Portfolio som refleksionsværktøj

For at understøtte de gode intentioner i gymnasiereformen startede Nærum Gymnasium, Nørre Gymnasium og fagområdet Gymnasiepædagogik under SDU udviklingsprojektet ”Portfolio og studieplan”.

Portfolio er et fantastisk godt omdrejningspunkt for at understøtte gymnasiereformens underliggende tanker om refleksion og metarefleksion i forhold til eleverne og gennemsigtighed i kravene til læreprocesser, fortæller projektleder Kim Bojsen fra Nærum Gymnasium.

Efter et seminar i foråret 2008 med de involverede gymnasielærere blev det imidlertid besluttet at stoppe projektet før tid (projektet var planlagt til at køre videre til september 2009). Det var ikke, fordi portfolio ikke giver mening i forhold til gymnasiefagene, for det gør det så afgjort. Projektet demonstrerer klart, at portfolio kan være med til at skabe rum for refleksion, men det er en tidskrævende proces, og det fordrer ideelt set at portfolio er medtænkt som en integreret del af skolernes pædagogiske linje.

Væsentlige udviklingsprojekter skal gennemføres i større skala

Portfoliotanken er nu bestemt ikke død og begravet inden for gymnasieområdet, tværtimod er der indhøstet så mange særdeles anvendelige erfaringer gennem hele projektet, at arbejdet fortsætter, men desværre ikke i det stipulerede tempo og med de mange aktanter, der var forudsat.

Med baggrund i gymnasiereformens første gennemløb, hvor ikke mindst eksamensindsatsen har suget overskudsenergien ud af gymnasielærerne, og sammenfaldet med gymnasierne overgang til selveje, kan man med rette sige, at timingen ikke har været tilfredsstillende. Der har været for få deltagende lærere i projektet, og de, der trods alt har deltaget, har gjort det, fordi de brændte for det. Skal portfoliometoden udbredes i gymnasierne kræver det meget mere end nogle få ildsjæle, som er overbevist om, at deres indsats, på den lange bane, kommer mangefold tilbage.

Hvad er portfolio?

Egentlig er portfolio eller portefølje bare en samling af f.eks. en elevs arbejder. Udvalgt af eleven selv. Ofte er der tale om at lægge de daglige arbejder i en mappe, og så udvælge specielt velegnede elementer til en særlig præsentationsmappe. Genereres mapperne virtuelt giver det øgede muligheder for kollektive og evaluerende samarbejdsformer.

Lidt mere overordnet kan man sige, at portfolio er et pædagogisk redskab, der bygger på et mappeprincip, hvis formål er at øge elevens bevidsthed om og ansvar for egen læring. Desuden indeholder portfolio altid begreberne: indsamling, udvælgelse og refleksion. Dette giver i særlig grad mening, når eleverne udvælger og begrunder udvælgelsen af de skriftlige produkter, der har givet anledning til mest læring. Indsamling, udvælgelse og refleksion kan vægtes forskelligt, og projektet her peger især på vigtigheden af klarhed i de udvalgte evalueringskriterier, især når der arbejdes med at lade elever evaluerer andre elever.

Kammeratevaluering

- Portfolio kan også bruges som værktøj til det, der med et lidt forslidt udtryk kaldes for kammeratevaluering, siger Kim Bojsen. Det er jo også er en form for refleksion, eller en kompetence til at forholde sig sagligt og konstruktivt til noget af det ens klassekammerater præsterer. Det stiller krav til den, der giver feedback’en og til den, der modtager den.

- Det, tror jeg faktisk, er et meget vigtigt indsatsområde, netop for at stimulere den der: ”Okay, måske skulle jeg tænke lidt over, om min stil er hensigtsmæssig, når jeg nu skal formulere en ordentlig kritik over for en anden.”

Der skal være et pay-off

Når portfoliometoden tages i brug, vil eleverne være sikre på at kunne se et tydeligt ”pay-of” i forhold til den tid, de nødvendigvis bruger på det.

- I en af klasserne på Nørre Gymnasium, fortæller Kim Bojsen, har de systematisk arbejdet med portfolio i forhold til et princip om ”learning steps”. Tilbagemeldingen fra eleverne var, at de syntes, at det tog enormt lang tid – og også nogen gange for lang tid. Men de fleste kunne alligevel godt se, at der var en eller anden form for pay-off, når de sådan skulle reflektere over, hvad de faktisk havde lært. Det, de syntes var enormt vigtigt, var, at læreren vidste, hvad det her skulle bruges til. Hvis den bevidsthed ikke var til stede, så syntes de, at det var spild af tid.

Hvad sker der så nu?

- På de to medvirkende skoler, Nørre Gymnasium og Nærum Gymnasium, kunne vi have sagt: ”Vi vil det her, vi vil portfolio – nu poster vi tusinder af timer i det. Alle lærere får et antal timer til portfolio, men så forventer vi også, at alle arbejder systematisk med det.”

- Det, der faktisk sker, er, at vi her på stedet (på Nærum Gymnasium) vil gøre det til et udviklingsprojekt på skoleplan. Ikke i år, men til næste år. Hvis vi kan finde støtte et sted, siger Kim Bojsen, så er det helt fint. Kan vi f.eks. finde noget støtte i regionen, så søger vi det!