Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Hvad rager det os?

Inden 2015 skal verdens fattigdom halveres ved at bekæmpe sult, sygdomme, analfabetisme, kønsdiskrimination og truslen mod miljøet.

2015-målene

Bogens forside
 

På et topmøde i FN er verdens topledere blevet enige om, hvordan vi i fællesskab når en bedre og mere retfærdig verden for alle. Køreplanen består af 8 mål, som kommer os alle ved.

Hvad rager det os? tager fat om FN’s 2015 mål ved at vise kontrasten mellem ulandenes problemer og den danske dagligdag tilsat politiske holdninger, fakta og ekspertudsagn.

Hvad rager det os? udkommer i serien Historie & Samfundsfag 8.-9. klasse.

Om

Inspiration til undervisningen

Bogen er skrevet til undervisningen i samfundsfag i 8.-9. klasse og til projektarbejde. Bagerst i bogen er der spørgsmål samt ideer til aktiviteter og opgaver for hvert mål.

Eksempler fra bogen:

  • Undersøg hvad politikere mener om målene via Folketingets hjemmeside.
  • Skriv breve til en penneven om dine erfaringer med skolegang.
  • Lav en tv-debat på klassen. Der skal være en dybdeborende journalist, en gruppe som forsvarer kvinders rettigheder, og en gruppe som ønsker mere fokus på mænds rettigheder.
  • Undersøg hvad et barn koster i Danmark fra det bliver født til det fylder 18 år (institution, tøj, mad, fritidsinteresser osv.).
  • Lav en Power Point-præsentation om at nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder.
  • Find de nyeste tal for hvor mange mennesker der er smittet med hiv i Kenya.
  • Undersøg skolens vandforbrug.
  • Lav en undersøgelse i et supermarked og find ud af, hvor mange der køber Max Havelaar eller lignende produkter.
2015-målene 5 til 8
 

Fælles mål

Historie:

  • Kende til hverdag i andre kulturer.
  • Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom.
  • Forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3.verden.
  • Peget på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder.
  • Tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet.
  • Give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed.

Samfundsfag:

  • Kende forskellige kulturer, deres værdier og normer.
  • Give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer.
  • Give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.
  • Kende til Danmarks placering i … FN.

 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Målgruppe: 8.-9. kl.

Fag: Samfundsfag og historie

Forfatter: Sanne Nyland Christensen

Udgiver: Gyldendal

Årstal: 2007

 

Bestilling af bog:

Gyldendals webside


Gyldendal Uddannelse

Klareboderne 5

1001 København K 

tlf. 33 75 55 60

e-mail: information@gyldendal.dk