Menu
• Indhold

Mentor

Find eksempler på god praksis fra erhvervsskoler, der her giver deres erfaringer videre.

Mentor

Om

Relationer der forpligter - Mentorordninger på erhvervsuddannelser

Projektets formål er at reducere frafaldet blandt unge på erhvervsuddannelserne.
Mange unge på erhvervsuddannelserne har ikke tilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer, og har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse.
Projektet skal udvikle, professionalisere og afprøve fem forskellige mentorordninger rettet mod særligt udsatte elevgrupper på erhvervsuddannelserne.
Målet er at dokumentere, hvilke mentorordninger der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper, og at projektets viden bliver udbredt til regionens øvrige erhvervsuddannelser.
TEC står bag projektet, desuden deltager CPH West og SOSU C.
Projektperioden er 2009-2012.

REKOMENT - konkrete erfaringer med mentorordninger og kompetenceafklaring

REKOMENT er et tværgående fastholdelsesprojekt mellem fem social- og sundhedsskoler med forkus på realkompetencevurdering og mentorordninger. I forbindelse med projektet er der udarbejdet et metodekatalog som indeholder konkrete erfaringer, gode råd og anbefalinger, eksempler på afklarende metoder mm.

Unge hjælper unge

– ideer til ungementorordningen i erhvervsuddannelserne

Ministeriet for Børn og Undervisnings temahæfteserie nr. 8 – 2009
Siden 2007 har en række erhvervsskoler forsøgt sig med at etablere ungementorordninger for elever i erhvervsuddannelserne. Pengene til forsøgene er kommet fra satspuljemidlerne, og forsøget afsluttes med udgangen af 2010.

Lektor Jane Olesen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik har fulgt forsøgene lige fra starten og samlet de første erfaringer herfra.

 

BEK nr 1514 af 15/12/2010: § 53.(hovedbekendtgørelsen)

Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed.

Vejledning, råd og vink
Vejledende opgavebeskrivelser for kontaktlærere, mentorer og tilrettelæggelse af en styrket social og psykologisk rådgivning. Råd og vink (pdf, 5 sider, UVM, 2007)

 

Skolernes indsendte bidrag

Nedenfor kan du finde skolernes indsendte bidrag om mentorordninger på erhvervsuddannelserne. En del af bidragene er indsendt i forbindelse med  Kvalitetspatruljens skolebesøg.