Praksisnær undervisning

Praksisnær undervisning på grundforløbet

"Det, der knytter sig til det officielle formål med grundforløbet er, at eleverne skal forberedes til et hovedforløb.
Nogle gange kan det se ud som om, at eleverne ikke bliver undervist på grundforløbet med henblik på, at de skal starte i et hovedforløb, men for at de skal få tiden overstået på den bedst mulige måde.
Et af de temaer der går igen er, at mange elever på erhvervsuddannelserne ikke oplever, at der er sammenhæng mellem teoriundervisning og det der foregår i værkstederne. Der er ingen tvivl om, hvad det er eleverne gerne vil: de vil ud og save i noget, ud og banke i noget osv. De har svært ved at få teori og praksis til at hænge sammen.
Det er en vigtig problemstilling, når man taler praksisnær undervisning. Ikke at der skal foretages en ophævelse af teori. For selvfølgelig skal eleverne lære fag-teori, men det er et spørgsmål om, hvordan de så skal lære det.

Erhvervsfaglighed i grundfagene er et officielt krav

Grundfagsbekendtgørelserne fra 2004 fastslog, at grundfagene skal fungere på en sådan måde, at de bidrager til erhvervsfagligheden i de enkelte uddannelser. Det er på en del skoler ikke lykkedes ret godt. Grundfagene matematik, naturfag, dansk og sprogfagene mv. skal underbygge den erhvervsfaglighed som bliver bygget op hos eleverne. Netop på dette område kan der stadig ske rigtigt meget.

Faglig identitet og fagstolthed

I projektet gjorde vi det også til et tema at se på, hvordan eleven kan udvikle bevidstheden om sig selv som fagperson. – og hvad den praksisnære undervisning betyder i den forbindelse. At eleven gennem den praksisnære undervisning skal lære at begå sig i et fagligt univers, med alt hvad det indebærer.

Hvordan kan man forstå praksisnær undervisning?

Praksisnær undervisning kan skabes på grundlæggende to måder. Man kan illustrere eller opløse den praksis, som eleverne vil støde ind i, når de kommer ud i praktikken. Erhvervet kan illustreres eller simuleres, ved at arbejde med værktøjer og materialer, sådan som det gøres på de fleste tekniske erhvervsuddannelser. Inden for mange områder er det efterhånden også muligt at simulere arbejdsprocesser digitalt. Specielt inden for de merkantile fag er der gode erfaringer med digitalt simulering.
En anden måde at praktisere praksisnær undervisning på er at opløse praksis, så at sige. Der er processer i erhvervspraksis, som er så komplicerede at man ikke bare kan gennemføre dem på et grundforløb. Derfor må man opløse den praksis. Det kan man gøre digitalt, eller man kan stykke komplicerede arbejdsprocesser op i mindre arbejdsprocesser. Og der kan arbejdes med modeller af f.eks. hydralik, som ikke ellers kan ses.

Lærernes mangler erhvervskendskab

Fundamentet under den praksisnære undervisning er, at lærerne har et solidt kendskab til, hvad der foregår i erhvervene.
Uanset hvilken type af praksisnær undervisning der skal praktiseres på grundforløbene, så kræver det at lærerne ret præcist ved hvad der foregår i de erhverv, som eleverne skal sendes ud til. Det er et grundlæggende problem på erhvervsskolerne.
På mange uddannelser, herunder de merkantile, langbrugs- og SoSu-uddannelserne, er lærerne ofte ikke rundet af det erhverv, eleverne bliver sendt ud til. På de tekniske uddannelser synes problemet i højere grad at være, at lærernes erhvervskendskab ikke altid er up-to-date. Vi er nødt til at erkende, at her har vi noget, vi skal slås med. Lærernes erhvervskendskab skal både være dyb og bred, men den skal også være aktuel.

Lærernes praksisstudier og kendskab til det moderne erhverv skal systematiseres

Som løsning på dette problem handler det om, at finde et katalog af mangfoldighed i, hvordan lærerne kan studere den praksis, som eleverne skal uddannes til. Det behøver ikke at være et krav til en faglærer, at han skal kunne arbejde i samme høje tempo som mureren på sit højeste fysiske niveau.
Det er et spørgsmål om at finde mange forskellige former for praksisstudier, så lærerne kan tale med troværdighed om, hvordan praksis ser ud i dag.
Det handler også om at systematisere det. Den enkelte faglærer behøver ikke at blive ekspert på alle områder. Men at lærergruppen kan dække og understøtte hinanden på forskellige områder.  Så eleven har en lærergruppe omkring sig, som rent faktisk er i stand til at matche forholdene i det moderne erhverv.

Elevernes manglede forudgående kendskab til faget ændrer kravet til undervisningen

Det handler også om at kigge på, hvad det er for former for læring, vi kan foranstalte på skolerne, når vi skal udføre den praksisnære undervisning
En af de samfundsmæssige ændringer der er sket er, at der er meget få elever der har erhvervserfaringerfaring i dag. Tidligere kom de med en familiær tradition i ryggen. Hvis far var smed, skulle sønnen også være det.
I dag er der en meget stor gruppe elever der ingen arbejdserfaring har i forhold til det erhverv de uddanner sig til. Der er mange elever der har arbejdserfaring som flaskedreng og andet af den slags arbejde, men arbejdsdrenge er stort set væk inden for de her brancher.
Det betyder, at vi ikke kan undervise på samme måde, som vi gjorde for 25 år siden, for eleverne har andre forudsætninger. Ikke fordi de er blevet dummere, men fordi de har andre erfaringer. Det er vigtigt, at vi er klar over det er meget forskellige måder at møde et erhverv på.
Det er vigtigt, at man som faglærer gør sig bevidst, hvad det så er for læringstyper vi sætter i gang hos eleverne. Er der noget de skal lære udenad?  El-bilen indgår nu i mekanikeruddannelsen og der er dermed kommet meget mere strøm ind i undervisningen, og derigennem noget med Ohms lov osv. Der er altså noget, som eleven skal sætte sig ned og lære udenad.

Ifølge læringsteoretikere er den ”tilføjende” form for læring den form for læring, der oftest finder sted i skoleuddannelser. Der bliver bygget oven på noget, eleven ved i forvejen. Men det gør sig ikke gældende i erhvervsuddannelserne. I erhvervsuddannelserne vil det allermeste være helt nyt fordi eleverne kommer uden arbejdserfaring.  Mange af de læreprocesser, vi sætter i gang hos eleverne, er derfor meget svære læreprocesser for dem.

Gennem praksisnær undervisning bliver det konkret for eleverne og det konkrete er lettere at lære end det abstrakte. Det er endnu et argument for at gøre undervisningen så praksisnær som muligt".