Ny mesterlære – stærkt gået

Stærke fortællinger til dem, som stadig går og overvejer, om ny mesterlære måske er en god ide. Projektet formidler hele 13 cases om den ny mesterlære, og Ida, der er i kokkelære, er hovedpersonen i én af dem.

En sen efterårsdag interviewes Ida i den restaurant, hvor hun står i lære som kok. Hun har endnu to år tilbage af sin læretid, og hun serverer undtagelsesvist for intervieweren. Selvom disse fristelser sætter mange ting i gang hos vores interviewer, er det Idas fortælling om sin læreplads, der er hovedemnet i denne case.

Jeg havde en læreplads på hånden

 - Da skolen var slut, vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg ville, så jeg har rejst og bagefter arbejdet forskellige steder. Jeg var 23 år og det var tilfældigt, at jeg opdagede kokkefaget. Da vejlederen på teknisk skole hørte, at jeg havde en læreplads på hånden, foreslog han mig at starte i ny mesterlære.
- Det var nyt, men jeg tænkte – fint, det gør jeg. Køkkenet synes også at ideen var god, så jeg startede i juli 2006, og nyder det rigtig meget. Vi er 11 i køkkenet og fem elever, to er i ny mesterlære.

Var det jeg lærte godt nok?

- Det første år var jeg kun på skolen i syv dage for at tage hygiejnebevis. På kurset mødte jeg eleverne på grundforløbet, og de havde notater, havde læst meget og hørt en masse fra lærerne. De fik også lektier for hver dag – og det var jo ikke lige måden, vi gjorde det på her. Jeg blev pludselig temmelig bekymret for, om det nu var godt nok, det jeg lærte. Om jeg kunne det, jeg skulle inden første hovedforløb.

Jeg ved meget om det, jeg laver

- Min usikkerhed forsvandt hurtigt på første hovedforløb. Folk havde glemt deres noter, og jeg havde prøvet mere i faget end dem. Jamen, jeg fandt ud af, at jeg var nået meget længere end de fleste og ydermere kunne forklare det, jeg gjorde: JEG VED MEGET om det, jeg laver. Det var en god fornemmelse. Jeg opdagede også, at det var rigtig let at få teorien til at hænge sammen med det praktiske.

De andre cases

Projektet indeholder som sagt 13 forskellige fortællinger – hver med udgangspunkt i samtaler med den enkelte elev/lærling og med hans eller hendes mester. Der er en fortælling om Abdul, der er ved at uddanne sig til pladesmed og der er en fortælling om Brian, der er godt på vej til at blive handelsassistent plus mange, mange andre.
Eleverne/lærlingene har alle gennemført det første år i ny mesterlære, og er nu i gang med deres uddannelsers hovedforløb. Den yngste er 15, den ældste er 32 år, og deres skolebaggrund varierer fra 8. klasse til gymnasiet. Enkelte har tidligere været på grundforløb, de ikke fuldførte. Enkelte har haft læreplads før. Flere har haft ufaglært arbejde, og har været usikre på, hvad de ville med hensyn til uddannelse. Drengene er i overtal. Det afspejler tendensen, men er også tilfældigt. Den branche, der tiltrækker flest elever og piger i ny mesterlære er p.t. frisørerne.

Og hvad er så forskellen på ny og gammel mesterlære?

Den væsentligste forskel på ny og gammel mesterlære, siger projektleder Janne Jakobsen, er den styrkede sikring af kvalitetsniveauet i oplæringen. I ny mesterlære er den sat i system gennem samarbejdet mellem virksomhed, skole og elev om elevens uddannelsesplan. Dette samarbejde skal dels sikre, at eleven opnår de ønskede kompetencer i uddannelsens første år, dels skabe en større sammenhæng mellem den praksis og teori, der kan styrke fastholdelsen, hovedforløbets læring og uddannelsens kvalitet.
Men da lærlingene i ny mesterlære f.eks. arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen i virksomheden, og da de ansvarlige mestre altid har haft styr på oplæringens kvalitet, så vil de fleste mestre alligevel nok hævde, at forskellen ikke er særlig stor.
Og da erfaringerne fra skolerne viser, at elever/lærlinge fra ny mesterlære klarer sig lige så godt på hovedforløbet som eleverne fra det ordinære grundforløb, så skorter det heller ikke på anbefalinger af den grund.