Hvad er dansk som andetsprog?

Generelt om sprog

De fleste bliver overraskede over at få at vide, at det hører til undtagelsen, at mennesker er etsprogede.

To- eller flersprogethed hører til i samfund, hvor der forekommer forskellige sproglige eller etniske grupper. Danmark skiller sig ud sammen med Island og Japan som de eneste samfund i verden, der er kendetegnet ved at være monokulturelle og etsprogede. Alle andre steder i verden eksisterer forskellige sprog og etniske grupperinger inden for rammerne af f.eks. et nationalt fælleskab. Derfor er det at have dansk som sit andetsprog er et relativt nyt fænomen i en dansk sammenhæng.

At have dansk som andetsprog er ikke det samme som at have dansk som et fremmedsprog, og det sidste hører da også til sjældenhederne. At have et sprog som sit andetsprog betyder nemlig, at man lever i et samfund, hvor det officielle sprog ikke er identisk med ens modersmål (f.eks. kurdisk i Tyrkiet, finsktalende i Sverige eller dansktalende i Spanien).

De mest udbredte fremmedsprog i Danmark er antageligvis engelsk, tysk og fransk, som stort set udelukkende indgår i forbindelse med uddannelse. Engelsk har dog særstatus, fordi så mange behersker sproget på et forholdsvist højt niveau. Rundt omkring i verden er der ikke mange, der går på skole for at lære dansk som fremmedsprog. Måske nogle få H.C. Andersen- eller Søren Kierkegaard-studerende, der ønsker at læse berømthedernes tekster på originalsproget.