Differentiering uden talenter

Halvdelen af læreruddannelsens fag arbejder ikke bevidst med at forholde sig til de dygtige skoleelever, talenterne. De fleste af dem har større fokus på de svage elever.
Det er, hvad man kan læse ud at bekendtgørelsen for læreruddannelsen.
Det har lektor Peder Johannesen fra læreruddannelsen på University College Syddanmark kunnet konstatere. Han har analyseret fagbeskrivelserne i bekendtgørelsen om læreruddannelsen for at finde ud af, hvordan de forskellige fag arbejder med de dygtige elever i folkeskolen, talenterne. De fleste fag differentierer hovedsagelig i retning af de svage, viste det sig.

- Tit handler differentiering jo om, at der er fokus på de svage. Men differentiering er jo at tilgodese både de svage og talenterne, siger Peder Johannesen.

Foto: Colourbox

Regeringsgrundlag: Styrk talenterne

Peder Johannesen gik i gang med talent-analysen på bestilling fra Folketingets Uddannelsesudvalg.
Analysen blev sat i gang i 2008 med henblik på at ændre læreruddannelsen, sådan at det blev sikret, at kommende lærere vidste, hvordan de skulle undervise de dygtigste elever i folkeskolen.
Peder Johannesen kortlagde i første omgang de forskellige fags arbejde med talenter ved at nærlæse bekendtgørelsen om læreruddannelsen.
- Jeg har kigget bekendtgørelsen igennem for at se, hvor talenterne er tilgodeset. Det afsløres jo altid i sproget, forklarer Peder Johannesen.

Fire fag tænker på talenter

I beskrivelserne for de fire af fagene fandt Peder Johannesen ord, der viser, at man i dette fag tænker på både svage og stærke elever. Men i cirka halvdelen af fagene er talenterne ikke inkluderet i differentieringsbegrebet.

- Nogle af beskrivelserne er simpelthen ikke opmærksomme på at inkludere talenter. Nå de siger differentiering, handler det kun om de normale og de svage, siger Peder Johannesen.
I de tre store linjefag dansk, matematik og naturfag fandt Peder Johannesen et forældet syn på børns udvikling:

- De gik tilbage til gamle udgaver af udviklingspsykologien, der forbandt bestemte udviklingsfaser med ret velafgrænsede aldersgrupper. Det er imidlertid forældet med sådan en faseinddeling, der siger at på bestemte alderstrin bør børn være på bestemte udviklingstrin, siger Peder Johannesen.
Han mener, at denne gammeldags tankegang i sig selv virker begrænsende for talenterne:

- Det er det værste, man kan gøre for talenter. De kommer i klemme, for de er netop karakteriseret ved at være på et andet udviklingstrin end deres alder foreskriver, siger han.

Idræt foreslog ændringer

Efter analysen af bekendtgørelsens tekst skrev Peder Johannesen til de 18 faglige foreninger for fagene på læreruddannelsen.
Han fik svar fra fire fag, fransk, musik, dansk som andetsprog og idræt. Hans formål var at få dem til at arbejde for at ændre bekendtgørelsens tekster om deres fag, så der kunne komme mere fokus på talenterne. Kun et enkelt fag, idræt, foreslog ændringer, de øvrige fag fastholdt deres formuleringer.
Efter at Peder Johannesen har afleveret sin rapport, er der ikke sket yderligere arbejde med at integrere talent-arbejde i læreruddannelsen.