Håndbog til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne

”Det smitter af, at de studerende er meget sammen og har et internt fællesskab. Så er man ikke så bange for at komme med et spørgsmål eller en skæv idé”.
Foto: DCUM.
Håndbogen udspringer af FoU-projektet: ”Kvalitet i undervisningsmiljøet”. Men det er ikke det eneste resultat
– det har også resulteret i ”Termometeret, version 2”, som er et elektronisk spørgeskema- og benchmarkingsværktøj til kortlægning af undervisningsmiljøet. Læs mere om Termomeret.
Og en artikelsamling om elevernes egne oplevelser af vilkårene i deres uddannelseshverdag. Du kan hente artiklerne her.
Om
19 forskellige metoder til at forbedre undervisningsmiljøet
- Vi håber, at bogen vil blive brugt som inspiration til at sætte nye tiltag i gang eller som led i en undervisningsmiljøvurdering.
Nogle metoder kræver planlægning og eventuelt en forudgående beslutning hos ledelsen, men ellers er metoderne lige til at gå til.
- Det gode ved metodehåndbogen er netop, at hver metode beskrives efter samme skabelon og klart anviser, hvordan man kommer i gang og følger op. Så kan alle være med, siger Karin Villumsen, projektleder og specialkonsulent ved DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).
Håndbogen er beregnet til brug i undervisningen
”Kvalitet i undervisningsmiljøet” beskriver i alt 19 metoder, som kan inspirere personale og ledelse, der gerne vil forbedre det sociale undervisningsmiljø for eleverne.
Metoderne er beregnet til brug i undervisningen, men kan også tages i anvendelse i forbindelse med konkrete problemstillinger eller nye projekter og initiativer på uddannelsesstedet.
Alle metoder er baseret på og indrettet efter praksisbeskrivelser fra ungdomsuddannelserne.
- Når man får præsenteret nogle konkrete og anvendelig metoder, så er det meget mere overskueligt og motiverende at gå i gang med et nyt tiltag.
- Metoderne udspringer af konkrete erfaringer med, hvordan de virker og i hvilken sammenhæng, de virker bedst, hvilke ulemper der kan være osv. Vi kan jo ligeså godt lære og bruge af de erfaringer og de tiltag, der allerede findes på ungdomsuddannelserne, fortæller Karin Villumsen.
Udsendt til ungdomsuddannelserne
DCUM har sendt et gratis eksemplar af metodehåndbogen ”19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne” ud til samtlige ungdomsdannelser i landet.
Kig i den og lad jer inspirere, hvis I gerne vil arbejde med trivsel og rummelighed i undervisningsmiljøet.
Link til projektets produkter
Linker til sider under DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), hvor du kan hente de omtalte produkter.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektets fulde titel
Kvalitet i undervisningsmiljøet
Projektets formål (i uddrag)
Formålet med projektet er bidrage til at kvalificere skolernes arbejde med at dokumentere, systematisere og kvalitetsudvikle undervisningsmiljøet på skolerne.
Projektet vil i samarbejde med repræsentanter for udvalgte erhvervsuddannelser og foreninger/organisationer udvikle et elektronisk og webbaseret værktøj til en løbende måling af undervisningsmiljøet.
I tilknytning til det elektroniske værktøj søges udviklet mere dialogbaserede redskaber til lokal kvalitetsudvikling og opfølgning på undervisningsmiljøområder.
Projektets leder
Specialkonsulent Karin Villumsen
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Tlf.: 7226 5412
E-mail: villumsen@dcum.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
