Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Global Conflicts: Latin America

Du ankommer i Mexico ved den amerikanske grænse. Du har masser af journalistiske ambitioner. Latinamerika er et af de mest turbulente, voldelige og fattigste steder i verden.

Børns rettigheder

Screendump fra filmen
 

Om

Computerspil som andet end underholdning!

Spillets univers finder sted i Bolivia, Mexico og Guatemala. Missionerne er baseret på virkelige beretninger og kilder om globalisering, emigration, gældsslaveri, korruption, racisme, menneskerettigheder, fagforeninger, politisk vold og skrøbelige demokratier.

Eleven er en journalist, som laver afslørende reportager. Når eleverne starter, er der flere løse ender og rygter, som de som journalister skal afklare og forholde sig til. De skal interviewe og samle information og viden.

Al information og viden, som eleverne indsamler, skal anvendes i et afsluttende interview. Dette interviews success afhænger af hvor god eleverne har været til at indsamle, samt hvor godt de anvender argumenterne. Forståelse af problemstillingerne i spillet er således afgørende for success i spillet.

Global Conflicts: Latin America kan både anvendes som en introduktion til de udfordringer, som Latinamerika står overfor, og som redskab til at give overblik over regionens problemstillinger. Spillet kan tillige anvendes som repetition af lært stof.

Global Conflicts: Latin America indeholder:

  • Cd-rom med spil.
  • Lærermanual.
  • Spilmanual.
  • Temaoversigt.
  • Elevopgaver.

 

Screendump fra spillet
 

Forslag til undervisningen

  • Underviseren bør begynde med at introducere spillet og regionen. Hertil kan lærervejledningens lyn-introduktion anvendes samt hæftet med temaoversigt.
  • Dernæst kan eleverne parvist arbejde selvstændigt med en mission i spillet af gangen.
  • Efter hver mission kan eleverne arbejde i grupper på fire, hvor de diskuterer arbejds-spørgsmål fra hæftet med elevopgaver relateret til den specifikke mission.
  • Som afslutning på elevopgaverne kan eleverne indlevere deres egen artikel, gruppesynopsis eller lignende opgave.
  • Til slut foreslår vejledningen, at man tager en fælles klassediskussion. Her anskues de forskellige temaer fra et tværfagligt perspektiv - historiske, politisk og samfundsmæssigt.
  • Til sidst tages en samlet evaluering af forløbet.

 

 

Fælles mål

Spillet kan relatere sig til følgende fælles mål:

Historie efter 9.klasse:

Tid og rum: give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid vi lever i - samt:

demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb.

Fortolkning og formidling: tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet - samt:

berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder.

Samfundsfag efter 9.klasse:

Menneske og kultur: give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer - samt:

give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde.

Samfundsfag efter 10.klasse:

Menneske og stat: indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter.

 

Screendump fra spillet
 

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema
Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region


Målgruppe: 8.-10.klasse, HF og gymnasiet.

Fag: Dansk, historie, samfundsfag.

Serious Games Interactive, 2008.

Lærervejledning: Simon Egenfeldt Nielsen og Asger Kjeldgaard Jacobsen.

(Bolivia, Mexico og Guatemala)

Materialet

Forsiden af spillet

Computerspil til PC.

Udgivet af

Serious Games Interactive
Griffenfeldsgade 7A, 4.sal,
2200 København K
Tlf. 46 99 15 50
Mail: info@seriousgames.dk

 

Læs mere om Materialet