Menu
• Indhold

EUC Syd har sat arbejdet med de praktikpladssøgende i system

På EUC Syd er der fra starten af grundforløbet styr på elevernes planer efter grundforløbet. Ved afslutningen af grundforløbet får eleverne først udleveret grundforløbsbevis, når der er udfyldt et udslusningsskema.

EUC Syd arbejder systematisk med de praktikpladssøgende

Om

Styr på Elevplan og Praktikpladsen fra starten af grundforløbet

Allerede første dag på skolen får eleverne udleveret koder til såvel Praktikpladsen som Elevplan. Kontaktlærerne introducerer dem tidligt på grundforløbet til begge systemer.

EUC Syds hovedafdeling
 

Elevprofil

Eleverne bliver fortograferede og får adgang til billedet via Elevplan. Billedet bruges bl.a. til den elevprofil, som de skal lave i faget praktikpladssøgning. Eleverne tager udgangspunkt i en skabelon, der ligger på skolens hjemmeside >> Guide til lærepladssøgning. Skolens praktikkonsulenter har også profilerne med ud, når de kontakter virksomheder.

Undervisning i praktikpladssøgning

I faget praktikpladssøgning får eleverne vejledning i at lave en præsentabel Elevprofil. Indholdet kopieres over på Praktikpladsen.dk. Med Elevprofilen som udgangspunkt skal der udarbejdes en uopfordret ansøgning til et firma, som eleverne selv vælger. Elevprofilen og den uopfordrede ansøgning uploades til Elevplan. På den måde sikres det, at eleverne altid er klædt på til at sende en ansøgning til et firma, hvis praktikkonsulenterne finder en potentiel læreplads.

Intet grundforløbsbevis uden underskrevet udslusningsskema

Ved afslutningen af grundforløbet skal eleverne sammen med deres kontaktlærer udfylde et udslusningsskema. I den forbindelse kontrolleres det, at eleven har praktikønsker og en synlig profil på Praktikpladsen. Af udslusningsskemaet fremgår det, om eleven ønsker at blive registret som praktikpladssøgende i EASY-P. For at sikre at alle elever/kontaktlærere afleverer udslusningsskemaet til elevadministrationen, er det besluttet, at eleven ikke kan få Grundforløbsbevis, hvis der ikke er et underskrevet udslusningsskema. På denne måde sikres det, at skolen får registreret alle potentielt praktikpladssøgende elever.

Skolepraktik

I forhold til evt. optagelse på skolepraktik efter grundforløbet, er der på samme måde helt styr på indkaldelse til det obligatoriske informationsmøde. I indkaldelsesbrevet henvises eleverne til skolens hjemmeside >> Skolepraktik., hvor de bl.a. kan finde skemaet ”Anmodning om optagelse i skolepraktik”, som skal medbringes til mødet i udfyldt stand. På EUC Syd’s intranet er alle procedurer beskrevet, så der ikke hersker tvivl om, hvem der gør hvad, hvornår. Samtidig kan skolens ansvarspersoner her hente alle indkaldelsesbreve og øvrige relevante dokumenter i arbejdet med de praktikpladssøgende og skolepraktikeleverne.
Se vejledningen til lærere og instruktører her.

Yderligere oplysninger

 
EUC Syds logo


Virksomhedskonsulent
Lorents Nielsen
ln@eucsyd.dk