Wiki i undervisningen
Tre undervisningsforløb med wikis er gennemført i dette pilotprojekt. Erfaringerne er blandede. Eleverne kan sagtens se fidusen i en wiki, men de er ikke meget for at redigere i kammeraternes bidrag.
Jeanette Hassing fortæller om sit forsøg på at opbygge en begrebs-wiki i faget virksomhedøkonomi i sin hhx-klasse på Århus Købmandsskole.
Jeanette Hassings fag er virksomhedsøkonomi. Hun har konstateret, at hendes elever på hhx har svært ved at opbygge og fastholde fagets begreber/fagterminologi. Det viser sig først og fremmest ved den mundtlige eksamen i virksomhedsøkonomi på 3. år, hvor mange af eleverne har svært ved at føre en dialog med eksaminator med et tilstrækkeligt højt fagligt niveau.
Om
Elevernes eget opslagsværk
Formålet med at opbygge en begrebs-wiki er derfor, at eleverne kontinuerligt gennem de tre år opbygger deres eget opslagsværk om fagets centrale begreber og modeller. Selvom elevernes lærebøger i virksomhedøkonomi i princippet indeholder de samme begreber og modeller, så optræder de dér i en sammenskrevet sammenhæng og i en form, der kan være svært tilgængelig.
Wiki skal indgå som en naturlig del af undervisningen
De tre medvirkende undervisere konstaterer alle, at eleverne først og fremmest bidrager til wikiens indhold, fordi de skal. Det opfattes negativt som en ekstraopgave - flere lektier.
Hvis man vælger at arbejde med wiki i undervisningen, skal det derfor ikke fremhæves som noget særligt, men derimod indgå som en naturlig del af undervisningen - det er bare en metode, som skal bruges på lige fod med andre metoder.
Fakta om projektet
Hvad er en wiki?
En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde siden enten selv eller sammen med andre brugere.
Projektets titel
"Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode"
Projektets formål
Pilotprojektets formål er at: - Indsamle og beskrive viden om mulighederne for brug af wikis i udbredte LMS-systemer i de gymnasiale uddannelser. - Udvikle didaktisk viden om, hvorledes wikis kan anvendes i den kooperative og kollaborative læring. - Udvikle retningslinjer og skabeloner for, hvorledes wikis kan implementeres som undervisningsmetode i fagene. - Udvikle perspektiver for den videre anvendelse af wikis som undervisningsmetode.
Projektansvarlig og projektdeltagere
Michael Lund-Larsen, Århus Købmandsskole
Lene Kjærsgaard Sørensen, Århus Købmandsskole
Jeanette Hassing, Århus Købmandsskole
Anders Damgaard, Århus Købmandsskole.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
