Sæt skub i egu!

I samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning sætter KL nu endnu mere skub i erhvervsgrunduddannelsen (egu) med projektet ’Sæt skub i egu! – 2.0’.
Projektet løber over perioden fra 2010 til udgangen af 2012 og er en fortsættelse og videreudvikling af forløberen, ’Sæt skub i egu!’, der blev afviklet i perioden 2007-2009.
Om
Projektets formål
Projektets formål er at øge kendskabet til egu, samt at understøtte udviklingen af metoder og organiseringsformer i det lokale arbejde med uddannelsen.
Disse målsætninger skal nås gennem en række delaktiviteter:
- Igangsættelse og medfinansiering af 20 lokale egu-projekter.
- Informationskampagne om egu.
- Etablering af et fagligt miljø med afholdelse af landsdækkende konferencer, landsmøder for egu-fagfolk.
- Opdatering og videreudvikling af inspirationsmaterialet, samt andet brugbart egu-materiale.
- Udarbejdelse af effekt-analyse af egu, der skal øge den fælles viden om egu og dokumentere de effekter, uddannelsen har for de unge, der påbegynder den.
Projektet er forankret i KL
Du kan holde dig orienteret om det samlede projektforløb på KL's side om ’Sæt skub i egu! 2.0’. På denne side finder du også en aktivitetsplan, som løbende holdes opdateret.
Kontaktpersoner i KL: Projektleder Niels Bjerrum, tlf. 3370 3840, e-mail: nbj@kl.dk og projektmedarbejder Jakob Sloth Petersen, tlf. 3370 3252, e-mail: jsp@kl.dk.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
