Kurser og efteruddannelse
Læs om efteruddannelse og kursustilbud for lærere, vejledere og øvrige, der arbejder med integration af etniske minoritetselever på de erhvervsrettede uddannelser.
Om
Tilskud til efteruddannelse 2011
Der kan i 2011 søges om tilskud til efteruddannelse af lærere, vejledere og ledere ved udbyderne af danskuddannelse. Efteruddannelsesaktiviteten tager primært sigte på udmøntningen af lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006.
Der ydes tilskud til:
- Efteruddannelse af lærere
- Efteruddannelse af vejledere
- Efteruddannelse af ledere
Kurser organiseret af "Brug for alle unge"

Kursus: Praktikpladssøgning
Kurset giver dig konkrete redskaber og meto¬der til at støtte, vejlede og motivere eleverne i praktikpladssøgningen.

Motivationspædagogik i praksis
Kurset tager afsæt i praktiske erfaringer fra undervisningen og tilbyder konkrete værktøjer, som læreren kan anvende til at styrke elevers sociale og personlige kompetencer. Det kan bidrage til en øget motivation hos eleven og understøtte opnåelsen af de faglige mål.

•Kursus: Gråzonesprog
På kurset får du en række praktiske værktøjer, der hjælper dig til at undgå sproglige faldgruber i undervisningen. Med disse værktøjer kan du øge elevernes faglige udbytte og skabe et inkluderende læringsrum.

Familiesamarbejde
Undervisere, vejledere og ledere på erhvervsskoler og produktionsskoler kan på dette kursus få konkrete redskaber og metoder til at styrke familiesamarbejdet.
Øvrige udbydere af Kurser og efteruddannelse for lærere

Efteruddannelsesprogram for lærere på sprogcentre
DPU, Aarhus Universitet, og Voksen Pædagogisk Center i København udbyder i samarbejde med Integrationsministeriet et efteruddannelsesprogram for lærere på sprogcentre og andre udbydere af dansk som andetsprog for unge og voksne.

VPC - Voksen Pædagogisk Center
Voksenpædagogisk Center og DPU gennemfører i samarbejde med Integrationsministeriet et efteruddannelsesprogram for lærere, som underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne.

Syddansk Universitet
På Syddansk Universitet i Odense udbydes Indvandrerstudier under Åben Uddannelse. Uddannelsen indeholder emner inden for indvandring, integrationspolitik, migration m.v. I forbindelse med studiet arrangeres ekskursioner til relevante lande og byer.

Københavns Universitet - Åben uddannelse
Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog er en ét-årig uddannelse, der kvalificerer til undervisning på sprogcentre, voksen- og ungdomsuddannelser, højskoler mv.
Den studerende opnår faglige og pædagogiske forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog, herunder alfabetiseringsundervisning.

Pædagogisk diplomudannelse
Professionshøjskolen UCC i København tilbyder pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog.
Efteruddannelse

Efteruddannelse.dk - Erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser
EfterUddannelse.dk er en tilmeldingsportal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og omfatter kurser udbudt af tekniske skoler, handelsskoler, AMU-centre, SOSU-skoler, landbrugsskoler og en række private udbydere. Kurser udbudt af professions-højskoler og enkelte øvrige private udbydere kan findes på www.ug.dk (se også side med direkte links til disse udbydere).

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

