Undervisning til årets julekalender
Her kan du finde inspiration til din undervisning med udgangspunkt i materialet om Kenya.
Undervisning













Om
Undervisningsforløb
Du kan bruge materialet som et tema i dansk; men du kan også vælge at afsætte en uge til at arbejde tværfagligt med Kenya. Her ses et forslag til et forløb for 0. og 1.klasse, som varer 10 dage:
Inden temaugen starter:
Læs lærervejledningen og baggrundsmaterialet grundigt, så du kan udbygge fortællingerne i elevbogen. Elevbogen præsenterer en meget fremmedartet verden, så det er vigtigt, at læreren kan supplere med flere informationer.
Udvælg på forhånd, hvilke af aktivitetsforslagene, der skal indgå i forløbet, og anskaf de nødvendige materialer. Se de små film igennem, og beslut, på hvilken måde de bedst indgår i arbejdet.
Start hver dag med at læse højt af et kapitel fra elevbogen (eller eventuelt selvlæsning) og en samtale om historien. I afsnittet "samtaleforslag til elevbogen" (side 36 i lærervejledningen) er der givet ideer og inspiration til samtaleemner om hvert kapitel. Gennem disse samtaler vil eleverne få mulighed for at engagere sig, undres og få mere at vide om børns liv i Kibera.
Lav en samling af ting, der skal bruges til skraldemasker: kapsler, plastikkrus, plastikbestik, plastikposer, æggebakker, toiletruller, garn, knapper, pap, papæsker, mælkekartoner, snor, klemmer, blade, magasiner, papir, aviser, låg, bægre, sugerør, fjer, sølvpapir, møtrikker, skuresvampe, stofrester og meget andet.
Husk også maling og pensler til yderligere dekoration.
1.dag
Start forløbet med at samtale om Kenya, som kan hjælpe eleverne med at placere det på verdenskortet. Find det på en globus og på et kort. Du kan give eleverne en ”flyvetur” fra Danmark til Kibera ved hjælp af programmet Google Earth.
Vis eleverne filmen "", der findes på den vedlagte dvd. Du kan også se den indelt i 4 kapitler på www.ulandskalender.dk.
Indled arbejdet på en skraldemaske til hver af eleverne (se arbejdshæftet side 10).
Slut dagen med at læse første kapitel i elevbogen: ”Big B og Square Master”.Her kan man samtale om, at Kenya er et fattigere land end Danmark og om, hvordan det ser ud i Kibera. Eventuelt kan man også tale om, at rapmusik er populært i hele verden.
2.dag
Fortsæt arbejdet med skraldemaskerne (se arbejdshæftet side 9). Snak også om, hvad man bruger masker til rundt omkring i verden (teater, fastelavn, dekoration, dans, mime, karneval, ritualer m.v.).
Læs kapitlet i elevbogen: ” Henne hos Bob” og samtal om, hvad børn skal hjælpe til med i Kibera. Tal også om hvordan drenge og piger bliver behandlet forskelligt i både Kenya og Danmark. Kan eleverne selv regne ud, hvad en bogbinder er?
3.dag
Start dagen med at høre sangen ”Sublim” og se filmen på den vedlagte dvd (se lærervejledningen side 40). Lær eleverne at synge sangen. Brug skolens rytmeinstrumenter til akkompagnement.
Læs kapitlet i elevbogen: ”Flyvemaskine-fisk” om James’ familie og samtal om hvordan familier ser ud i Danmark og i Kenya. Snak også om James’ mors arbejde med at stege og sælge fisk. Hvor mon fluerne har siddet før, de satte sig på fiskene? (se lærervejledningen side 30).
Eleverne kan eventuelt klippe arkene med flyvefisk ud og samle dem til uroer (arbejdshæftet side 11-14). Der skal lidt vat i fiskenes ”maver”.
Derefter spiller eleverne gruppevis onlinespillet "Kiberas stjerne" (helst kun 2 elever af gangen).
Dagen afsluttes med at synge sangen ”Sublim” en gang til.
4.dag
Læs kapitlet: ”Landsby eller slumby”. Samtal om det at bo på landet og i byen, og hvordan folk i Kenya flytter til byen for at få et bedre liv. Tal også om hvor meget vi smider væk i Danmark – og hvordan meget af det kan bruges igen i stedet for at blive smidt væk.
Lær at tælle til 10 på swahili (se filmen på dvd'en eller på www.ulandskalender.dk og i arbejdshæftet side 4).
Arbejd videre på uroen med flyvefisk og pynt op i klassen med dem.
Syng sangen ”Sublim” en gang eller to inden I går hjem.
5.dag
Læs kapitlet: ”Søndag” og samtal om tro i Kenya og i Danmark. Tal også om toiletter og badeværelser i Kibera. Især om hvor farligt det er, når der ikke er toiletter, hvor der bor mange mennesker. Kan børnene huske, hvad James siger, at han tror på? (”Gud og musik – er det som jeg tror på”). Få inspiration til samtalen fra lærervejledningen side 24 og 30.
Forbered eleverne på et besøg på det nærmeste rensningsanlæg ved at fortælle dem om, hvordan vi før i tiden kom af med vores skidt (lærervejledningen side 45 og arbejdshæftet side 17 og 18).
Lav jeres eget vandværk i klassen før eller efter besøget på rensningsanlægget (arbejdshæftet side 18).
Syng sangen ”Sublim” inden I går hjem.
6.dag
Læs kapitlet: ”Søndag” og samtal om tro i Kenya og i Danmark. Tal også om toiletter og badeværelser i Kibera. Især om hvor farligt det er, når der ikke er toiletter, hvor der bor mange mennesker. Kan børnene huske, hvad James siger, at han tror på? (”Gud og musik – er det som jeg tror på”). Få inspiration til samtalen fra lærervejledningen side 24 og 30.
Forbered eleverne på et besøg på det nærmeste rensningsanlæg ved at fortælle dem om, hvordan vi før i tiden kom af med vores skidt (lærervejledningen side 45 og hæftet side 17 og 18).
Lav jeres eget vandværk i klassen før eller efter besøget på rensningsanlægget (arbejdshæftet side 18).
Syng sangen ”Sublim” inden I går hjem.
7.dag
Læs kapitlet: ”Det var jo VORES rap”. Samtal om skolegang i Kenya og om det at være venner (se lærervejledning side 28 og side 37).
James fortæller i filmen, at lærerne bare underviser, og at de ikke taler med eleverne. Han fortæller også, at lærerne i nogle skoler slår eleverne med stok. Samtal om skolerne i Danmark i gamle dage.
Øv tallene fra 1 til 10 på swahili. Få eleverne til at skrive tallene ned på engelsk og swahili og samtal om, hvor svært det er at skulle lære på to sprog samtidig.
Lad eleverne udforske websiden www.ulandskalender.dk.
8.dag
Læs kapitlet: ”Til lykke og goodbye” og samtal om alle de forskellige sprog og stammer i Kibera. Snak om hvordan det er for børn i Danmark, som ikke taler dansk derhjemme (lærervejledningen side 20 og 24).
Lav masai-nøgleringe med eleverne (arbejdshæftet side 9).
Syng sangen, som klassen har lært.
9.dag
Læs kapitlet: ”En god nyhed” og ”Mama Rosas restaurant”. Samtal om det at blive vred på sin ven og blive god igen. Snak også om at turde optræde for voksne (se også lærervejledningen side 38).
Snak om bogen. Hvilke vigtige temaer er der i bogen? Hvad synes eleverne er særligt spændende eller mærkeligt at høre om?
Forbered legetøjsbyttedag i morgen (arbejdshæftet side 22). Gør de sidste produkter færdige og pynt færdigt i klassen og/eller lav forberedelser til mad.
Syng sangene.
10. og sidste dag
Læs de sidste kapitler i bogen: ”Den berømte Jahill” og ”HOV – det’ min kasket”. Samtal om det at være heldig, at have held med noget. Snak også om det at være populær eller meget kendt. Til sidst fortæller læreren om, hvad pengene fra salget af Børnenes U-landskalender skal gå til i 2009 (se lærervejledningen side 34).
Afslut temaet med en dag, hvor alle eleverne tager deres brugte legetøj med i skole. Så kan de bytte det med deres kammerater. Klassen kan eventuelt invitere forældre, familie eller andre klasser til at komme og deltage.
Optræd med en sang, vis at eleverne har lært at tælle til 10 på swahili.
Målgruppe: 1.- 4. klasse.
Fag: Dansk, billedkunst, historie, hjemkundskab og natur/teknik.
Forfatter: Hanne Kvist (elevbog), Mikala Klubien (lærervejledning og arbejdshæfte).
Fotograf: Jørgen Schytte (lærervejledning og elevbog)
Tekst og illustrationer: Mikala Klubien (lærervejledning og arbejdshæfte).
Redaktion: Kirsten Selsmark.
Organisation: OVE og Danida.
Årstal: 2009.
Kenya.

Materialet består af en elevbog, et arbejdshæfte og en lærervejledning med dvd. Derudover er der en webside www.ulandskalender.dk samt et spil: Kiberas stjerne.
Læs mere om projektet på: U-landskalender for voksne.
Faktaside om Kenya


Under samme himmel

Livet i Kibera kan følges fra 2010 til 2014
Ti danske skoler får mulighed for at udveksle med skoler i Kibera.
Andre kan følge projektet ved at abonnere på nyhedsbreve.









Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

