Menu
• Indhold

Psykologisk og pædagogisk vejledning

 

Pædagogisk og psykologisk vejledning

 

God praksis

Eksempler og god praksis

SOSU

Se eksempler på god praksis fra erhvervsskolerm der her giver deres erfaringer videre. I materialet finder du også oplysninger om kontaktpersoner på de enkelte skoler.

Hent materialet her:

 

Råd og vink

  • Ordningen kræver ledelsesmæssig opbakning og skal være forankret i organisationen.
  • Gode og diskrete lokalemæssige faciliteter, hvis rådgivningen skal foregå på skolen.
  • Al egentlig social og psykologisk rådgivning skal varetages af relevant faguddannet personale.
  • Hvis der indgås aftale med privatpraktiserende psykolog eller lignende eller anden rådgivning, skal man være opmærksom på, at akutte situationer også skal kunne tackles. Det gælder også ved deltidsansættelse af faguddannet personale på skolen.
  • Hvis der indgås aftale med en ekstern samarbejdspartner, vil det også være en god idé, at der introduceres til skolen, dens uddannelser og de forskellige elevgrupper.
  • Afgør inden ordningen igangsættes, hvor meget og hvilken hjælp ordningen omfatter, og hvornår der skal henvises til andre permanente behandlingstilbud.
  • Informer om ordningen i sammenhæng med al anden informations- og introduktionsmateriale, så ordningen fremtræder som et almindeligt tilbud på skolen.
  • Hvad enten skolen indgår en aftale om ordningen eller selv vælger at ansætte uddannet personale, kan det være en god idé, at der samarbejdes med fx kontaktlærere, mentorer og vejledere, således at disse kan løfte den 'daglige' opgave i forhold til håndteringen af de udsatte unge. Det kan fx være gennem faste samarbejdsrelationer eller kompetenceudvikling, hvor kontaktlærere og mentorer får viden om, hvornår elevernes problemer er af en sådan karakter, at det kræver 'professionel' hjælp.
Ministeriet for Børn og Undervisnings …

Vejledning, råd og vink

Ministeriet for Børn og Undervisning skriver bl.a.:

"Skolen skal sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Dette følger af § 53, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen.

 …

Individuel social og psykologisk rådgivning skal tilrettelægges under hensyntagen til, at emnet er tabu-belagt og kræver diskretion og tillid, samtidig med at tilbuddet skal fremstå som naturligt og åbent for eleverne, også for andre end brugerne. Nogle gange kan det være svært for eleverne at tale om problemerne og bede om hjælp. Derfor skal tilbuddet både være åbent for elever, der selv henvender sig for at få hjælp, og for elever, der er blevet henvist til at søge hjælp af f.eks. en lærer, en vejleder, en kontaktlærer eller en mentor.

Rådgivningsopgaven skal varetages af personer, som er uddannet til at yde individuel social og psykologisk rådgivning, f.eks. psykologer, socialrådgivere eller lignende. Det står skolerne frit at vurdere, hvorvidt rådgivningen skal tilbydes inden for eller uden for skolen.

Et eksempel på en ordning med social- og psykologisk rådgivning uden for skolen kunne være i form af etablering af et samarbejde med en psykolog, socialrådgiver eller lignende i nærområdet, som fik til opgave at modtage elever i deres egen klinik efter anmodning fra skolen.

Ordningen vil dog ligeledes kunne gennemføres ved, at skolen f.eks. ansætter fagpersonen i en deltidsstilling på skolen eller på tilkaldebasis, således at pågældende møder på skolen nogle faste ugedage med henblik på varetagelse af rådgivningsfunktionen. Skolen kan naturligvis også vælge at ansætte en fagperson på fuld tid.
 
Arten og omfanget af elevernes behandlingskrævende personlige problemer er stærkt varierende. Der kan f.eks. være tale om en elev, der føler sig stresset, ensom og har koncentrationsbesvær, ligesom der kan være tale om en elev, der har været udsat for en voldsom oplevelse i sit liv og derfor føler sig meget psykisk belastet.

Uanset hvilke symptomer, der udvises, skal eleven have mulighed for at søge hjælp på sin skole og tale med en voksen, som eleven kan have tillid til. Det er vigtigt, at eleven får den nødvendige hjælp og støtte til at få afdækket og bearbejdet problemerne, så eleven kan komme på rette spor igen.
 
Rådgivningen skal være et gratis og åbent tilbud for alle elever. Såfremt eleven ønsker det, skal rådgivningen tilbydes anonymt og uden yderligere inddragelse af eller indberetning til skolen eller forældrene."

Hent hele dokumentet her (pdf, 5 sider).