Artikeltemaer
Nedenfor bringes en oversigt over fire artikeltemaer, som er planlagt til at blive publiceret på eudtube.dk.
Under hvert punkt kan du også se, hvilke delartikler og øvrige indholdselementer, det enkelte artikeltema vil fokusere på.

Brug af billeder i undervisningen
Denne artikel guider læseren gennem de forskellige muligheder med billeder i undervisningsmaterialer. Den vil indeholde en række delartikler med følgende indhold.
- En simpel guide, til hvor man finder billeder til sin undervisning. Både hvordan man selv tager dem, hvordan man finder dem på nettet og anvender dem i undervisningen - med links til databaser på nettet, hvor billeder kan findes. Der vil være fokus på hvordan man finder billeder som man lovligt kan anvende og hvordan man sikrer at andre kan anvende de billeder man selv tager i deres undervisningsmateriale.
- En praktisk guide til hvordan man får sat billeder ind i undervisningsmaterialet. Hvordan man tager billederne, gemmer dem og tilføjer dem til sit undervisningsmateriale.
- Hvordan man bedst anvender billeder i sin undervisning. Hvilke typer af billeder der kan bruges hvor/hvornår med eksempler fra forskellige fag, hvilke effekter billerne kan have på undervisningen og hvordan billeder bruges til at gøre undervisningen interessant for eleverne. Der tænkes her på inspirationsbilleder, billedsafari, eksempel billedmateriale, lærings- og refleksionsbilleder etc.
- Der vil være links til eksempler på billedanvendelse i undervisningen.
Brug af film/video i undervisningen
Denne artikel guider læseren igennem de mange muligheder for at anvende film og video i undervisningen på erhvervsuddannelserne.
Artiklen kommer til at indeholde følgende punkter:
- En simpel guide til hvor man finder filmoptagelser til sin undervisning, inkl. hvordan man håndterer rettighedsafklaring med ejerne af videoen. Det inkluderer hvordan man finder film på nettet og hvordan man anvender disse i undervisningen.
- Endvidere vil guiden forklare hvordan man selv kan lave filmoptagelser og bruge dem i undervisningen, inkl. hvordan man optager film, gemmer og tilføjer filmen til undervisningsmaterialet.
- Der vil være en praktisk guide til hvordan man integrerer film/video i undervisningen, i projektarbejde eller andre læringsaktiviteter på erhvervsuddannelserne.
- Der vil være praktiske forslag til de sammenhænge hvor film/video kan tilføre værdi til undervisningen, inkl. hvilke positive effekter brugen af film kan have på elevernes motivation og tilgang til undervisningen.
Et eksempel herpå kunne være dette link fra EMU.dk, som indeholder en guide til film og andet fra nettet: http://design.emu.dk/artikler/0847-videopaanettet.html.
Brug af diasshow i undervisningen
Denne artikel giver læseren praktisk hjælp til at udarbejde diasshows til anvendelse i undervisning på erhvervsuddannelserne. Artiklen vil indeholde følgende punkter:
- En simpel guide til hvordan man laver sit eget diasshow. Hvordan man starter det op, udarbejder en disposition, designer det samt gør det så brugervenligt som muligt hvis det skal distribueres til eleverne.
- En guide til hvordan man praktisk bruger diasshows i undervisningen. Hvordan bør et diasshow sættes op, så det får den størst mulige effekt samt hvilke basale huskeregler er der omkring et diasshow? Dette kunne være, at huske ikke at have for meget tekst eller for mange sider samt at holde sine dias overskuelige for eleverne.
- Eksempler på situationer hvor det giver god mening at anvende dias i undervisningen. Hvornår dias bedst anvendes og hvilke positive effekter brugen af dias kan have på elevernes motivation og tilgang til undervisningen. En anden mulighed er også at lade eleverne lave og præsentere deres egne diasshows og derigennem inddrage dem mere i undervisningen.
- Der vil være en praktisk guide og skabelon til hvordan man laver dias og bruger det i undervisningen.
Et godt sted at starte er Microsofts egen vejledning: http://office.microsoft.com/da-dk/powerpoint/FX100648951030.aspx.
Brug af lydfiler i undervisningen
Denne artikel vil omhandle brugen af lyd i undervisningen på forskellige erhvervsuddannelser. Artiklen vil indeholde følgende punkter:
- En praktisk guide til hvor man finder lydoptagelser til sin undervisning. Men også hvordan man selv optager lyd og anvender den i undervisningen. Der vil være links til værktøjer man kan bruge i optagelse og integration af lyd.
- Der vil være en praktisk guide til hvordan man bruger lyd i undervisningen, inkl. praktiske eksempler på hvad lyd kan bruges til ved ”podcasts” af lektioner, interview og læseøvelser for eleverne, research, o.s.v.
- Endvidere en gennemgang af de potentielle gavnlige effekter ved brugen af lyd i undervisningen. Fx lyd som middel til at understrege en given pointe i en præsentation eller lyd til at bringe tredjepersoner ind i undervisningen via lydoptagelser man har lavet af dem.
Et link til interessante eksempler findes via følgende link på EMU.dk: http://www.emu.dk/erhverv/it/lyd_uv/sigdetmedmp3.html.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
