Naturforvaltning

Om begrebet naturforvaltning

I naturbeskyttelsesloven  er defineret hvad naturforvaltning omhandler og hvem der skal udføre de definerede opgaver. Naturforvaltning handler i høj grad om beskyttelse af naturområder, beskyttelse af dyre- og plantearter og naturgenopretning.

I temaet her behandles begrebet naturforvaltning bredere end det der er defineret i naturbeskyttelsesloven. Vi forsøger at danne et overblik over alle instanser som er involveret i reguleringen/forvaltningen af naturen i Danmark. I praksis vil det handle om forvaltningen af arealer (land eller vandarealer).

 

Myndigheder, Lodsejere og brugere

Den største del af de danske arealer er ejet af private jordejere: landmænd, skovejere, haveejere, private fonde. Landbrugsarealerne udgør omkríng 60% af det samlede landareal. De private jordejere bestemmer i høj grad hvordan de forvalter naturen på deres arealer. De private jordejere er dog underlagt forskellige lovfæstede regler for hvad de må - og især ikke må - på deres ejendomme. Formelt set er det dog kun de arealer vi ejer i fællesskab (statsejede arealer) som myndighederne kan forvalte. På de statsejede arealer er vi alle medforvaltere, derfor handler naturforvaltning i lovgivningsforstand også om betingelserne for befolkningens friluftsliv. 

 

Beskyttede og ikke beskyttede naturtyper og skove

Forskellige naturarealer i Danmark hører under beskyttede naturtyper, det gælder fx søer, heder, moser, strandenge. I naturbeskyttelsesloven er der specielle regler for forvaltningen af disse arealer. Skovene har deres egen lovgivning.

Naturstyrelsen administrerer lovgivningen for der danske skovbrug generelt. Samtidig forvaltes styrelsen via statsskovdistrikterne de statsejede skove og naturområder - læs om skovene og deres forvaltning på Naturstyrelsens hjemmeside.

Læs om beskyttede naturområder på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

Hos Danmarks Miljøportals Arealinfomation kan du se det beskyttede naturområder som hører under paragraf 3 i miljøbeskyttelsesloven.

Statslig naturforvaltningsmyndighed i Danmark

Den formelle naturforvaltning er reguleret ved lov. Da det er det danske folketing der vedtager og ændrer lovene er det således folketinget der er øverste naturforvaltningsmyndighed. I administrationen af de love som vedrører forvaltningen af den danske natur er det ministrene for de respektive ministerier der er øverste myndighed - på naturforvaltningsområdet er det først og fremmest miljøministeren. Miljøministeren er ansvarlig for Miljøministeriet.

Under Miljøministeriet (organisationsdiagram) er der forskellige styrelser med hver deres kompetencer i forhold til forskellige områder af naturforvaltningen.

 

I forbindelse med kommunalreformen er opgaverne i Miljøministeriet blevet omorganiseret det kan du læse mere om i publikationen:

Det nye miljøministerium (PDF 2 sider)

 

På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside kan du downloade Informationspjecen "Danmarks nye miljøcentre"  (pdf; 3 mb) og Danmarksplakat med Miljøcentrenes oplande (pdf; 23 mb)

By- og Landskabsstyrelsen varetager de overordnede statslige interesser i natur, vand og planlægning samt understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttelse, vandmiljø og kommuneplanlægning. I praksis udføres naturforvaltningsopgaverne i syv miljøcentre fordelt rundt omkring i landet

Læs om Naturstyrelsen - hvordan styrelsen er organiseret og styrelsens ansvarsområder.

 

Naturklagenævnet er et uafhængigt nævn under Miljøministeriet.

Naturklagenævnet er overordnet myndighed i fredningssager og er klageinstans for afgørelser efter en række love om regulering af fast ejendom: planloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven, skovloven, masteloven, sommerhusloven og kolonihaveloven.

Overstatslig naturforvaltning

Vi har nævnt at al lovgivning omkring naturforvaltning udgår fra det danske folketing. I internationale aftaler og i EU-lovgivning kan der vedtages ting som forpligter Danmark i forhold til forvaltningen af naturen. Disse overstatslige vedtagelser skal indarbejdes i den danske lovgivning før de er formelt gældende for danske borgere. I Danmark vil vi selvfølgelig indrette os efter de aftaler vi har forpligtet os til. Således er det i stadig stigende omfang EU der i praksis bliver øverste myndighed også når det gælder forvaltningen af naturen.

 

Tidligere er vi i EU blevet enige om at udpege nogle naturområder hvor de enkelte lande har forpligtet sig til at tage særlige hensyn til naturen, det gælder de såkaldte fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Disse områder er i nu blevet samlet i Natura 2000.

Læs om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside. På hjemmesiden kan du også læse om habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne.