Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Undervisning til årets julekalender

Her kan du finde inspiration til din undervisning med udgangspunkt i materialet om Guatemala.

Undervisning

Rød kjole
 
Påklædningsdukke
 
Blå kjole
 

Om

Undervisningsforløb

Du kan bruge materialet som et tema i dansk og orientering; men du kan også vælge at afsætte en uge til at arbejde tværfagligt med Guatemala. Her ses et forslag til et forløb for 0. og 1.klasse, som varer lidt over en uge:

Inden temaugen starter:

Læs lærervejledningen pg baggrundsmaterialet grundigt, så du kan udbygge fortællingerne i elevbogen.

1.dag:

Start forløbet med at samtale om Guatemala. Find det på en globus og på et kort.

Start hver dag med at læse højt af et kapitel fra elevbogen og en samtale om historien. Første historie handler bl.a. om venskab.

Lav et venskabsarmbånd (se arbejdshæftet side 2) og samtal om venskaber.

Slut dagen med at læse om en familie i elevbogen. Her kan man samtale om, det at savne sin far, eller om at tale et sprog i skolen og et andet sprog i skolen.

2.dag:

Læs kapitlet i elevbogen om drømme og samtal om mareridt og drømme.

Lav en bekymringsdukke (se arbejdshæftet side 4), som man kan bruge til at fortælle sine bekymringer til.

Læs kapitlet i elevbogen om karneval og samtal om fester i Danmark og i Guatemala. Tal også om den fest klassen skal holde til slut i forløbet.

3.dag:

Start dagen med at gå i gymnastiksalen eller udenfor og lege "elektrisk stød" (se lærervejledningen side 43).

Læs kapitlet i elevbogen om på jagt og samtal om angst og eventyrlyst. Snak om hvorfor man tager på eventyr, selvom det kan være skræmmende, og om hvorfor man nogle gange lyver.

Derefter spiller eleverne gruppevis spillet "Mayas eventyr" (helst kun 2 elever af gangen).

Dagen afsluttes med at høre sangen fra websiden: Sangen om Guatemala, og prøve at lære den (se noder på side 40 i lærervejledningen).

4.dag:

Læs kapitlet om den gamle by og samtal om det at ønske og om, hvad der er ondt og hvad der er godt?

Lær at tælle til 10 på spansk og kakchikel (se filmene på dvd'en). Lær tællesangen.

Introducér maya-tallene (side 22 i lærervejledningen og side 13 i elevhæftet). Prøv at regne med tallene.

Lav fine plakater med maya-tal og hæng op i klassen.

Syng sangen om Guatemala inden I går hjem.

5.dag:

Læs kapitlet om den store by og samtal om sult og angst, og om hvorfor Lucas ikke kan genkende sin far.

Se filmene om Lucas på websiden.

Lav tegninger til en foldebog som de gamle mayaer gjorde (se side 19 i elevhæftet).

Syng sangen om Guatemala og om at tælle.

6.dag:

Læs kapitlet om guitaristen. Imens tegner eleverne en tegning. Samtal om hvordan det føles, når man er bange. Snak også om, hvordan man har det, når man har drukket.

Lav tortillaer i skolekøkkenet.

Syng tællesangen om sangen om Guatemala.

7.dag:

Læs kapitlet om brev til en ven. Snak om hvorfor Maximón er efterlyst. Samtal om hvordan mayaerne har det i Guatemala, og hvordan de kæmper for deres rettigheder. Her kan historien om den sorte aborre være god, som en stærk sammenligning.

Lær at spille bul.

8.dag:

Læs kapitlet om de fem hundrede og syvogtredive trin og samtal om, hvad der er det vigtigste i livet. Brug eventuelt skemaet i arbejdshæftet. Hvis dine elever kan læse, kan du lade dem arbejde i grupper med side 20 i arbejdshæftet.

Klip en quetzal og hæng den op i klassen.

Syng de to sange, som klassen har lært.

9.dag:

Snak om bogen forbrydelse og fodbold. Hvilke vigtige temaer er der i bogen? Hvad synes eleverne er særligt spændende eller mærkeligt at høre om?

Forbered markedsdag i morgen. Pynt færdig i klassen og/eller lav forberedelser til mad.

Syng sangene.

10. og sidste dag:

Afslut temaet med et marked fra Guatemala, hvor I inviterer forældre, familie eller andre klasser til at komme og se det, som klassen har lavet i løbet af ugen.

Optræd med en sang, vis at eleverne har lært at tælle til 10 på spansk, vis hvordan man regner med Maya-tal. Sælg tortillas, kyklling og guacomole. Lav en udstilling af det, som eleverne har produceret.

Temaer: Andre tredje verdens projekter opdelt efter tema.

Region: Andre tredje verdens projekter opdelt geografisk.

Målgruppe: 1.- 4. klasse

Fag: Dansk, billedkunst, historie, hjemkundskab og natur/teknik.

Forfatter: Jesper Wung-Sung (elevbog)

Fotograf: Heine Pedersen

Tekst og illustrationer: Mikala Klubien (tekst i arbejdshæftet og lærervejledning).

Organisation: Mellemfolkeligt Samvirke og Danida

Årstal: 2007

Guatemala

Pige til karneval
 

Bestil materialet:

Materialet består af en elevbog, et arbejdshæfte og en lærervejledning med dvd. Kan købes samlet eller hver for sig hos Danida. Kan bestilles online, via mail  salg@dbk.dk eller telefonisk via DBK's kundeservice på telefon (+45) 32 69 77 88 mandag til torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 9.00- 15.00.

Faktaside om Guatemala

Få flere fakta om Guatemala her.

Foto fra marked
 
Lucas' mor laver tortilla
 
Maya - tegning fra onlinespillet …
 
Vulkan - tegning fra onlinespillet …