Læsevejlederen: brobygger mellem lærer og elev ved faglig læsning

 Af Heine Carlsen

I dag er det ikke længere nok at være god til at svejse, kunne skrive, forstå sig på planter eller nære omsorg for andre. Når den unge teenager vælger en erhvervsfaglig uddannelse, møder han samtidig en masse boglige udfordringer, som kan virke uoverkommelige.

”Vi oplever ofte en gruppe, der føler, at de ’ikke var kloge nok til gymnasiet’. Her er det læsevejlederens opgave at gå ind og vise en anden tilgang til tekstarbejdet, så eleven undgår et nederlag”, fortæller Dorthe Jensen, læsevejleder på Aalborg Handelsskole.

Tidligere fik man lov til at sidde bagest i klassen og gemme sig, men ifølge Dorthe Jensen, går den ikke længere. Målet er nemlig, at 95 procent af den danske ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

15. januar 2010 er det blevet fastlagt i bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser, at alle EUD-uddannelser skal have uddannede læsevejledere. De skal vejlede faglærerne i at kunne støtte eleven i den svære faglige læsning. Og i sidste ende medvirke til, at flere elever gennemfører deres uddannelse.

Læsevejledning er lærervejledning

Tidligere var skolernes læselærere en slags eksperter, som foretog ’kosteskabsvejledning’, hvor eleven kom op på et kontor til en snak, ifølge Jørgen Skovhøj, der er projektleder af Den nationale læseindsats for EUD, sammen med Tage Hansen, IBC Fredericia.

 ”Kongstanken er at få læsevejlederen ud af skabet og få omdefineret vejlederrollen i et bredere perspektiv, så vi kan imødekomme målet om de 95 procent, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse”, siger Jørgen Skovhøj.

Faglærerne skal, ifølge Jørgen Skovhøj, blive bevidste om, at man i læsevejlederen har fået en vidensperson, hvis fornemmeste opgave er at koordinere og iværksætte læsefaglige tiltag, samt indgå i faglig sparring med kolleger og ledelse.

På SOSU Greve har Bodil Pedersen været fuldtids læsevejleder i et år. Hun har gjort opmærksom på sin funktion på alle skolens fronter.

”Jeg præsenterer mig på de nye hold, får eleverne screenet og giver på den måde ledelse, faglærere og elever et billede af elevernes læsekompetencer, når de begynder på skolen”, fortæller Bodil Pedersen.

Bodil Pedersen præsenterer efterfølgende resultaterne på et lærermøde og melder et samlet billede tilbage til klasserne.

”Det er virkelig en øjenåbner for kollegerne. De får en aha-oplevelse, når de ser screeningsresultatet sat op i et søjlediagram”, understreger Bodil Pedersen.

 

Ikke kun en to-sprogs problematik

På Aalborg Handelsskole har man ligeledes benyttet et lærermøde til at fortælle om idéen bag læsevejlederfunktionen, vejlederuddannelsen, samt at der er fokus på kollegavejledning.

”Vi har samtidig aflivet myten om, at læsevanskeligheder kun gælder to-sprogede og ordblinde”, understreger læsevejleder Vibeke Borrisholt fra Aalborg Handelsskole.

I Aalborg har læsevejlederfunktionen eksisteret siden starten af 2009. Vibeke Borrisholt og Dorthe Jensen har indtil videre haft fokus på at klæde kollegerne ordentligt på til en optimal læseindsats. Eleverne kommer med i næste fase.

”Vi er i ’forskermode’ lige nu og bruger meget tid på at finde ud af, hvordan vi rammer bredest muligt med det her tiltag”, understreger Dorthe Jensen.

 

Screening afslører elevernes læseproblemer

Også på EUC Nordvest i Thisted screener læsevejleder Jette Vinter Christensen samtlige elever ved studiestart. Skolen bruger samtidig de to første uger på en realkompetencevurdering af eleverne.

”Nogle elever indrømmer, at de har læseproblemer, mens andre dækker over problemet. Derfor bruger vi den første tid på at klarlægge de faglige evner”, siger Jette Vinter Christensen.

På Jordbrugets UddannelsesCenter Århus er uddannelseschef Peter Lund Moesgaard ikke så begejstret for en konsekvent læsetestning og screening af alle elever. Han ser hellere et bedre samarbejde med folkeskolen, så de faglige detaljer omkring eleven leveres videre.

”Man bør hellere se på de sociale sider ved eleverne. Der stilles store krav til de unge og de skal forholde sig til mange ting. Ofte skyldes problemerne psykisk rod i privaten”, siger Peter Lund Moesgaard.

Opskriften på succesfuld læsning

EUD-uddannelserne oplever generelt en positiv indstilling til læsevejlederfunktionen fra ledelse og kolleger. Derfor skal disse, ifølge Jørgen Skovhøj, også bringes i spil og opleve konkrete initiativer, faglig sparring og brugbare materialer fra læsevejlederen.

”Vi vil prioritere pædagogiske eftermiddagsmøder, hvor lærerne samles og får ’fingrene ned i det konkrete materiale’. Lærerne skal lære at tackle en tekst på en måde, så eleven ikke opdager sin svaghed”, fortæller Peter Lund Moesgaard fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Både lærere og elever skal være bevidste om læsningens faser; at der er en før-, under-, og efteraktivitet forbundet med læsning. Eleven må forstå, at hvis man skal tilegne sig viden fra en tekst, så er der en opskrift at følge. Det handler ikke bare om at begynde fra den ene ende af og knokle sig fremad.

På Aalborg Handelsskole startede læsevejlederne netop med denne vidensdeling på en materialeplatform til faglærerne. Og det har virket.

”Vi har smugkigget i kopi-rummet og kan se, at vi blandt faglærerne er på vej mod en fælles linje med før-, under-, og efteraktiviteter. Det giver en succesfuld læsevejledning”, fortæller Vibeke Borrisholt.

Bodil Pedersen på SOSU Greve har klædt både elever og lærere på til at arbejde med ’læseformål’. Læreren kommer ved hver ny lektie med anvisninger til, hvilke sider, der skal læses grundigt og hvilke, der kan læses hurtigere og hvorfor.

”Tricket er så, at eleverne også kender til at arbejde med læseformål og derfor selv kan spørge læreren til det”, forklarer Bodil Pedersen.

 

Lektiecafé

Lektiecafé har i mange år været et fast tilbud på flere EUD-uddannelser. Med den øgede fokus på læsevejledning kan lektiecaféerne med rette få en renæssance.

På EUC Nordvest i Thisted er lektiecaféen pænt besøgt. Læsevejleder Jette Vinter Christensen er til stede i caféen og har dermed mulighed for at hjælpe læseindsatsen omkring den enkelte elev godt på vej.

”Som læsevejleder har jeg mulighed for at sige til en elev, at ’du skal’ gå i caféen, hvis du skal forbedre din læsning”, fortæller Jette Vinter Christensen.

På Aalborg Handelsskole har man i flere år tilbudt valgfag i læsning og studieteknik. Men et tilbud, der ligger ud over den normale undervisningstid, tror læsevejlederne ikke på.

”Eleverne opfatter det som en straf, hvis de skal blive på skolen efter klokken 14”, mener Dorte Jensen og Vibeke Borrisholt.

 

En fælles materialeplatform

Afsnittet for læsevejledning på www.emu.dk (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) er foreløbig økonomisk sikret til udløbet af 2010. Projektleder af Den nationale læseindsats på EUD, Jørgen Skovhøj, håber, at den også fortsætter i fremtiden. Denne type internetplatforme for materialer og vidensdeling er nemlig et generelt ønske fra EUD-uddannelsernes læsevejledere, så flest muligt har adgang til dem.

”Man er netop ved at lægge sidste hånd på rapporten ’Læsbare Læremidler i EUD’, som lægger en læsefaglig vinkel på konkrete materialer til SOSU, landbrugsuddannelser, de merkantile uddannelser og Teknisk Skole. Den forventes klar til præsentation ved læsevejlederkonferencen i april 2010”, fortæller Jørgen Skovhøj.

Det er endnu for tidligt at evaluere og konkludere på virkningen af læseindsatsen på EUD-uddannelserne. Flere af skolerne står netop nu foran dette næste og vigtige skridt i processen.