Menu
• Indhold

Læsevejlederuddannelsen

Læs om uddannelsen og om nyt vedrørende udbud af læsevejlederuddannelsen til de grundlæggende erhvervsuddannelser.

 

Mest for læsevejledere

 

Læsevejlederuddannelsen - form og rammer

Regeringen har indledt en målrettet og koordineret indsats for at styrke læsning, herunder den fagintegrerede læseundervisning i erhvervsuddannelserne. I april 2008 godkendte regeringen læsevejlederuddannelsen for erhvervsuddannelserne, og der er tildelt midler til uddannelse af mindst én læsevejleder pr. erhvervsskole.

Læsevejlederuddannelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen retter sig specielt mod læsevejledning i erhvervsuddannelserne og indeholder tre valgmoduler inden for studieretningen ”Undervisning i læsning og matematik for voksne” i den pædagogiske diplomuddannelse:

Her kan du læse uddrag af studieordningen vedr.:

Modul 8: Læsning og skrivning i de grundlæggende erhvervsuddannelser
Modul 9: Funktionel læse- og skriveundervisning i de grundlæggende erhvervsuddannelser
Modul 10: Læsevejlederens rolle og funktion i de grundlæggende erhvervsuddannelser

   Læs her …

Formål

Læsevejlederuddannelsen skal kvalificere læsevejlederne til - som led i implementeringen af skolens læsehandlingsplan - at koordinere samarbejdet mellem skolens faglærere omkring den fagintegrerede læseundervisning. Desuden skal læsevejlederne blive i stand til at vejlede skolens ledelse og studievejledning om tiltag og anvendelse af ressourcer til dette formål.

Indhold

Uddannelsen svarer til en halv diplomuddannelse, det vil sige til et halvt årsværk som fuldtidsstuderende. Gennem uddannelsen skal den studerende kunne påtage sig følgende opgaver (jf. handlingsplan for læsning):

• Fortolke og formidle screenings- og testresultater til lærere og forældre
• Vejlede lærere om indhold og metoder i forhold til den enkelte elev
• Vejlede om materialevalg
• Være ressourceperson på skolen om sprog- og læseudvikling
• Udrede individuelle læsevanskeligheder
• Tilrettelægge læseprøve og evalueringer
• Koordinere samarbejdet mellem lærere, så læsning inddrages i alle fag
• Vejlede skolens ledelse og studievejledning om tiltag og anvendelse af ressourcer i forhold til læsning
• Projektledelse af skolens læsehandlingsplaner.

Læs hele studieordningen

"Den pædagogiske diplomuddannelse - studieordning pr. 8. august 2008"