Menu
• Indhold

Råd og vink

Her finder du en samling af inspirationsmateriale til undervisningen i informationsteknologi på erhvervsuddannelserne. Materialet er struktureret som seks undervisningsforløb:

Undervisningsforløb for niveuaerne D og C er udarbejdet af deltagere fra den merkantile indgang, hvilket opgaveeksemplerne bærer præg af. Dette bør ikke udelukke, at lærere fra de tekniske indgange kan hente inspiration i materialet.

Råd og vink

 

Sådan kan du bruge undervisningsforløbene

Undervisningsforløbene er sammensat med udgangspunkt i følgende forudsætninger:

  • Hver læringsaktivitet er estimeret til at vare et antal lektioner. Dette er ikke afgørende for læringsaktivitetens indhold.
  • Hver læringsaktivitet består af en række læringselementer, der konkretiserer de konkrete aspekter, der arbejdes med inden for emnet.
  • Der er til hver læringsaktivitet og -element tilknyttet én eller flere målpinde fra fagbilaget. Disse målpinde er citeret og derefter udfoldet som konkrete kompetencemål opdelt på begreberne betjening, forståelse og refleksion.
  • Til hver læringsaktivitet medfølger desuden en række didaktiske stikord til underviseren samt en række links til relevante øvelser, opgaver og andre undervisningsmaterialer.
  • Opgaver kan godt være tilknyttet én læringsaktivitet, og samtidig inddrage en anden og dermed også sprede sig over flere målpinde samtidig. I disse tilfælde er opgaverne placeret under den primære læringsaktivitet.
  • Undervisningsforløbene og de tilhørende materialeeksempler er udarbejdet ud fra projektdeltagernes hverdag og erfaringer fra egen skole m.v. Dette betyder, at ikke alle indgange er specifikt repræsenteret, men det er vores opfattelse, at materialerne med fordel kan tilrettes efter den enkelte lærers særlige konditioner.

Det er væsentligt at bemærke, at hverken undervisningsforløbene eller de tilknyttede materialeeksempler skal bruges som en facitliste for undervisning i faget. Derimod er undervisningsforløbene og materialeeksemplerne et sammendrag af de undervisningselementer, som undervisere fra flere forskellige skoler har haft gode erfaringer med. Der er altså ikke tale om et autoritativt forlæg.

 

Undervisningsplanlægning

Hiim og Hippes sekstant

Dette afsnit er ment som inspiration og støtte til underviseren i planlægningsfasen.

Når man som underviser i informationsteknologi planlægger undervisningen, er det vigtigt, at det sker ud fra didaktiske overvejelser omkring elevens læring og således ikke udelukkende ud fra fagbilagets målpinde. Her kan man med fordel tage udgangspunkt i Hiim og Hippes sekstant, som er en model, der anskuer læreprocesser som skabende processer, hvor samspillet mellem en række faktorer er afgørende.
Du kan se en Hiims og Hippes sekstant gengivet i publikationen Kontaktlærerens arbejde - læreroller og helhed fra Ministeriet for Børn og Undervisning (1999).

I sin planlægning må underviseren overveje de seks hovedaspekter, herunder hvordan de danner præmisserne for den undervisning og den læring, der sigtes mod.

 Hvad er undervisningens overordnede mål?

Hvad er det for en læring eleverne skal opnå? Hvilke kompetencemål skal eleven blive bevidst om, og hvad skal eleverne bruge disse kompetencer til i forbindelse med uddannelse, arbejde og som samfundsborger og privatperson?

 Hvad er elevernes læringsforudsætninger?

Hvordan lærer de bedst? Hvilke undervisnings- og arbejdsformer er effektive og meningsfulde for elevgruppen, og hvilke har underviseren erfaring for ikke er det? Kan der med fordel tages udgangspunkt i brancherelevante læringsstile, eller skal der tages særligt hensyn til elevgruppens dårlige oplevelser med "skolefag". Skal eleverne motiveres til at gå i gang med faget, eller er de undervisningsklar når de møder til undervisningen?

 Hvilke rammefaktorer er undervisningen underlagt?

Har underviseren tilstrækkelig faglige såvel som pædagogisk viden? Er det elektroniske udstyr kvalitets- og kvantitetsmæssigt i orden? Er e-learning f.eks. indtænkt som et middel til undervisningsdifferentiering? Er undervisningen planlagt hensigtsmæssigt i forhold til elevernes øvrige fag, således at de informationsteknologiske kompetencer kan udnyttes i elevens øvrige uddannelse?

 Hvordan skal læringsindholdet tilpasses elevgruppen?

Hvordan tilrettelægges undervisningen, så den indgår i og forholder sig til elevernes branche? I hvilket omfang skal eleverne selv have indflydelse på indholdet? Er læringsindholdet fastlagt eller dynamisk? Hvordan sikrer underviseren, at eleverne bliver bevidste om, hvilke kompetencemål undervisningen sigter mod og hvorfor? Er de personlige kompetencer også en del af læringsindholdet i samspil med de faglige kompetencemål?

 Hvordan er selve læreprocessen konstrueret?

Hvilke arbejdsformer skal eleverne arbejde med? Hvilke arbejdsmetoder er de i forvejen fortrolige med, og hvilke arbejdsformer vil være nye for dem? Hvilke personlige kompetencer sættes i spil i forbindelse med de forskellige arbejdsformer, og hvordan evalueres disse i samspil med eleven?

 Hvordan bliver eleverne evalueret?

Skal eleverne aflevere opgaver, og hvilken respons får de på disse? Hvilke krav er der til den selvstændige dokumentation? Evaluerer underviser og elever i samspil elevernes progression? Evalueres undervisningsforløbet i samspil med eleverne? Skal eleverne til eksamen, og hvordan bliver de i så fald forberedt til dette?

Knud Illeris´ didaktiske model

Et andet didaktisk arbejdsredskab er Knud Illeris' didaktisk model, der kan illustrere det rum, der udfolder sig mellem de forskellige arbejdsformer.
Modellen kan, når man bruger den som analyseværktøj på undervisningen, sige noget om, hvor bredt eller hvor snævert undervisningen er funderet i forhold til elevernes læringskompetencer. Modellen siger ligeledes noget om sammenhængen mellem styring og indholdsudvælgelse, læringsformer og pædagogiske arbejdsmønstre.
De fire rum, der spænder sig ud imellem de fire former for undervisning, er henholdsvis undervisning, opgaver, studier og projekter, således at man forholdsvis enkelt kan indplacere de forskellige undervisningselementer i modellen. Udfra disse placeringer i modellen fremkommer der et billede af, hvilke former for erkendelse, undervisningen stiler mod. Modellens fire didaktiske principper sigter hver især mod Kolbs fire former for erkendelse.

 Lærestyret undervisning

 

 Assimilativ erkendelse

 Deltagerstyret undervisning

 

 Akkomodativ

 Stoforienteret undervisning

 

 Konvergent erkendelse

 Problemorienteret undervisning

 

 Divergent erkendelse

 

Knud Illeris´ didaktiske model …

Du kan hente modellen i et pdf-dokument (1 side).

Pointen i denne sammenhæng er, at undervisningen bør brede sig over flere af disse rum, og ikke udelukkende tage udgangspunkt f.eks. i lærerstyrede opgaver. Herunder kan du se, hvordan forskellige undervisningsmaterialer fra F-niveau kan placeres i modellen.

Illustration efter Illeris, K.: …

Du kan hente modellen i et pdf-dokument (1 side).

Projektbeskrivelse

Læs mere i projektbeskrivelsen. (Word, 2 sider).