Mest for skoler/ kontaktlærere
Ny mesterlære er en praktisk adgangsvej til at begynde på en erhvervsuddannelse.
Når en virksomhed bliver enig med en elev om, at de vil indgå en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre en erhvervsuddannelse i den ny mesterlære, skal virksomhed og elev henvende sig til en erhvervsskole, som vil hjælpe med at udarbejde en uddannelsesplan for eleven.
Skolen stiller en kontaktlærer til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen.
Kontaktlæreren vil også være til rådighed for elev og virksomhed under den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden blandt andet for at hjælpe med at uddannelsesplanen holdes, eller hvis der fx opstår problemer i forløbet. Virksomheden vil således kunne få hjælp fra erhvervsskolen i hele oplæringsforløbet.
Den grundlæggende praktiske oplæring, som erstatter uddannelsens grundforløb, foregår i virksomheden og varer normalt et år. Det kan indgå i elevens uddannelsesplan, at der i løbet af den praktiske oplæring også indgår skoleundervisning, eller at undervisning fra grundforløbet flyttes til hovedforløbet.
Ved afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring kompetencevurderer skolen sammen med virksomheden eleven. Som led i vurderingen løser eleven en praktisk opgave, som tager udgangspunkt i elevens oplæring i virksomheden, og som udarbejdes af skolen og virksomheden i fællesskab. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden. Formålet med vurderingen er at sikre, at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne starte på uddannelsens hovedforløb.
For elever i den ny mesterlære gennemføres undervisningen i hovedforløbet på samme måde som for de øvrige elever. Undervisningen kan dog indeholde dele fra grundforløbsundervisningen, der som hovedregel gennemføres sideløbende med skoleundervisningen i hovedforløbet.
Uddannelsen afsluttes med den samme prøve eller eksamen som for de øvrige elever. Elever i den ny mesterlære får således de samme erhvervskompetencer og den samme titel som de øvrige elever.
Kilde: UVM, http://www.visionteam.co.uk/uvm/index.php?id=11

Kontakten til virksomhederne
Erfaringer viser, at virksomhederne ofte har behov for nemt tilgængelig information eller særligt tilpassede materialer.
Herunder kan du finde eksempler på skolers information og rådgivning til virksomhederne i forbindelse med Ny mesterlære
En samarbejdsplan
Da eleven påbegynder uddannelsen i praktikvirksomheden, er det vigtigt at udarbejde en plan for samarbejdet mellem skolen og virksomheden i denne periode.
Samarbejdsplanen indeholder milepæle i mesterlæreperioden, fx besøgsaftaler. Påfør også gerne anden vigtig information, fx logon til Elevplan, links til værktøjer, som mesteren kan bruge, osv.
Om En samarbejdsplan

Eksempel på samarbejdsplan for en smedeelev på Faaborg VærftSvendborg Erhvervsskole
Virksomheden får af kontaktlæreren udeveret en oversigt over milepæle og tidspunkter i mesterlæreperioden.
En uddannelsesplan i virksomheden

Elevens arbejdsopgaver i virksomheden skal matche elevens læringsmål. Det er vigtigt, at både arbejdsgiveren og eleven får indsigt i, og en forståelse for elevens kompetencemål. Første besøg i en virksomhed med mesterlæreaftale bør derfor indeholde en introduktion til kompetencemålene.
Medbring evt. udskrift fra Elevplan og logon.
I nogle brancher har det faglige udvalg en "uddannelsesbog" el. lign. med praktikmålene udspecificeret.
Jakob beskriver, hvordan samarbejdet mellem skolen, virksomheden og eleven foregår. Der udarbejdes en uddannelsesplan ude i firmaet, i fællesskab mellem værkfører, lærer og elev. Eleverne er helt med på og indforstået i, hvad der skal ske i deres uddannelse. Lyt her til Jakobs beskrivelse
Elevopgaver fra skolen til virksomheden
Skolen kan støtte elevens læring i mesterlære ved at sende eleven opgaver undervejs. Det drejer sig om (små) teoretiske opgaver, der relaterer til de praktiske arbejdsopgaver i firmaet. Dermed fremmes elevens refleksion! Tip: Jævnlige opgaver og observation af elevens læringsresultater giver skolen mulighed for at vurdere elevens niveau, inden eleven kommer på hovedforløbet. Dermed kan skolen træffe forbehold, i så fald eleven mangler nogle kompetencer eller er særlig stærk indenfor nogle områder.

Eksempel Hansenberg
På Hansenberg blev det konstateret, at mesterlæreelever kunne mangle en grundlæggende og bred viden, tilsvarende den viden elever i ordinært grundforløb opnår.
Derfor har skolen udarbejdet en et sæt faglige spørgsmål, baseret på grundbogen ”Mad til mennesker”, fx om kød, køkkenredskaber, mælkeprodukter m.m. De korte opgaver er fordelt med 5-6 emner pr. kvartal. Dermed får eleven kendskab til en bred vifte af emner, som de ikke nødvendigvis møder på deres praktikplads. Materialet medvirker til, at eleven opnår sine fælles og de særlige kompetencemål.
Kontaktlæren medbringer et sæt opgaver til eleven ved opstart og ved 3-måneders-samtalen. Ved midtvejssamtalen efter 6 måneder medbringes de sidste 2 sæt. Kan også sendes via Elevplan eller mail inden hver samtale.
Opgaveløsningerne tjekkes af eleven selv eller rettes af den elevansvarlige på praktikpladsen, som dermed også får indsigt i de påkrævede kompetencemål.
Erfaringerne viser allerede positive tilbagemeldinger fra både elever og mestre, som er glade for at få mere system og struktur i oplæringen.
Afsluttende bedømmelse: "Den praktiske opgave"
Mesterlæreperioden afsluttes med den "praktiske opgave". Opgaven skal vise, i hvor høj grad eleven har opnået de aftalte kompetencemål. Optimalt udføres opgaven i virksomheden og kun som næstebedste løsning på skolen.

Opgaven tager udgangspunkt i den praktiske oplæring, suppleret med eventuelle delelementer, som eleven har lært på skolen.
Bedømmelsen foretages af mester og kontaktlærer/elevmentor i fællesskab, som stiller uddybende spørgsmål. Eleven fremviser resultatet af arbejdsopgaven og fortæller om de grundlæggende principper, materialer m.m. bag løsningen af opgaven.
I nogle uddannelser vil det være naturligt, at eleven foretager en demonstration, fx i tjenerfaget. Mester og kontaktlærer kan stille spørgsmål undervejs.
Tidsrammen for forløbet og selve bedømmelsen fastsættes individuelt på baggrund af opgaveformuleringen. Påfør gerne som læringsaktivitet i Elevplan.
Læs mere om opgaven på UVMs hjemmeside.
Virksomheden har sandsynligvis brug for, at skolen støtter eleven i at udarbejde opgaven.
Eksempler på den afsluttende opgave

opgaveformulering i gastronomi fra HANSENBERG
Bemærk: Eleven vejledes i at aflevere opgaven i Elevplan
Hvem er eleverne?

Det er oftest de mere praktisk orienterede elever, der vælger mesterlæren, og dem, der klart ved, hvad de vil.Indgangen kræver mere selvdisciplin af de unge.
Lyt til praktikpladskonsulenten fra Køge Handelsskole, som beskriver mesterlæreeleverne, når de kommer på korte skoleforløb midt i mesterlæren: "De er motiverede og arbejdsmarkedsrettet. De er vant til at være på arbejde i 37 timer. De er vant til at skulle producere og præstere, mens de er på arbejde."

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg






