Sult på Afrikas Horn

"Det lyder måske kynisk, men der er ikke gode billeder i en tørke, før den er blevet til en decideret sultkatastrofe", Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

På billedet ovenfor besøger skuespilleren Kristin Davis flygtningelejren Dadaab i det nordlige Kenya, hvor millioner af mennesker samler sig. De er på flugt fra tørke og sult på Afrikas Horn. Hun er med til at henlede verdens opmærksomhed på sulten i Afrika.

 

 

---

Nødhjælp er ikke udviklingsbistand!

Katastrofehjælp bliver sat ind, når der sker store ulykker og hændelser. Der er således tale om den akutte hjælp til nødlidende. Udviklingsbistand er rettet mod de næsten 2 millarder mennesker i verden, som lever under eksistensminimum.

Når der sker katastrofer så som sulten på Afrikas Horn bliver verdenssamfundet meget opmærksomme. Ikke mindst på grund af den store dramatik og det kaos, der opstår. Massemedierne er til stede, og de er med til at fastholde verdens vilje til at hjælpe. Jo flere stærke billeder og reportager - jo flere penge kan samles ind til katastrofeområdet. Så længe medierne fastholder vor opmærksomhed er viljen størst, men erfaringen fra tidligere katastrofer viser, at senere lukkes kassen i.

Erfaringen viser også, at forebyggende arbejde i forhold til katastrofer kan spare mange millioner til akut hjælpearbejde. Midlerne til forebyggende arbejde i forhold til sult kommer fra - ja … udviklingsbistand.

Sult er kompliceret

I verdens udviklingsorganisationer har man længe vidst, at sulten var på vej i det østlige Afrika. Verden orker bare næsten ikke at høre mere om det. Når billederne af døende og døde rammer os, så reagerer vi.

Sulten og flugten fra sulten er et resultat af mange faktorer. Afrikas Horn er et af de fattigste områder i verden. Regnen har svigtet år for år på Afrikas Horn. Priserne på mad er på himmelflugt. Sidst men ikke mindst er borgerkrigen i Somalia med til at skabe ekstra problemer.