Om projektarbejde

Mange elever forbinder automatisk projektarbejde med, at der skal skrives en rapport. Der findes dog en række andre produktformer, som er mere overskuelige at håndtere og som bedre fanger og dokumenterer elevernes arbejde med det afsluttende projekt.

Hvis der kommer for megen fokus på produktet, måske endda et bestemt produkt (den skriftlige rapport), kan eleverne bruge for meget energi på at skrive og mindre på det, som tæller: at vise hvad de har lært i deres grundforløb.

I det afsluttende projekt på grundforløbet skal eleven fremstille nogle produkter.
De skal f.eks.

• beregne
• tegne
• prissætte
• vise at de lever op til fagets standarder
• samarbejde.

Før produktet er færdigt, skal de altså igennem en arbejdsproces.
I håndværksfagene er der ofte tale om flere produkter. Eleverne skal fremstille eller udføre noget, de skal dokumentere forskellige ting i forbindelse med fremstillingen, og måske skal de skrive en rapport.
Desuden vil der ofte være produkter, som ikke er synlige: serviceydelser som f.eks. eftersyn af køretøjer, hårvask, fejlfinding på netværk o.l.

Det er en almindelig lærererfaring, at elever alt for hurtigt går i gang med de produkter, de skal fremstille eller skrive. Der er ikke tale om, at man enten prioriterer produktet eller arbejdsprocessen.

En god proces bør give et godt produkt og omvendt. Hvis det bremser eleverne i deres arbejde, at man kræver en rapport af dem, eller hvis det ikke er relevant for fagene i grundforløbet, er der ingen grund til  at vælge rapporten, men derimod andre former for dokumentation. Der kan være tale om alt, hvad der indgår i elevens portfolio: billeder, tegninger og korte beskrivelser. Der kan også være tale om annoncer (jobannoncer eller PR for et firma), mail eller breve til leverandører eller offentlige myndigheder.

Den teoretiske litteratur om projektarbejde udspringer af universitetspædagogik, og der findes endog en særlig form: problemorienteret, projektorganiseret projektarbejde (PPU). I den rene form er PPU deltagerstyret og tværfaglig, og der er desuden en praksisdimension. I denne rene form vil problemerne være meget åbne og styrede af de studerendes undren over noget eller deres ønske om at ændre noget i deres omverden. De studerende vi vælge netop de teorier og metoder fra fagene, som kan bidrage med løsningen af netop det problemm, de har fomuleret.

I håndværksfagene vil man sjældent møde den rene form. I håndværksuddannelserne, og i hvert fald i det afsluttende projekt på grundforløbet, vil det altid være problemer i fagene eller om fagene, der er udgangspunkt for grundforløbsprojekterne. Der kan godt være tale om, at eleverne arbejder med problemer, der opstår af en form for undren,  men der vil sjældent være tale om helt brede samfundsmæssige problemer som f.eks. hvorfor ældre mennesker har store boliger med mange værelser, mens der er mange på ungdomsboliger. Man skal også være opmærksom på, at det afsluttende projekt er placeret i eud´s indledende del, og projektets niveau og indhold skal derfor afstemmes med kravene ved afslutning af grundforløbet.

Der kan dog være grund til at åbne og nuancere den type af problemer og problemstillinger, som eleverne udfordres med i det afsluttende projekt. Grundforløbsprojekterne skal kunne måle eleverne på både de erhvervsfaglige, de almene og de personlige kompetencer, som er beskrevet i bekendtgørelserne. Det er således vigtigt, at eleverne ikke blot arbejder med projekter med flere typer problemer for at kunne dokumentere, at de er klar til hovedforløbet.