It
Velkommen til it-fagets sider til den merkantile caseeksamen 2010 - 2011.
Her på siden finder du materiale, som gerne skal give inspiration ved udarbejdelse af opgaver, og til undervisning nu og i det kommende år.
Om
Logistik og it
It anvendes i distributionskæden til kommunikation og til at bevare overblikket. Uden it-løsninger ville det være mere besværligt at få de rigtige varer frem til rette tid.
It-løsninger
Coop IT servicerer Danmarks største detailhandelsvirksomhed i alle led. Der er ansat 200 medarbejdere, der beskæftiger sig med udvikling af applikationer – programmer og infrastruktur, som er it-netværk, drift og overvågning, tuning og optimering af systemer og processer m.m. Der ydes service til 1200 butikker, distributionslagre og hovedkontor.
Butikssystem Boks2
Butikssystemet hedder Boks2. Kunderne ser resultatet af Boks2 i form af en bon. Systemet arbejder med den daglige drift i butikken, og har forbindelse til det centrale system på hovedkontoret.
Håndscanner
En indgang til Boks2 er Delfi-håndscanner. En butiksmedarbejder aflæser en stregkode på hyldeforkanten og kan få flere oplysninger om varen ved at sætte scanneren i forbindelse med Boks2.
Opsamling af bestillinger fra butikken
I løbet af dagen indsamles oplysninger om dagens salg og det bliver muligt at få et overblik over lagerbeholdningen.Ud fra statistikker, informationer om lagerbeholdning, salget og leveringstiden beregnes forventede ordrer fra butikken.
Butikssystem CoopNet
Butikkerne har et skærmbillede med de vigtigste informationer og de vigtigste links. Det kan være advarsler om varer, der skal fjernes fra hylderne og link til systemets indkøbsforslag.
Disponering af indkøb
En erfaren butiksassistent vil være i stand til at disponere indkøbet, men med de nye systemer er der hjælp at hente. Ud fra mange forskellige parametre – informationer er systemet i stand til at komme med indkøbsforslag.
It på lageret
Når varedisponeringen er på plads, gives besked til lageret og pakning af varerne kan begynde. Der udskrives såkaldte plukkelister, som lagermedarbejderne bruger til at finde ønskede varer.
Leverandørkontakt EDI
Bestilling af varer hos leverandørerne sker via EDI systemet. Det er en elektronisk udgave af det papirsystem vi kender som købsordre, følgeseddel, faktura mv.
Ruteplanlægger
Udkørsel af varer til butikken planlægges så lastbilerne kører med så mange varer som muligt og så kort en strækning som muligt.
Planogram - Spacemanagement
Lad os forestille os, at Coop har besluttet sig for, at man vil satse på et nyt sortiment i økologiske varer. Den enkelte butik finder i systemet en tegning, der passer ind i butikkens normale indretning. Tegningen printes og systemet gør klar til at levere varerne.
Data Warehouse
Det er muligt at indsamle en mængde data - informationer hver dag. Mange af disse informationer gemmes i en stor central database på hovedkontoret. Ud fra alle disse data er det muligt at udtrække statistikker mv. Dette system kaldes Data Warehouse.
Kampagneprognose-model
Målet er, at den enkelte butikker har varerne på hylderne – så der er varer til alle, men heller ikke for mange.
e-handel Nettorvet.dk
Coops Nettorvet.dk er ikke som mange andre e-butikker. Varen reserveres på nettet, men afhentes og betales i nærmeste Coop butik.
Idebank/koblinger
Ideer til, hvordan man kan koble undervisningen i grundfag på det merkantile grundforløb med virksomhedscasen. Overordnet set er formålet med at arbejde med en case, at denne skal hjælpe eleverne til at erhverve sig den teoretiske viden, der ligger i pensum for grundfag.
Udvikling af nye it-systemer
Coop har selv udviklet sine mainframe grundsystemer. De vedligeholdes og suppleres med indkøbte specialsystemer, som tilpasses så nye og gamle systemer arbejder sammen.
e-læring
Vi lever i et vidensamfund, hvor der stilles stadigt større krav til medarbejdernes kompetencer. Viden er blevet den moderne virksomheds primære konkurrenceparameter, og det er svært at undvære medarbejdere til kursusaktivitet. Der søges derfor efter fleksible metoder til at sikre medarbejdernes fortsatte uddannelse og kompetenceudvikling.
Web-tilbudsavis på en ny måde
Tilbudsaviser udsendes med jævne mellemrum, men der er også andre muligheder. En elektronisk tilbudsavis med indkøbsliste.
Stregkoder eller RFID
Stregkoder anvendes til identifikation af varerne – fra modtagelse på Coops lager til kasseterminal. RFID er måske den fremtidige løsning, der afløses stregkoderne på varerne. Teknologien er udviklet, men forsinkes af prisen på få ører pr. tag, og også af hvem, der skal gå forrest i arbejdet med at indføre det i praksis.
2d stregkode eller QR kode
Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop. Har du et specielt scannerprogram på din mobil med kamera – så kan du få flere oplysninger om varen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
