Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Børn skal have lov at leve!

Danmarks indsamling = tolv organisationer der samler penge ind til børn i Afrika. Formålet er at nedbringe dødeligheden blandt børn under 5 år i Afrika.

Aktuelle temaer

ADRA

vil give 600 børn i Liberia en chance for at overleve deres første leveår. Penge fra Danmarks Indsamling skal bruges til at uddanne lokale fødselshjælpere i Lofa-provinsen i det nordvestlige Liberia.

 

Børnefonden

vil bruge penge fra Danmarks Indsamling til at hjælpe cirka 12.500 børn i Mali i løbet af tre år. Organisationen vil forebygge malaria og fejl- og underernæring ved at udlevere og undervise i brug af malarianet. Den vil også tilbyde vaccinationer, bygge brønde og latriner samt undervise mødre i ernæring og småbørnspleje.

 

CARE Danmark
Hvert andet batwa-barn i Uganda dør, inden det fylder fem. CARE vil halvere børnedødeligheden blandt pygmæfolket ved hjælp af penge fra Danmarks Indsamling.

 

Dansk Flygtningehjælp
I det nordlige Uganda føder mere end syv ud af ti kvinder hjemme uden hjælp fra læger, og i Liberia lider knap halvdelen af børnene af fejl- og underernæring. Cykelambulancer, mad og rent drikkevand skal hjælpe flere end 5000 hjemvendte flygtningebørn i de to lande til en bedre fremtid.

 

Dansk Røde Kors
Oplysning og sund fornuft kombineret med enkle hjælpemidler som for eksempel en simpel pumpe, der kan skaffe rent drikkevand, kan redde liv i Afrika. Med penge fra Danmarks Indsamling vil Røde Kors forbedre leveforholdene for befolkningerne i Mali og Liberia.

 

Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp vil med penge fra Danmarks Indsamling give 5000 børn i Zimbabwe sund mad og rent vand - hver dag.

IBIS
Med penge fra Danmarks Indsamling kan 100.000 børn i Angola, Ghana, Liberia, Mozambique og Sierra Leone være med til at nedbringe børnedødeligheden. Et nyt fag, Life Skills, skal give børnene basal viden om sundhed, ernæring og familieplanlægning.

Læger uden Grænser

Penge fra Danmarks Indsamling skal gøre det muligt at behandle flere børn på børnehospitalet "Island Hospital" i Monrovia i Liberia.

 

Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke vil mobilisere befolkningen i Uganda og gøre folk bevidste om deres rettigheder. I Kenya skal 10.000 kvinder lære at kæmpe imod et farligt omskæringsritual. Penge fra Danmarks Indsamling skal uddanne frivillige i loven om retten til fri malariamedicin og de muligheder, almindelige mennesker har for at kræve denne ret.

 

Red Barnet

Red Barnet vil redde 3400 børn ved at diagnosticere og helbrede almindelige sygdomme, som børn dør af.
På længere sigt skal 2000 børn og unge have en uddannelse, der gør dem i stand til at tage vare på sig selv og familiens sundhed og hygiejne.

 

SOS-Børnebyerne

En børneby, en lægeklinik og et socialcenter skal hjælpe Rwandas udsatte børn til en bedre fremtid.
SOS-Børnebyerne vil med penge fra Danmarks Indsamling kunne behandle 3500 børn og 1500 voksne på et nyt socialcenter.

 

UNICEF
En intensiv vaccinationskampagne skal redde børns liv i Somalia. Med penge fra danskerne vil UNICEF vaccinere mere end 70.000 somaliske børn mod mæslinger. Børnene vil også få tilskud af det vigtige A-vitamin, som styrker deres immunforsvar.

Om

Se hvor pengene fra Danmark hjælper!

 
Kort over Afrika med projekterne …