Menu
• Indhold

Merituddannelse

Merit betyder dokumenteret kompetence. En kompetence man allerede har erhvervet sig og derfor ikke behøver erhverve sig igen. Hvis man for eksempel har faget dansk på hf-niveau, kan man blive fritaget for dansk på erhvervsuddannelsen.

 

Merituddannelse

Om

Merit i erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne varer fra 2-4 ½ år og veksler mellem skole- og praktikperioder. Normalt begynder man med grundforløbet, der varer mellem 20-40 uger. Hovedparten af eleverne afslutter efter 20 uger.

Har du har afsluttet en anden uddannelse eller blot nogle fag, som indgår i din erhvervsuddannelse, kan du søge merit (fritagelse) for disse. Det er erhvervsskolerne, der beslutter, i hvilket omfang du kan få merit.

Hvis det pågældende fag er integreret i et eller flere fag eller er meget fagrettet, kan skolen vurdere, at du skal have det pågældende fag igen. Hvis du f.eks. er udannet klinikassistent og ønsker merit i anatomi på optikeruddannelsen, kan skolen give afslag på din meritansøgning.

Det er skolen, der bevilliger merit for skoleundervisningen og det faglige udvalg for praktikperioder.

Når skoleundervisningen på grund af merit afkortes med flere end fire uger, kan den samlede uddannelsestid afkortes generelt. Det betyder at din uddannelsesaftale (kontrakt) forkortes.

Merit for praktik

Inden for hvert erhvervsuddannelsesområde findes et Fagligt udvalg. Det består af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for uddannelsesområdet. Hvis du f.eks. har arbejdet en årrække som ufaglært tømrer og ønsker merit for en del af din praktikperioder, skal du søge hos det faglige udvalg. Ansøgningen afleveres på skolen, som sørger for behandlingen i det faglige udvalg.

Hvis du for eksempel har arbejdet som ufaglært tømrer i et par år, kan du få vurderet dine kompetencer inden for faget og efterfølgende hvordan det kan afkorte din uddannelse.

Det merkantile område

Handelsskolerne har et veludviklet meritsystem. Hvis du er over 25 og ønsker uddannelse inden for handel, kontor og finans, findes der særlige tre-årige uddannelsesforløb; et år på skole og to år i en virksomhed. Normalt er et forløb på handelsskolen fire-årigt. Der er også et særligt forløb for studenter, 18 uger på skole og to år i en virksomhed.

 

Nyttige links

 
eudnøglen

Eudnøglen

Find din uddannelse og den nærmeste skole på eudnøglen

Arbejdsgiverens Elevrefusion - AER

Find ud af regler om løn, kontrakter, ansættelser med meget mere på AERs hjemmeside (Arbejdsgivernes Elevrefusion).

Uddannelsesguiden

Læs om realkompetence og mulighederne for at få merit på Uddannelsesguidens hjemmeside