Menu
• Indhold

Hvad er en smartphone - og hvad kan den?

 

Hvad er en smartphone - og hvad kan den?

Smartphones

Smartphones er en avanceret type mobiltelefoner, der som udgangspunkt har de grundlæggende samtalefunktioner og de efterhånden almindelige mediefaciliteter som foto- og videokamera og lydoptager.
Derudover har smartphones et minitastatur og tilbyder en række computerfunktioner, heriblandt håndtering af mobile officedokumenter, at tilgå internettet via mobilt bredbånd, at håndtere mails og kalenderfunktion, en lang række små tillægsprogrammer ("apps") etc.
Flere teknologier smelter sammen, og telefonen kan bruges som en mini bærbar computer med netadgang såvel som GPS, Ipod, notesblok, m.m. I sommeren 2010 er salg af smartphones begyndt at overhale salg af de almindelige mobiltelefontyper.

Udbredelsen af det 'mobile bredbånd' har gjort det muligt at have nærmest ubegrænset internetadgang via mobiltelefonen. Der kommer løbende nye ydelser til brug vha. mobilt bredbånd. Enkelte steder kan man ved hjælp af mobiltelefonen allerede købe busbilletter, aflæse information om varer gennem telefonens stregkodescanning eller deltage i online konkurrencer.

 


 

Relevante Smartphone-funktioner

Om

 

 

Lyd:

Med lydfunktionen kan du både optage og afspille lyd.
Tip: Du kan sende dit lydklip som MMS.
Tip: Du kan bruge din lydoptagelse som ringetone.

 

Kamera:

Efter du har taget et billede, kan du vælge at sende, gemme på internettet eller på telefonen.
Tip: De billeder, du har gemt, kan du senere sætte ind i en mini Power Point, direkte på smartphone.

Video

Når du optager video kan du tjekke dit videoklip ved at afspille direkte på telefonen.
Tip: Du kan sende dit videoklip som MMS eller senere overføre dit videoklip til pc..

 

SMS

SMS-funktionen er ganske almindelig. Du kan selv bestemme, hvor meget korrektur og stavekontrol du vil have.
Tip: Du kan overføre sms’er til pc’en.

Overfør data til pc – via USBkabel

Du kan forbinde telefonen med pc’en gennem et USBkabel.
Når du overfører kan dine data kan enten ligge direkte i Telefonhukommelsen eller på telefonens Hukommelseskort.
Du kan også bruge Bluetooth til overførsel af dine data til pc.

 

Søg på internettet:

Find adgang til lokalt trådløst internet (WLANnetværk).
Du får en liste over tilgængelige netværk. Nogle netværk er måske åbne, men for de fleste skal du nok kende koden (WEP nøgle).
OBS – flere og flere store hjemmesider får lavet en variant af deres hjemmeside til mobilbrug.

Noter

Noter kan bruges til korte beskeder til dig selv.
Skriv din note. Den gemmes automatisk. Tryk Udført, når du er færdig. Du er klar til næste note.

 

 

Pædagogisk relevante funktioner

Det meste udstyr er ikke udviklet til uddannelsessammenhænge. Men mange funktioner kan bruges i undervisningen og i praktikoplæringen!
Hvordan kan disse funktioner anvendes i forbindelse med læringsmål?
Nedenstående figur giver en oversigt over pædagogisk relevante funktioner:

 

 

Figur: Regina Lamscheck‐Nielsen og Rudolf Arnold

 

Smartphone-funktioner til portfoliobrug - En teknik intro til Smartphones (PDF)

Download den tekniske vejledning til brug af mobiltelefoner til produktion af e-portfolio - for begyndere.
Vejledningen indeholder introduktion til følgende funktioner:
Billeder
Video
Lyd
Noter
SMS
Søg på internettet
Overføre filer fra telefonen til computer
Portfolioen som Power Point
Uploade til Elevplan

 

Materialerne på denne side stammer fra det internationale projekt "Learning at Distance for Apprentices"