Demokrati kan være en stor mundfuld
Når demokratiet indebærer faste møder med dagsordener og referater, viser det sig ofte at være en stor mundfuld for gymnasieelever. Århus Statsgymnasium har udviklet og afprøvet en strategi med henblik på at styrke elevernes interesse for det demokratiske.
Demokrati kan være en stor mundfuld

Århusiansk gymnasium styrker elevernes interesse for demokratisk deltagelse.
”Når man holder møder, kan det faktisk være en fordel at have en dagsorden, få ført et referat og have papir og blyant med til mødet. Det lyder som banal lærdom for dem, der er vant til at holde mange møder, men for gymnasieelever er det ikke altid en logisk selvfølge,” forklarer vicerektor Anton Vinderslev fra sit kontor på Århus Statsgymansium.
Kontoret ligger ud til boldbanen, der står tom under vores samtale. Baggrundsbilledet på computerskærmen gengiver det romerske Pantheon, og på de to skriveborde ligger elevopgaver side om side med faglitterære værker.
Om
Projekt ’demokrati i skolen’
”Projektet, som vi har gennemført i 1999 og 2003, handler om at klæde eleverne på til at indgå i de mere organisatoriske demokratiske processer og om at styrke elevernes interesse for demokratisk deltagelse,” fortæller Anton Vinderslev og fortsætter:
”Under forløbet underviste vi eleverne i mødekultur, lod dem udveksle erfaringer med elevrådene fra Slagelse Gymnasium og Grenå Gymnasium. Og i anden projektrunde arrangerede vi desuden en temadag om demokrati for hele gymnasiet, hvor Naser Khader og en række andre oplægsholdere kom forbi og fortalte om demokrati.”
Efterfølgende har Århus Statsgymnasium nedsat et permanent demokrati-udvalg - bestående af lærere og elever - der diskuterer, hvordan elevernes demokratiske deltagelse bedst gribes an på gymnasiet.
Elevernes interesse for elevrådsarbejde bølger frem og tilbage
”De gange, vi gennemførte projektet, kørte elevrådet ikke særligt godt. Interessen for elevrådet, har vi fundet ud af, bevæger sig meget i bølger. Lige nu fungerer vores elevråd for eksempel rigtig godt – uden at vi har gjort noget,” forklarer Anton Vinderslev.
Den typiske gymnasieelev er for så vidt interesseret i at indgå i et demokrati, mener Anton Vinderslev, men føler tit, at der sker for lidt til elevrådsmøderne, og at det hele drukner i snak. ”Eleverne interesserer sig i højere grad for enkeltsager og kaster sig gerne over mindre projekter, der opstår spontant i frokostpausen. Projekter hvor der er udsigt til hurtige resultater,” forklarer han.
Undgå at tage styringen i processen
”Elevrådsarbejde er karakteristisk derved, at man i princippet starter fra scratch hvert år,” fortæller Anton Vinderslev. ”Der er ikke meget formidling af erfaringer fra de gamle elever til de nye. Af den grund har vores projekt ikke nødvendigvis haft varig betydning for gymnasiet.”
Projektet var imidlerltid heller ikke tiltænkt en varig betydning. I stedet står Århus Statsgymnasium i dag med en efterprøvet strategi med henblik på at styrke eleverne interesse for demokratisk deltagelse og styrke elevernes viden om mødeafholdelse, god mødekultur m.v.
”Det er svært at give gode råd til andre gymnasier, da vi alle er så forskellige,” fortæller Anton Vinderslev. ”Vi havde selv succes med at nedsætte en lille gruppe af lærere, der tog kontakt til elevrådet, men omvendt skal man passe på ikke at tage styringen i processen.”
Skrevet af journalist og cand.pæd. Anders Rosenlund.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektets formål
At styrke elevrådet som det repræsentative, demokratiske element for eleverne. At styrke elevernes demokratiske indflydelse igennem elevrådet på skolens liv. Og at styrke elevernes ansvarlighed over for såvel undervisningens form og indhold, som for skolens sociale liv og fysiske rammer.
Projektleder
| Vicerektor Anton Vinderslev, Århus Statsgymnasium
Tlf. 86 15 89 55 E-mail: post@aasg.dk |

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
