Børn og klimaforandringer
Omkring en trediedel af børns sygdomme er forårsaget af ændringer i mad, jord, vand og luft. Dermed er der et direkte link til klimaforandringerne.
Aktuelle temaer

9 millioner børn om året dør inden de er fyldt 5 år. 98 % af dem bor i de fattigste lande. Ifølge den nye rapport fra Red Barnet er en trediedel - altså 3 millioner dødsfald - relateret til klimaforandringerne. Beskidt vand og mangel på toiletter er den næststørste årsag til at så mange børn dør. En anden trediedel - altså igen 3 millioner børn - hænger sammen med, at børn ikke får mad nok. Klimaforandringer gør det svært for familier at give deres børn en ordentlig diæt.
Klimaforandringer kan være ekstreme temperaturer, som skaber tørker eller oversvømmelser. For eksempel har de sidste fire års tørke i Kenya skabt en stor mangel på mad. Når der samtidig er mangel på læger og sygehuse er det en trussel mod børns overlevelse.
Således har klimaforandringer direkte konsekvenser på børns overlevelse via:
- Diarré og vandbårne sygdomme.
- Malaria og andre vektorbårne sygdomme.
- Sult og fejlernæring.
- Flere naturkatastrofer.
Men der er også indirekte konsekvenser på grund af:
- Svækkede sundhedssystemer.
- Svage hushold.
- Øget migration og flygtninge.
- Urbanisering.
- Flere byrder på kvinder.
Rapporten har flere bud på, hvad man kan gøre:
- Styrke sundhedssystemerne i de fattigste områder.
- Større fødevaresikkerhed og bedre ernæring.
- Styrke den nationale planlægning blandt andet via det at dokumentere og anerkende klimaets betydning for børns overlevelse.
- Forøgelse af informationer om hvilke risici, der er forbundet med klimaforandringerne.
- Investeringer i reduktion af katastrofer i forbindelse med klimaforandringerne - samt fokus på børns behov for social beskyttelse i forbindelse med katastrofer.
- Regeringer skal forpligte sig internationalt til at reducere drivhusgasudslip.

Om
Inspiration til undervisningen
Folkekirkens Nødhjælp har tema om sult på deres skolewebsite u-landsfrekvens. Her kan eleverne blandt andet læse om sammenhængen mellem klima og sult, finde madopskrifter med insekter (!), se video og meget andet.
Red Barnets undervisningswebsite Megafonen har et tema om klimaforandringer.

Rapporten ’Feeling the Heat – Child Survival in a Changing Climate’ er udgivet af Red Barnet. Den viser, at klimaforandringer er den største helbredstrussel for børn i det 21. århundrede. De næste ti år vil op mod 175 millioner børn blive ramt af det stigende antal naturkatastrofer, som klimaforandringerne vil medføre.
Vi har travlt
De fattigste lande, som er mest udsat for børnedødelighed, er også de lande, som er mest uforberedt på klimaforandringer. Derfor er børn i disse lande i fare for større dødelighed.
De 12 varmeste år vi har dokumenteret er indenfor de sidste 13 år. Temperaturen må ikke stige over 2°C. De globale temperaturer er allerede steget 0.76°C.
2015-mål
Der er især tre 2015-mål, som er vigtige i forhold til børns overlevelse:
Mål 1: udryd ekstrem fattigdom og sult.
Mål 4: reducer børnedødelighed blandt børn under fem år.
Mål 5: forbedr mødredødeligheden.
Frygt
Børns frygt for klimaforandringer er blevet sammenlignet med frygten for atomkrig i 1970erne (se artikel i Fyns Stiftstidende).

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

