Mest for læsevejledere

Information om den ny læsevejlederuddannelse

Læsevejlederuddannelsen for erhvervsskolerne er blevet ændret fra at den studerende skulle læse tre PD-moduler for at blive læsevejleder til at den studerende fremover kun skal læse to PD-moduler for at blive læsevejleder.

Rapport om læsenetværket i eud

Rapporten kan være interessant læsning for læsevejledere. Den rummer både opsummering af gennemførte aktiviteter og initiativer, og samtidig peger den på fremtidige udfordringer og fremsætter anbefalinger til løsning af disse. Læs her kort rapportens udfordringer og anbefalinger.

Læsevejleder – tre kurser der skærper dine kompetencer

Disse tre kurser er til dig, der ønsker at supplere dine kompetencer inden for læsevejledning. Du får nyt teoretisk og praktisk input, og du får mulighed for at dele erfaringer med læsevejledere fra andre skoler. Kurserne kan tages individuelt og i vilkårlig rækkefølge.

Kom godt i gang

Materialet er opdelt i 6 temaer. Under hvert tema ligger korte videoklip, hvor læsevejledere sætter spot på opgaver, udfordringer og hverdagserfaringer.
Brug materialet i den rækkefølge, det giver mening for dig og dine kolleger. Brug fx videoklip og tekster til at sætte gang i egne reflektioner og handlinger eller som optakt til lærermøder, lokale konferencer og møder med skolernes ledelse.

Læsevejledning - hvordan?

Se filmklip fra ’Kom godt i gang’:
Vejledning kan gribes an på mange måder afhængig af formål, ressourcer mm. Der findes ikke en opskrift på god læsevejledning, men en række spørgsmål, som vejledningen skal forholde sig til. Udfordringen for læsevejlederen er at finde svar på dem.

Ideer, visioner, muligheder og perspektiver i læseindsatsen

Torben Iversen er selvstændig udviklingskonsulent. Han interviewet læsevejledere rundt i landet. Disse interviews kan opfattes som en status på arbejdet med de læsesvage på uddannelsesstederne. Hvor er læseindsatsen på vej hen?

• Katrine Bræmer (underviser på Social- og Sundhedsskolen i Horsens)
• Elise Keel (læsevejleder på Roskilde Handelsskole)
• Jette Vinther (EUC Nordvest)
• Lisbeth Bach Rasmussen (Haderslev Handelsskole)
• Sidsel Høeg (Handelsskolen Sjælland Syd)
• Mette Vang og Elisabeth Madsen (SOSU i Slagelse)
• Wilbert Lyngsøe (Viborg Handelsskole)
• Thomas Kromann Nielsen (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse)
• Tre læsevejledere (Svendborg Erhvervsskole)
• Troels Høst Schmidt (TEC, Frederiksberg)

Workshops - oplæg og best practise fra læsevejlederkonference april 2010

Bodil B. Pedersen og Jytte Fyhr fra SoSu Greve holdt oplæg til workshops. Overskriften var "Hvad har man gjort og hvad kunne man gøre?"
Klik her for at se præsentationen til workshopperne (Microsoft PowerPoint)
Klik her for at læse oplægget til workshopperne (pdf-fil)

Læs og pluk i gruppernes ideer til best practise:

• Gode erfaringer og brainstorm
• Hvad har man gjort og hvad kunne man gøre? 
• Hvad har man gjort og hvad kunne man gøre?
• Bevidstgør, hvad læsning er.
• VØL - Hvad jeg ved, hvad jeg ønsker at vide, og hvad har jeg lært? 
• Synliggøre, hvad formålet med faglig læsning er.
• Hvad har man gjort og hvad kunne man gøre?
• Erfaringer - best practise og brainstorm
• Hvad kunne man gøre?

Hvad er det, en læsevejleder kan?

Birgit Faber, Århus Købmandsskole, viser, hvordan Dennis gennem samtale og test får opsat en handleplan, som både involverer ham selv, læsevejlederen og faglæreren.

Skolens indsats og handlingsplan

 Se filmklip fra ’Kom godt i gang’
Skolens indsats udmøntes i en handlingsplan for læseindsatsen. Her fastlægger skolen sine mål og midler. Handlingsplanen involverer læsevejlederen, både når den skal udformes og implementeres.

Tanker om en erhvervsskoles lokale læsehandlingsplan

Her finder du et forslag til en skabelon, der kan anvendes, når skolerne udformer læsehandlingsplanen. I skabelonen indgår de tanker, som ledere, læsevejledere og faglærere med fordel kan gøre sig, inden de udformer deres egen læsehandlingsplan. Denne pdf-fil på 11 sider er udarbejdet af Tage Hansen, IBC Fredericia. (Filen åbner ikke i nyt vindue, så brug tilbage-knappen)

Eksempel på læsehandlingsplan fra EUD Nordvest

Se, hvordan læsehandlingsplanen på EUD Nordvest er udformet. (Filen åbner ikke i nyt vindue, så brug tilbage-knappen)

Eksempel på funktionsbeskrivelse fra Århus Tech

Århus Tech har her præsenteret deres funktionsbeskrivelse for læsevejlederen, som den så ud i foråret 2010. Funktionsbeskrivelsen ligger som en wordfil.

Tematiserede forløb: Læsevejlederen i praksis

Se Torben Størners oplæg fra den landsdækkende konference april 2008. En powerPoint-præsentation på 8 sider.
Efter oplægget drøftede 12 engagerede grupper oplægget fra Torben Størner.
Tre grupper (A-C) var sammensat af ledere, og ni grupper (1-8b) bestod af medarbejdere.
Se her hovedindholdet af samtalerne.

Eksempel på funktionsbeskrivelse, Århus Købmandsskole

Her finder du eksempel på funktionsbeskrivelse fra Arhus Købmandsskole. Funktionsbeskrivelsen ligger som en wordfil på 1 side.

Forslag til en funktionsbeskrivelse fra Region Nord

Hvordan skal funktionsbeskrivelsen for en læsevejleder se ud?
I Region Nord satte en gruppe læsevejledere sig for at udarbejde en funktionsbeskrivelse. Anne Lise Hansen fra SoSu Nord beskriver, hvordan arbejdet forløb og viser resultatet af deres arbejde. Læs om deres overvejelser og udkast
Se præsentationen vedrørende overvejser om læsevejlederen i praksis. Fra SoSu Nord: Anne-Lise Hansen (PowerPoint, 3 slides).

Erfaringer fra Business College Syd i Sønderborg

Se præsentationen fra Business College Syd Sønderborg. Oplægsholdere: Anna Lise Foverskov og Tine Jørgensen (PowerPoint, 13 slides).

Læsevejledernes opgaver på Århus Tech

Læsevejledning er allerede godt etableret på Århus tekniske Skole. Se, hvordan man her har beskrevet læsevejlederens opgaver, samarbejdspartnere, værktøjer, ressourcer mv.

Lyt til læsevejledere samlet til temadag på SOSU Greve

Den 6. maj 2010 afholdt SOSU Uddannelser Greve en temadag om faglig læsning. Charlotte Kølle Jørgensen fra SOSU Greve benyttede samtidig muligheden for at spørge ind til deltagernes og arrangørernes erfaringer. På siden finder du en række interviews om læsevejledning og læsevejlederens udfordringer.

Læsevejlederens rolle og funktion

Se filmklip fra ’Kom godt i gang’
Læsevejlederens funktion er anderledes end den traditionelle læselærers. Samtidig med rollen som skolens ressourceperson i spørgsmål om læsning gælder indsatsen både faglærere og elever.

Fra PD-studerende til fungerende læsevejleder

Hvad er det for en virkelighed de uddannede læsevejledere skal praktisere i? Trine Nobelius, UCC, fortæller om teori og virkelighed.fra sin vinkel, som planlægger og underviser på PD i læsevejledning,

En teknisk skole med tradition for læsevejledning

Jette Vinter Christensen er læsevejleder på EUC Nordvest i Thisted. Både hun og hendes leder er godt i gang med at få læseindsatsen udbredt til alle afdelinger af skolen. Det kræver ildsjæle og lederstøtte, og de to ting finder man i Thisted.

Fra dansklærer til læsevejleder

Mange uddannelser på de tekniske skoler har fået deres danskgrundfag lagt om til en ’kompetencepind’, der skal indgå i elevens uddannelse. Jane Bronka fra Randers tekniske skole fortæller, hvordan man har sikret en kvalificeret undervisning i denne omlægning.

Læsevejledning på den 'lille' uddannelse

Arne Hebbelstrup, Nødebo Skovskole, fortæller: Vi har en stolt tradition for at skrive svære eller direkte ulæselige tekster til eleverne. Hvad er mon så mere oplagt at tage fat der, når læseindsatsen skal implementeres?

Læsevejleder blandt elektrikere og smede

En dansklærer kan godt komme til at føle sig som en hund i et spil kegler, når man skal færdes i teknisk skoles forskellige fagkulturer. Læs de tanker, som Janine Lissner, CPH West, har gjort sig som kommende læsevejleder.

Informationer fra Ministeriet for Børn og Undervisning

Find link til generel information  i forbindelse med læsevejledning på erhvervsuddannelserne.

Test og screening - interviews

Se filmklip fra ’Kom godt i gang’

Oversigt over materialer til test og screening

Få overblik over test- og screeningsmaterialer på EUD. Materialet er et resultat af et FoU-projekt.

Konferencepræsentation af FoU-projektet fra 2008

Se oplæg om arbejdet med at kortlægge test- og screeningsmateriale på EUD. Materialet er resultatet af en FoU-projekt fra 2008. Anders Harbo Andersens præsentation: Test- og screeningsmateriale (PPT, 18 slides).

Mød tre elevtyper

Tre portrætter af EUD-elever og læsevejlederens fastlæggelse af, hvordan der skal arbejdes med deres læseforståelse.

Projektet om læsbare læremidler

Se oversigtsiden om rapporten Læsbare læremidler på eud. Rapporten findes i flere letlæste udgaver, bl.a. en udgave på 10 sider, som er målrettet læsevejledere. På siden er der bl.a. link til denne udgave. Du kan også læse hele rapporten som pdf-fil (320 sider).

Sammenskrivning af rapporten: Læsbare læremidler

Hvorfor er lærebøgerne på EUD svære at læse, og hvordan kan man alligevel få dem til at fungere i undervisningen? Kort sammendrag af rapporten Læsbare læremidler i EUD (10 sider).

Præsentation af rapporten fra landskonference i 2010

Se Stig Toke Gissels PowerPoint - prædentation af rapporten ”Læsbare læremidler”. Præsentationen indeholdt en række rammende eksempler på svære tekster og anbefalinger i forbindelse med læremidler.

Præsentation af rapporten fra landskonference i 2010

Se Dorthe Carlsens PowerPoint præsentation om rapporten (22 sider). Dorthe har en lang række konstruktive eksempler på, hvordan man evt. kan supplere et læremiddel med andre aktiviteter og værktøjer, bl.a. web 2.0. Undervisningen kan give flere muligheder ved fx. at inddrage videoer fra YouTube og mobiltelefonen som diktafon i stedet for at skrive resume af tekster.

En elev fortæller om lærebøger

En lærer på Århus Købmandsskole bad en elev om at vurdere forskellige lærebøger. Eleven Michelle sætter på dette videoklip fingeren på en række væsentlige forhold (varighed: 4½ minut).

Sådan kan man gøre læremidlerne bedre

Se oplæg af Charlotte Kølle Jørgensen og Lisbeth Mulvad (18 dias) Mange dias er med supplerende kommentarer fra oplægsholderne. Begge har arbejdet i projektgruppen til "Udvikling af læsbare lærermidler til erhvervsuddannelserne".
Oplægget satte især fokus på de tre let-læste udgaver af projektgruppens omfattetende rapport. De tre 'læse-let udgaver' er rettet mod henholdsvis læsevejledere, faglærere og forlag.

Anbefalinger fra mødedeltagere ved regionale konferencer efterår 2010

Se mange inspirerende ideer og anbefalinger fra deltagerne på fem konferencedage, hvor faglærere og læsevejledere fik lejlighed til at samarbejde om at gøre læremidler brugbare til praktisk undervisning. Der blev arbejdet i cafémøder.
Prøv selv cafémetoden sammen med dine kolleger:
Cafémøder kan anvendes i mange sammenhænge, hvor kolleger er samlet for at inspirere hinanden. Grupper på 5 - 10 personer samles om en leder i ca. 15 min. og drøfter fx en læremiddeltype. Lederen bliver ved cafébordet og gruppen spreder sig til andre caféborde. Efter yderligere 15 min. samles gruppen atter i den oprindelige cafégruppe og afslutter arbejdes. Flere mellemliggende caférunder kan indlægges.

Tre filmklip om læsning og førfaglige begreber - optaget på Århus Købmandsskole

Se tre små filmklip fra Århus Købmandsskole, der viser, hvilket behov der er for at beskæftige sig med læsevejledning på erhvervsskolerne. Se også forslag til igangsættende spørgsmål til lærermøder.

Fagtekster

Se konferenceoplæg om at kunne læse fagtekster ved Elisabeth Arnbak, DPU (word, 6 sider).

Bent Saaby Jensen, læsekonsulent, CSU Holbæk om "Det inkluderende læsebegreb"

"Det inkluderende læsebegreb" åbner for at en tekst kan tilegnes gennem anvendelsen af moderne teknologi i form af læseværktøjer og læringsredskaber. Det betyder, at læsning ved hjælp af auditiv identifikation anerkendes på lige fod med den visuelle identifikation.

Hvordan præsenterer vi læseindsatsen for faglærerne?

Dorthe C. Jensen og Vibeke Borrisholt, Ålborg Handelsskole, har via et længere forløb for faglærerne informeret dem om skolens nye indsatsområde. Det har de fået succes med. Faglærerne kan se, hvorfor læsning er et område, der berører alle på skolen.

Præsentation fra pædagogisk dag for lærerne på Jordbrugets UddannelsesCenter

Måske kan du blive inspireret af, hvordan læsevejlederne, Emma Søe og Annette Sørensen på JUC, præsenterede læseindsatsen. (PowerPoint på 22 sider)

At overblikslæse en lærebog

En kort beskrivelse med arbejdsopgaver. Eksempel til efterfølgelse. Sådan oversigtslæser du en lærebog

Faglig læsning

Eksempel på en arbejdsopgave til et lærermøde. Træning i at vurdere dfaglige undervisningsmidler med henblik på de svage læsere.

Præcisering af læseformål

Eleven tænker/spørger/overvejer: ”Hvorfor skal jeg læse denne tekst?” Her er eksempler på læseformål og på, hvad eleven kan/skal foretage sig under læsningen.

Oversigt over elektroniske hjælpemidler

Det er dokumenteret, at elektroniske hjælpemidler kan hjælpe såvel elever med virkelige læse-skriveproblemer som elever, der ’bare’ er langsomme læsere eller har nogle vanskeligheder ved at skrive.

Elektroniske hjælpemidler

Her finder du links til en række hjemmesider, der præsenterer elektroniske hjælpemidler.

Uddannelsen

Her finder du generelle oplysninger om PD-uddannelsen som læsevejleder - form og indhold.

Voxpop - fire studerende på PD'en

Mød fire nye studerende på læsevejlederuddannelsen i Århus. Hvad tænker de om uddannelsen og deres fremtidige virke? Og hvad mon lederne og deres kolleger tænker?