Udvikling i sundhedsuddannelserne

Med udgangspunkt i projekt: ”Udvikling af fremtidens sundhedsuddannelser” beskriver artiklen nogle af de udviklingsprojekter, som har og har haft stor indflydelse på sundhedsuddannelsernes rivende udvikling.
Sundhedsuddannelserne omfatter i denne sammenhæng uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf, sygeplejerske og uddannelse i ernæring og sundhed.

Foto: Colourbox

Som resultater af projektet om fremtidens sundhedsuddannelse kan bl.a. fremhæves den konference, som Sundhedskartellet og CVU-Rektorkollegiets Fagudvalg for Sundhedsuddannelser (nu Professionshøjskolernes Rektorkollegium) afholdt om ”Fremtidens sundhedsuddannelser og verdens bedste sundhedsvæsen”, hjemmesiden sundhedsuddannelse.dk og ikke mindst implementeringen af en fælles struktur for samtlige sundhedsprofessionsuddannelser.

Fælles struktur

De syv sundhedsuddannelser er nu alle opbygget omkring samme modulstruktur med 14 moduler, hvoraf 12 moduler har en længde på 15 ECTS-point, det 13. modul har en længde på 10 ECTS-point, og bachelormodulet (det 14. modul) har en længde på 20 ECTS-point.
For alle uddannelsernes vedkommende gælder det, at det 13. modul er et valgmodul, og det 5. modul er et fælles tværprofessionelt modul.

Det tværprofessionelle modul

På de enkelte professionshøjskoler er der flere forskellige sundhedsfaglige uddannelser – det betyder, at der kan være forskel på, hvilke professioner der indgår i det tværprofessionelle modul.

Et centralt krav til professionsudøvelsen inden for sundhedsområdet er, at den udføres i et tæt samspil mellem de sundhedsfaglige professioner.

Formålet med modulet er derfor, at den studerende opnår kompetencer til at kunne indgå i dette tværprofessionelle samarbejde. Den studerendes faglige identitet skal samtidig styrkes og udbygges med et helhedsorienteret sundhedsprofessionelt perspektiv.

Det betyder, at den studerende i løbet af modulet skal opnå viden om egne og øvrige sundhedsprofessioners virksomhedsområder i en globaliseret verden. Der skal opnås viden om sundhedsvæsenets organisering og funktion, dokumentationsmetoder samt metoder til sikring og udvikling af kvaliteten i sundhedsydelserne, både i forhold til det enkelte menneske og til grupper af mennesker med forskellig livsopfattelse og livsvilkår.

Fælles nationale studieordninger

Fra Bekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 2008 har sygeplejerskerne haft en fælles national studieordning. Som det fremgår af linket er studieordningen simpelthen skrevet ind i den gældende bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.
Projekt nr. 116758 havde færdiggørelsen af denne studieordning som sit mål.

Men også andre projekter inden for sundhedsuddannelserne har udvikling af deres fags studieordninger på programmet, f.eks. projekt nr. 122809, der omhandler afspændingspædagoguddannelsen.

Hvid Zone og andre rekrutteringsprojekter

Fælles for de mange sundhedsuddannelser er også en stærkt øget bevidsthed om markedsføring og rekrutteringsinitiativer.

Ministeriet for Børn og Undervisning har støttet ikke mindre end 12 projekter som enkeltprojekter under Hvid Zone-kampagnen.
Kampagnen, som løber frem til 2011, har samlet radiograferne, bioanalytikerne og sygeplejerskerne om et fælles rekrutteringsfremstød.

Projekt nr. 126278 har som formål at udvikle og markedsføre parallelforløb og fællesuddannelsesforløb på bioanalytiker, radiograf, laborant samt ernæring og sundhed – og et lignende projekt (nr. 126281) har som formål at udvikle og markedsføre parallelforløb for uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut. Begge disse projekter er igangværende, og de varetages begge af Professionshøjskolen Metropol.