Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Lærerarbejdsrum - Danida Verdensbilledlegat

Film til din undervisning med temaet udviklingslande.

Danidas Oplysningsudvalg har hvert år siden 2002 uddelt rejselegater til ti hold studerende. De har leveret 10-12 minutters dokumentarfilm med en ofte overraskende vinkel på hverdagen i udviklingslande. Filmene kan ses af alle. Du finder dem her.

Oversigt over lærerarbejdsrum

billedfrise

Filmene indgår i disse arbejdsrum:

  1. Drømme, håb og muligheder - 4.-6. klasse
  2. Kampala B-boys - 5.-6. klasse, 7.-10. klasse
  3. Film - hvorfor og hvordan /film som medie 5.-10. klasse

Vil du dele dette lærerarbejdsrum med dine kolleger, kopierer du indholdet og lægger det ind som et lærerarbejdsrum. Husk også at kopier ressourcerne/links.

skærmdump af elevarbejdsrum
 

1. Drømme, håb og muligheder

Om 1. Drømme, håb og muligheder

Billedfrise

Tilret arbejdsrummet

Arbejdsrummet er et forslag, som du skal gøre til dit eget, så det passer i niveau, indhold og form til netop din klasse og dit emne. Du kan importere lige så mange du har brug for og rette dem til til de forskellige klasser/hold/grupper.

I elevarbejdsrummet er brugt "du" i teksten. Det er altså rettet mod en enkelt elev. Skal dine elever arbejde i grupper, skriver du det ind, og rettet "du" til "I".

  • Du kan rette ord, begreber og formuleringer
  • Du kan slette eller tilføje opgaver
  • Du kan slette eller tilføje ressourcer som eksterne links
  • Du kan tilføje interne ressourcer som afleveringsmapper, webavis, spørgeskema, logbog, blog, billedgalleri og andre interne links, som er relvante for dit arbejde med arbejdsrummet.
Billedfrise

Fag og forløb

Tema
Drømme, håb og muligheder for børn i ulande og i Danmark.

Fag
Dansk/medier, engelsk, kristendomskundskab, natur/teknik, billedkunst/medier

Forløb
Arbejdsrummet kan bruges af enkelte elever eller grupper.
Arbejder klassen i grupper, kan du skrive disse grupper ind på arbejdsrummet, og oprette de nødvendige interne ressourcer, som du har brug for. Det kan fx. være: Fællesmapper, afleveringsmapper, logbøger, webaviser, spørgeskemaer, gallerier eller biledalbum og blogs.

Inden eleverne går i gang med arbejdsrummet, kan du præsentere webstedet: Verdensbilledlegat
Vis dem, hvor de finder Grundskolen og filmoversigt. Vis dem hvor de finder resume til de enkelte film, så de ikke behøver se alle film igennem, før de vælger den film, de vil arbejde med.

Eleverne vælger den film, de vil arbejde med.
De skal se den og besvare spørgsmålene:
Hvad handler filmen om?
Hvad vil de vise med den film?
Hvad synes du om filmen?

Eleverne kan enten skrive svarene, eller de kan optage dem i lyd/billede på mobilen.

Eleverne ser nu filmen igen.
Undervejs skal de skrive de spørgsmål - problemstillinger - som de ser undervejs. Har eleverne ikke træning i at skrive spørgsmå/problemstillinger kan du vælge en af de korte film, vise den  og give eksempler på spørgsmål med hvilken, hvordan og hvorfor?

Spørgsmålene gemmer de, for de skal bruge dem senere i forløbet.

Eleverne vælger så en til to andre film, som har samme eller lignende tema, som den første de valgte.

De skal nu perspektivere temaet ved at sammenligne filmene. De skal finde ligheder og forskelle, og de skal finde svar på deres spørgsmål.

De skal også finde eksempler på drømme og håb.

Produkt og præsentation: Du kan vælge de præsentationsformer dine elever er fortrolige med, eller du kan lære dem nye former. Skriv dine former ind på arbejdsrummet.

Der er foreslået en kort video eller en webavis.

Bruger du webavisen, skal du oprette en sådan, som eleverne kan arbejde med. Du kan se eksemplel på en webavis nederst i arbejdsrummet.

Hvis du arbejder med video på mobilen, kan eleverne overføre deres video til computeren, og derfra il en mappe, du har oprettet til dem. Eller de kan lægge den på nettet.
Under ressourcer finder du et enkelt og inspirerende minikursus: Mobilen i undervisningen.

Eleverne fremlægger deres produkt for klassen og viser den valgte film.

Evalueringen finder du i 7. Afslutning og 8. Mere film, hvor klassen samler svar på spørgsmål og anbefaler to af filmene.

Ved at lægge nogle af produkterne frem, så andre kan se dem - elever/forældre - udvides evalueringen.

Billedfrise

Importer arbejdsrum

Du kan hente elevernes arbejdsrum i enzip-fil på her på EMU, men så mangler nogle af ressourcerne, fx. webavisen: Fremtiden.

Du kan også hente arbejdsrum inde i SkoleIntra.

arkiv i nyt vindue

Zip fil til import: Drømme, håb og muligheder

Gem filen på din copmputer og importer den i SkoleIntra.

Billedfrise

Fælles Mål

Dansk:
• bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
• udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof
• give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
• bruge visuelle hjælpemidler
• skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
• skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
• skrive refererende, beskrivende og berettende  
• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form
• søge information på forskellige måder.

Engelsk:
• følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
• give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur
• kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.


Kristendomskundskab:
Livsfilosofi og etik
• kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof
• samtale om faglige begreber
• udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion
• samtale om, hvad det vil sige at være menneske
• give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier

Natur/teknik:
• diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen.
• beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår
• give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden  

Billedkunst:
• undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk
• skelne mellem forskellige kulturers billeder.
• anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel
• udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie
• anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder
• deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og medievirksomhed.

Billedfrise

Webavis

Avisen er oprettet med en hovedartikel om Drømme og håb, en artikel med en anmeldelse af en af filmene, et interview om drømme og håb, samt meninger om to film.
Du kan selv tilrettelægge webavisen, så den passer til din klasse og det emne I arbejder med. 
Har du brug for et banner/hoved til avisen kan du kopiere dette, eller bruge nogel af de bannere du finder på Skoleintra.