Menu
• Indhold

Natur- og miljøtemaer

Det meget omfattende emneområde: "Natur og miljø" er her opdelt i en række underemner/-temaer. Det er temaer som der arbejdes med, eller kan arbejdes med, i forbindelse med natur- og miljøundervisningen på erhvervsskolerne.
Under hvert tema er der forslag til, hvor du kan hente relevant undervisningsmateriale - primært fra internettet. Nedenstående er en kort beskrivelse af indholdet på de enkelte temasider/undermenuer.

Natur- miljøtemaer

Agenda21 - Miljødagsorden for det 21. århundrede. De danske myndigheder har tilsluttet sig denne agenda, om at alle instanser i samfundet skal arbejde for større bæredygtighed i vores omgang med de naturgivne ressourcer.

Gammel tegning fra lærebog. Illustrator uoplystBiodiversitet - biologisk mangfoldighed,  genetisk variation, GMO = genmodificering. Disse begreber har en stadig større opmærksomhed i debatten om menneskets forvaltning af det naturgivne grundlag for vores eksistens.

Om

Bæredygtig teknologi

Bæredygtig teknologi

Inden for de erhvervsområder som de erhvervsrettede uddannelser henvender sig til, vil der være forskellige teknologier i anvendelse. De anvendte teknologier kan være mere eller mindre belastende i forhold til natur og miljø.
Jo mere de miljøvenlige alternativer bliver kendt og afprøvet, jo hurtigere vil de blive udbredt. Vi forsøger her at skabe en let adgang til det bedste materiale om de miljømæssigt mest bæredygtige teknologier.

Collage Lars JacobsenDrivhuseffekten - her er henvisninger til materiale om miljøaspekter af den global opvarmning/ den forøgede drivhuseffekt.

Flora og fauna. Hvor finder man hjemmesider med gode oversigter og beskrivelser af Danmarks og verdens dyr og planter? Vi har fundet i hvert fald nogle af de gode sider.

Ko fotograferet af Lars JacobsenNaturforvaltning
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 - 2008 sker der en stor omorganisering af naturforvaltningen i Danmark - i den anledning har vi forsøgt at give et overblik over hvilke myndigheder der er involveret overvågningen og administrationen af den danske natur.

Tegning af isbjørn. Gammel skolebog uden titel og ilustratornavnPolarår 2007 Ikke mindst på grund af klimadebatten og Danmarks fællesskab med Grøndland har Det Internationale polarår 2007-2008 stor opmærksomhed fra dansk side.

Fra Fuglene i vores have. 1924. Illustrator uoplystUd i naturen. Flere offentlige og private organisationer interesserer sig for offentlighedens, adgang til naturområderne i Danmark, og stiller derfor vejvisere, turforslag med videre til rådighed fx gennem deres hjemmesider. Det er materiale som lærere og studerende ved de erhvervsrettede uddannelser i høj grad kan få glæde af i forbindelse med  ekskurtioner ud i naturen.

 

Vandmiljø. I langt de fleste erhverv har man brug for vand og skal tage hensyn til hvordan vandmiljøet påvirkes af brugen. Jordbruget er tvunget til at beskæftige sig med potentiel forurening af grundvand, søer, vandløb, havmiljø i forbindlese med produktionen. Mange industrivirksomheder bruger store mængder af vand og må til stadighed overveje vandbesparelser og ny tiltag for at begrænse udledninger af forurenet spildevand.

Tegning fra gammel undervisningsplanche. Illustrator uoplystØkologi - er læren om naturens husholdning. Økologi beskæftiger sig med stof og energistrømme inden for og mellem afgrænsede økosystemer. Den naturvidenskabelige del af økologien hører  i EUD-sammenhæng hjemme i  grundfagene biologi og i miljøundervisningen.
Begrevbet økologi har også en mere praktisk anvendelse, eksempelvis i forbindelse med fødevareproduktion, hvor det siger noget om at produktionen har været underlagt bestemte regler, der skal sikre en større miljømæssig bæredygtighed. I de forskellige uddannelsesretninger på erhvervsskolerne kan man ikke undgå, i et eller andet omfang, at komme ind på praktisk økologi.