Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Ligestilling

 

Aktuelle temaer

8.marts-logoet 2010
 
Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
 
Logo for Danidas kampagne: MDG3 …
 
FNs udviklingsmål nr. 3: Fremme …
 

'Danmark vil være helt i front i det internationale arbejde for ligestilling'.

(Citat fra Frihed fra Fattigdom - Frihed til Forandring, Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde, side 22).

Om

Inspiration til undervisningen

Her nedenunder ses et udvalg af materialer om ligestilling fordelt på grundskolen og på gymnasiet. Ud for hvert materiale er klassetrin angivet.

Grundskolen

Ingen tid til sjov. Film om Durga i Indien.

Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, 1.-10.kl. Materialet består af Elevens bog og Lærerens bog og er et sandt arsenal af gode og spændende ideer til undervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er et fornemt, grundigt og vigtigt undervisningsmateriale, der - netop i disse tider - fortjener at vinde indpas i folkeskolens undervisning.

8 skridt mod global forvandling. Plakatsæt om FN's 2015-mål. Lige til at hænge op i klassen og undervise efter. Plakat nummer fire handler om ligestilling. 1.-7.kl.

Udsigt til indsigt. Om køn, etnicitet og ligestilling. Inspirationsmaterialet ”Udsigt til indsigt – om køn, etnicitet og ligestilling” henvender sig til folkeskolens lærere og elever på 4.- 6. klassetrin og kan bruges som inspiration i forbindelse med undervisning i dansk, historie og kristendomskundskab. Materialet opfordrer endvidere til, at de alsidige og nuancerede perspektiver anlægges i al undervisning..Quiz om køn og etnicitet på EMUs elevsider. Elever 4.-6.kl. Af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup. Myter og fakta om køn og hjerner. Fire videoklip med psykolog og hjerneforsker Christian Gerlach.

Alices svære valg. 5.-10.kl. Alices svære valg er et dilemmaspil om hiv/aids i Afrikas nordøstlige land Malawi.

Dødens gade. 5.-7.kl. Film fra Nicaragua, hvor vi følger en ung pige og hendes svære livsvilkår.

Darfurs børn. 6.-9.kl. Film om børn i en flygtningelejr.

Kærlighed og kulturforskelle. Tvangsægteskaber og æresdrab rydder med jævne mellemrum avisernes forsider. Emnet er oplagt til projektopgaven og til tværfaglige forløb. Undervisningsforløb for 7.-10.klasse. Kristendomskundskab.
Saleh. Kønsroller og kulturforskelle 7.-10. kl. Udgangspunktet er historien om to teenageres hemmelige kæresteforhold på tværs af kulturer og familieforhold og om de besværligheder, deres forskellige baggrund og kønsopfattelser medfører. Rammer sprogligt omkring 7. klasse, mens den indholdsmæssigt snildt kan bruges i hele overbygningen.

Skriv til Avisen. Temaet i 2010 var køn.

Mediepakken Bend it like Beckham 8. - 10.kl. Med introduktion af de vigtigste personer i filmen og bogen. Dernæst følger tre dele, hvor man kan se og læse uddrag af filmen og den tilhørende roman.

Global undervisning om Køn, krop og kærlighed kan lånes på O3Vs bibliotek.

Unge liv på spil. 8.-10.kl. Om aids og hiv i flere lande.

Afghan Muscles. 8.-10.kl. og gym. Film om bodybuilding i Kabul.

Hey piger - og drenge. Om kvindeliv og kønsroller. Samfundstemaer. Alinea, 2008. 8.-10.kl.

Hvad rager det os? Sanne Nyland Christensen. Gyldendal, 2007. Bog om FN's 2015-mål.

Gymnasieskolen

FilmenSisters handler om hverdagen blandt en gruppe unge homoseksuelle mænd i en afrikansk storby.

Studenterne fra Pumwani følger en gruppe unge i et slumområde i Kenya under deres studentereksamen.

Bubber i verden - hvor svært kan det være. Film, 2004.

Mål med mening. Tre film klippet med rytme og energi om FN's 2015-mål og Afrikas egen udvikling. Især den første film handler om ligestilling.

Til undervisere

 

Køn i skolen. Køn, pædagogik og pædagogiske tekster. Forfatter: Susanne V. Knudsen, Bogforlaget Frydenlund, 2010.

 

Ligestilling i Danmark

  • Kvinder tjener næsten en femtedel mindre end mænd (tal fra beskæftigelsesministeriet).
  • Kvinder lægger flere timer i hjemmet, og mænd lægger flere timer på arbejdsmarkedet (Socialforskningsinstituttet).
  • Både kommunerne og regionerne mangler kvinder i topledelsen. Der viser sig et tankevækkende spejlbillede. I kommunerne er der 77 % mandlige og 23 % kvindelige topchefer. På medarbejderniveau er billedet nøjagtig omvendt: 77 % kvinder og 23 % mænd (ligestillingsredegørelserne 2009).
  • Kvinders sundhedstilstand er generelt bedre end mænds, og kvinder har længere middellevetid end mænd (ligestillingsredegørelserne 2009).
  • I dag er 67 ud af de 179 medlemmer i Folketinget kvinder. Det giver en andel på 38,3 %, mens andelen af kvinder i befolkningen er på 51 % (Undervisningsavisen).
  • Når det kommer til fordelingen af pligter i hjemmet, er det stadig kvinden, der tager sig af det meste.
  • En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at næsten hver fjerde mand på 40 år kun har folkeskolen som uddannelse. Og færre end fire ud af ti mænd har gennemført en videregående uddannelse.
  • Fagforeningen HK Danmark modtager mange sager om kvinder, der fyres på grund af graviditet og barselsorlov. Desuden risikerer kvinderne at gå glip af lønstigninger og forfremmelser.
  • Cirka 27 procent af alle nybagte fædre holder ingen orlov.
  • De fleste hjemløse personer i Danmark er mænd (Socialforskningsinstituttet).

 

Frihed fra Fattigdom

De nyeste pejlemærker for dansk bistand kan findes i publikationen: Frihed fra Fattigdom - Frihed til Forandring. De fem prioriteter er:

  1. Frihed, demokrati og menneskerettigheder.
  2. Vækst og beskæftigelse.
  3. Ligestilling.
  4. Stabilitet og skrøbelighed.
  5. Miljø og klima.

(læs på nettet og se fem korte videofilm, download som pdf-fil eller bestil den trykte udgave).

Læs mere om Frihed fra Fattigdom

Call To Action

150 fakler til kvinder og mænd rundt omkring i verden, som forpligter sig til at arbejde for ligestilling (se rapporten i pdf-format).

Udviklingsministeriet ønsker med kampagnen MDG3 Global Call to Action, at påvirke til at frigøre kvinders potentiale for dermed at sætte turbo på udviklingen. Kampagnen søger at påvirke regeringer til at afsætte flere ressourcer rettet mod kvinder, samt at skabe et miljø, hvor kvinders muligheder bliver støttet.

Logikken er, at lighed for kvinder skaber større udvikling i verden - og omvendt - diskrimination fastholder store områder i fattigdom.

Læs mere om Call To Action

International kvindedag

Kvindedagen er blevet afholdt siden 1910. Først i 1970erne med den nye kvindebevægelse fik den stor gennemslagskraft. I 1975 var der internationalt kvindeår, og FN vedtog dagen som international.Læs mere om 8.marts' historie på historie-online.dk.

Det danske 8.martsinitiativ består af en lang række organisationer, som har til formål at få et lovforbud mod prostitution.

Ved du at …

  • tre femtedele af verdens fattigste er kvinder og piger?
  • to trediedele af de omtrent 960 millioner voksne i verden som ikke kan læse er kvinder?
  • børn af mødre, som modtaget fem års grunduddannelse har 40 % større chance for at leve efter 5-årsalderen (Afrika)?