Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Indien 2011

Cricket, kastesystem og vækst. Indien er meget mere, end du tror …

Aktuelle temaer

Farver i spande
 
Slumkvarter i Indien
 
Pige som syr på en fabrik
 
Tøjet hænges op
 
Stoffet er færdigt
 

Om

Et land i hastig vækst

Indien er et af verdens førende hvad angår vækst. Landet har været meget i de danske mediers søgelys i 2011.

Indien ønskede en dansker udleveret til retsforfølgelse i forbindelse med nedkastning af våben i Vestbengalen i 1995. Det fik de ikke. Så i august 2011 besluttede den indiske stat desværre at alt samarbejde mellem Indien og Danmark skulle fastfryses.

I 2011 blev Uffe Ellemann-Jensen udnævnt til dansk eksportambassadør i forhold til Indien. Hver af de store vækstøkonomier i de såkaldte BRICS-lande har fået en eksportambassadør (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).

Sultestrejken blev genopfrisket som politisk våben af Anna Hazare. Denne aktionsform er bestemt ikke kun forbeholdt M.K. Gandhi. Hr. Hazare sultestrejkede i 12 dage for at få den indiske regering til at vedtage stærkere lovgivning imod korruption.

 

Blod, sved og T-shirts

Blod, sved & t-shirts er en reality-serie om 5 unge danskere, som prøver at leve som indiske arbejdere i tøjindustrien. DR Gymnasium har produceret et undervisningsmateriale til gymnasieskolen med udspring i DR1-serien. De fem deltageres oplevelser og rejse igennem den indiske tøjindustri.

Materialet indeholder temaer om arbejdsforhold, hvem har ansvaret? politisk forbruger og om globalisering.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

DR1's side om serien indeholder Majas dagbog og gæstebog for Kamilla, Maja, Sandie, Simon og Tor. Du kan også læse, hvordan serien blev produceret. Blandt andet havde deltagerne sagt ja til at leve som indiske arbejdere i tøjindustrien. Derfor gav tv-holdet dem kun rent drikkevand, solcreme og medicin. Deltagerne måtte selv tjene til huslejen og mad.

Alle fotos på denne side er taget af produktionsholdet bag serien.

Mand ved symaskine
 

Cricket - alle er med

Cricket er stort i Indien. Meget stort. Ærkefjenden er Pakistan. De virkelige helte er de dygtigste cricketspillere.

Verdens anden største sportsgren målt i udøvere og tilhængere kan spilles af alle. På den nye portal spilcricket.dk findes der alt om sporten.

En række små film fortæller om spillets teknikker og finesser. Andre film giver forslag til variationer over de klassiske regler. Portalen indeholder også sjove fakta om cricket.

Portalen indeholder en udfordring om at uploade egne øvelser i form af film til YouTube.

Endelig er der naturligvis fyldige vejledninger og beskrivelser til underviserne.

Læs mere om Cricket - alle er med