Natur og miljø

Billede fra filmen af supermarked …
 

Undervisningsmaterialet

Den afrikanske farm anno 2005 stiller skarpt på landbrugsudvikling i u-lande. Bogen har Tanzania som eksempel. Som de fleste øvrige u-lande er også Tanzania dybt afhængig af landbrug. Størstedelen af befolkningen bor på landet, og landets økonomi er i høj grad baseret på landbrugsproduktion. Udvikling af landbruget er derfor centralt for Tanzanias udvikling.
Fakta-delen

En bred indføring i Tanzanias historie og nuværende situation. Her fokuseres særligt på landbruget og præmisserne for landbrugsproduktion i dag, hvor Tanzania som led i landets udviklingsstrateg arbejder på at få flere private investeringer ind i landbrugssektoren.


Debat-delen

To udviklingsforskere bidrager med hver deres bud på hvordan Tanzania skal bevæge sig ud af fattigdom. Skal der satses på småbønder eller kræver det store veludviklede landbrug til at skabe den fornødne vækst i landbrugssektoren? Og hvilke barrierer er der for at sætte skub i Tanzanias landbrugssektor? Debatdelen tager også et kig på nogle af de udfordringer man står overfor, hvis man som udenlandsk investor, ønsker at drive landbrug i Tanzania.

 

Bogen indeholder forslag til undervisningen.

Forsiden af hæftet + billede fra …
 

Om

Inspiration til undervisningen

Forslag til undervisningen

  • Se filmen og læs bogen (læs evt. kun de to debatindlæg)
  • Del klassen i 2 grupper som henholdsvis skal forsvare at satse på småbønder eller på storlandbrug i udviklingen af landbruget i Tanzania. Argumenterne skal listes op som fordele og ulemper.
  • Lad eleverne præsentere de to synspunkter for hinanden. Eventuelt kan der nedsættes en "jury", som tager endelig stilling til hvilken linie udviklingen skal tage.
  • Undersøg Verdensbankens (samt andre bistandyderes) rolle i Tanzania. Diskuter hvor meget sådanne aktører har lov at sætte dagsordenen i Tanzanias indenrigspolitik.
  • Løs opgaven i hæftet side 98, hvor man i grupper tager beslutninger om investeringer i forbindelse med et stort landbrug (sundhed, produktionsmidler, uddannelse etc.).
  • Undersøg Tanzanias økonomi ved hjælp af tallene fra Verdensbankens webside, og sammenlign tallene med EU's landbrugsstøtte fra EU's webside
Billeder fra filmen: moderne masai
 

Følgende mål for undervisning kan opfyldes ved brug af materialet:

Samfundsfag i erhvervsuddannelserne:

  • E- niveau: Grundlæggende økonomisk og politisk teori i beskrivelsen af faktiske samfundsforhold. Arbejdsmarkedsforhold behandles i internationalt perspektiv.
  • D-niveau: Systematisk beskrivelse af samfundsforhold med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og data om den samfundsmæssige udvikling. Generelle samfundsøkonomiske teorier
  • C-niveau: Forudsætningerne for samfundsmæssige synspunkter og handlinger. Emner som belyser problemstillinger i forhold til internationale økonomiske fordelings- og balanceproblematikker.
Billeder fra filmen: produktion …
 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Organisation: LOK (Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed (nu nedlagt)

Målgruppe: Ungdomsuddannelserne, Erhvervsuddannelserne

Fag: Samfundsfag, international økonomi, geografi, historie

Årstal: 2005

(Tanzania)

 

Materialer

Materialet består af en DVD og et hæfte, som kan bestilles her.

Udviklingsgruppen
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
Tlf. 3339 4039
uddannelse@lf.dk